Anita Lillevang: Vreden og varmen

Lillevang: Vreden og varmenDet er en meget varm sommer, og snart eksploderer ungdommen i byen. Samtidig er en pyroman på spil, og snart er Carla et mål. Men hun føler sig ladt i stikken af Lars Emil, men er hun nu også det?

Carla vikarierer for redaktøren på Ugeavisen i sommerferien, og regner med en let tjans i den ulidelige varme. Men det bliver alt andet end en stille sommer i byen.

Et interview med en byrådspolitiker om hans udviklingsplaner for dele af byen, er det første hun kaster sig over, og her møder hun politikerens charmerende søn. Men snart indser Carla at sønnen, Rasmus, ikke er til at ryste af sig igen. Ved byfesten er Carla og Lars Emil begge på job, og de får nok at lave. For der er et masseslagsmål i gang, indvandrer slås med byens unge, rockere fra anden bgy dukker op og blander sig, og til sidst opdages en ung pige der er blevet voldtaget.

Samtidig findes Carlas husvært kvalt i sin lejlighed og snakken går i byen om hendes hemmelige kartotek over byens borgere. Langsomt går det op for Carla hvad Dagnys gave til hende indeholdt, og Carla graver i kassen. Men samtidig rykker Rasmus tættere på Carla og da hun og Lars Emil er uvenner, føler Carla sig meget alene.
Men Lars Emil er tæt på og snart er de to sammen om sagen igen, og med hjælp fra en hemmelig politigruppe, får de opklaret sagerne.

Igen en læseværdig krimi fra forfatterens hånd. Den er letlæst men man er godt underholdt hele vejen igennem. Det skal blive spændende at følge Carla og Lars Emil på deres videre færd.

Se om bogen er hjemme her

Vreden og varmen : kriminalroman / Anita Lillevang. – 1. udgave. – [Højbjerg] : Hovedland, 2007. – 313 sider

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>