Barndom på Færøerne

Der er en utrolig stor bogproduktion på Færøerne selvom befolkningstallet ikke er højere end i Fredericia Kommune. Desværre har det knebet lidt med at få bøgerne oversat til dansk, men nu hjælper det – især takket være det nye forlag Torgard, der har en færing som indehaver.
Sjovt nok er der næsten samtidig udgivet to erindringsromaner, der tager udgangspunkt i forfatternes opvækst i Torshavn i 50´erne og 60´erne. De har endog gået i den samme skole, nemlig den katolske privatskole.

Marianna Debes: Der hvor øerne giver slip

Marianna Debes er født i 1947. Hun beskriver sin barndom på Færøerne og kostskoleophold i Danmark indtil hun er omkring 16 år. På bibliotekerne er bogen placeret blandt romanerne, men det forekommer, det havde været mere korrekt at betragte den som en selvbiografi. Marianna Debes holder sig tilsyneladende meget nøje til de hændelser, hun kan huske og tager sig ikke mange friheder med at digte til. Det gør desværre bogen lidt tung og omstændelig. Marianna Debes har selv oversat den fra færøske til et gammeldags dansk. Hun bruger f.eks. ord som “klædningsstykker”. Det kan give indtryk af, at den foregår længere tilbage i tiden.

Debes, Marianna
Der hvor øerne giver slip / Marianna Debes ; oversat af Marianna Debes - [Farum] : Arvids, 2008. – 283 sider

Jóanes Nielsen er født i 1953. Han har et ganske andet format som forfatter end Marianna Debes. Han formår at skildre Torshavn, så man oplever den med alle sanser – f.eks. de lugte, der karakteriserer byen og dens aktiviteter.
Bogen tager sit udgangspunkt i “nonneskolen”, som den katolske Sankt Frans Skole, bliver kaldt. Jóanes Nielsen giver i modsætning til Marianna Debes et levende billede af den autoritative undervisning og den betydning de sociale forskelle havde.
Forfatterens talerør Kåre følger fem klassekammerater i barndommen og i deres tilværelse siden hen – så længe det varer. Den første dør af meningitis allerede som 11-årig. De øvrige følger efter. Den ene efter den anden dør efter vold og ulykker indtil den sidste af dem dør af AIDS som 42-årig. De har alle svært ved at begå sig i det snærende færøske samfund. Det er således langtfra en idyl, Jóanes Nielsen beskriver.
Anmelderne har kaldt Jóanes Nielsen for William Heinesens arvtager og samenlignet hans sprog med Aksel Sandemoses.

Læs mere på om bogen på Litteratursiden