Linn Ullmann: Et velsignet barn

Et velsignet barnHvem der egentlig er det velsignede barn finder jeg faktisk aldrig rigtig ud af, men spændende er bogen. Linn Ullmann har skrevet en historie som bare driver læseren hen mod slutningen uden det dog bliver en traditionel spændingsroman.

Bogen foregår i Sverige fra sidst i 70’erne og op til i dag. Tre halvsøstre er på vej ud for at mødes hos deres fælles far Isak som nu er enkemand og bor på øen Hammarsö. Vi følger de tre søstre på skift og hører om deres liv i flashbacks fra deres barndom og op til nutiden. De havde alle tre hver sin mor og kun en af pigerne boede hele året sammen med Isak og moren. Hver sommer holdt alle tre piger sommerferie sammen på øen i Isaks sommerhus sammen med Isak. Det var rigtig svenske somre med badning, jordbær og leg i skoven. Pigerne legede med de lokale børn på øen og hver dag legede de uden forældrenes opsyn i flere timer bl.a. fordi Isak hver dag skulle have huset helt for sig selv om eftermiddagen. Dette er en bog om fortrængte oplevelser i barndommen, forældres manglende nærvær i barnets dagligdag, fortielse og manglende krisehjælp efter en voldsom oplevelse.Se om bogen er hjemme på biblioteket her

Et velsignet barn : roman / Linn Ullmann ; på dansk ved Karen Fastrup og Niels Lyngsø. – 2. udgave. – [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2007. – 340 sider

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>