Den sidste koncert er en lille koncentreret bog, der handler om hvor stor betydning musik kan have. Den kan være så betydningsfuld at det er værd at sætte sit liv på spil for den.
En berømt dirigent Alexander Norberg får tilbudt den mest prestigefyldte stilling indenfor det klassiske musikliv: posten som chefdirigent for Berliner Filharmonikerne. I stedet for at tage imod den vælger han at afslutte sin karriere som dirigent. Hans sidste koncert skal være kronen på hans livsværk. Den skal være med det musikstykke han sætter højest: Pergolesis “Stabat Mater” og den skal være i den optimale udførelse. Han føler at den kræver en opførelse i intime rammer på et koldt sted. Valget falder på kirken i Reykjavik, der på trods af betegnelsen domkirke er ganske lille. Der er plads til 52 tilhørere, der bliver udvalgt gennem en lodtrækning blandt navnene i Reykjaviks telefonbog.
Bogen er inddelt i små afsnit, der beskriver forskellige personer, der er involveret i koncerten. Dirigenten er naturligvis en af dem og de to sangsolister – en sangerinde fra Schweiz og en drengesopran fra Italien. Det går op for drengen at hans stemme snart vil gå i overgang og sangerinden indser at hendes stemme har toppet. De beslutter begge at det også skal være deres sidste koncert. Vi følger også to af de, der er blevet udtrukket som publikum til koncerten.
Den af personerne, der har mest karakter af hovedperson, er dog Oscar, en ung mand fra Göteborg, der får et job på det fornemme Hotel Dorchester i London, hvor Alexander Norberg er stamgæst. Oscar beundrer ham meget, men går desværre glip af hans koncert i London. Oscar sætter sig for, at han vil overvære den sidste koncert og tager derfor til Reykjavik og tager opstilling foran kirken i håb om at en af de udtrukne tilhørere vil afhænde sin billet. Det ender da også med at en af dem prøver hvor langt Oscar vil gå for at få fat på billetten. Han udfordrer Oscar til at bade i fem minutter i den iskolde sø tæt ved kirken.
Se her om bogen er hjemme på Fredericia Bibliotek
Nicola Lecca blev født på Sardinien i 1976. Man kan imidlertid ikke fornemme at Den sidste koncert er skrevet af en italiensk forfatter. Selvom bogen er kort kommer man vidt omkring i Europa. Den beskriver bl.a. Göteborg og Reykjavik så man fornemmer at forfatteren har færdedes hjemmevant der. Nicola Lecca rejser da også så meget at det er blevet en livsform for ham. Han har ofte besøgt Island. Han har tilbragt en hel vinter her. Det er det land, der fascinerer ham mest. En del af bogen udspiller sig i London, hvor Nicola Lecca i tre år havde et job ved koncertsalen Royal Festival Hall. Her havde han naturligvis lejlighed til at overvære mange koncerter. Selvom Nicola Lecca har stor interesse for litteratur er musikken alligevel hans foretrukne kunstform. Ikke overraskende har han en særlig forkærlighed for netop “Stabat Mater” af Pergolesi.
Der er en engelsk udgave af Nicola Leccas hjemmeside
Læs mere om bogen på Litteratursiden
“Stabat Mater” spiller så central en rolle i Den sidste koncert at man næsten er nødt til at høre det sideløbende med at man læser bogen.
Giovanni Battista Pergolesi blev født i 1710. Han blev kun 23 år gammel, så det er naturligvis begrænset hvad han nåede at komponere. “Stabat Mater” er hans kendteste værk. Det fik stor udbredelse og populariteten har holdt sig til vore dage.
Dirigenten Christophe Rousset har lavet en fremragende indspilning med sit orkester Les Talens Lyriques og med sangsolisterne kontratenoren Andreas Scholl og sopranen Barbara Bonney.
Se her om cd´en er hjemme på Fredericia Bibliotek
Den sidste koncert : roman / Nicola Lecca ; oversat af Vibeke Munk. – 1. udgave. – Kbh. : Hr. Ferdinand, 2007. – 222 sider
Nye kommentarer