At være udvalgt til noget specielt kan være hårdt, især hvis man ikke selv ved hvad man er udvalgt til og hvorfor.
Morten er arbejdsløs analytiker men da han ser en skræddersyet stillingsannonce i avisen, søger han jobbet i Odense.
Morten kommer til samtale og møder her Eva som også har søgt stillingen. De to mødes snart efter i København og da jobsamtalen var lidt underlig, taler de to sammen oftere. Morten opdager desuden han bliver overvåget, og snart starter en hæsblæsende tur gennem Danmark.
For hvad var det egentlig for et firma Morten havde søgt job hos? Morten og Eva begynder at undersøge firmaet nærmere men bliver udsat for brandattentat og kidnapning, inden firmaet afslører hvem de er.
Det er en ny forfatter, eller rettere et forfatterteam, som under et fælles pseudonym har skrevet første bind i en serie, om firmaet Plan B. Et firma som hjælper andre firmaer i vanskeligheder. Det kan være som terrormål, afpresning eller andet. Det er meget spændende fortalt og da dette er første bind, loves der meget mere spænding i de næste bind. Denne forfatter kunne meget vel læses, hvis man er glad for Leif Davidsen, Jan Guillou, jens Henrik Jensen eller andre gode gedigne spændingsforfattere.
Da bogen er spritny kan du reserverer den her
Den udvalgte / Henrik Desmond. – 1. udg. – Kbh : Politiken, 2007. -
Nye kommentarer