Der er ikke nogen grund til som bibliotekar at anbefale Kristín Marja Baldursdóttirs to romaner om Karitas, for lånerne anbefaler dem til hinanden, så de opnår sjældent at blive sat på plads på hylden. De bliver udlånt lige så hurtigt, som de bliver afleveret – til trods for, at de er skrevet af en ikke særlig kendt islandsk forfatter.
Hovedpersonen Karitas er en af de stærke, handlekraftige kvinder, der er så mange af i islandsk litteratur helt fra sagaernes tid. Hendes mor er også en sådan kvind, der formår at gennemføre sit forehavende, at give sin børneflok en uddannelse, selvom hun er en fattig enke. Karitas får sin uddannelse på Kunstakademiet i København. En kvindelig kunstner er imidlertid en uhørt og ubegribelig forteelse i Island i første halvdel af 1900-tallet, hvor det drejer sig om at arbejde for det daglige brød. Karitas er da også tvunget til at arbejde med fisk eller som tjenestepige. Det bliver ikke nemmere, da hun bliver gift og får børn, for manden er væk på fiskeri det meste af tiden. Det bliver en svær kamp at få plads til kunsten også.
I løbet af bogen kommer vi næsten Island rundt, da Karitas bor forskellige steder. Den centrale del af bogen udspiller sig i Østre Borgefjord (Borgarfjörður eystri), der ligger afsides i Islands nordøstlige hjørne. Hendes tilkomne mand beskriver sin hjemegn således: ”En frodig dal, en smuk fjord og Islands mest farvestrålende fjeld”. Her tilbragte jeg en uge i denne sommer og kan kun give ham ret. Den ene side af dalen afgrænses af sorte, forrevne basaltfjelde dekoreret med mønstre af sne. Til den anden side er der lyse, bløde rhyolitfjelde, som mineraler har farvet i forskellige nuancer.
Der er stadig ikke flere end 130 indbyggere i den lille fiskerby. Det er sjovt at følge Kristín Marja Baldursdóttir til de steder, hun har ladet hendes romanfigur færdes – Brugsen, kirken og det lille tørvehus, hvor hun har forestillet sig, at Karitas har boet. (Det bruges nu som sommerhus).
Bag byen ligger der en klippeknold, der har givet fjorden navn. Det er selveste elverdronningens borg. Det er Karitas´ skræk at elverfolkene fra borgen skal bortføre hendes børn og bytte dem ud med skiftinge. Forestillingen om de underjordiske væsner er stadig levende i Island. De optræder derfor også ofte i nutidig islandsk litteratur.
Kristín Marja Baldursdóttir
Karitas uden titel : roman / Kristín Marja Baldursdóttir ; på dansk ved Aslaug Th. Rögnvaldsdóttir. – [Kbh.] : Gyldendal, 2007. – 456 sider.
Læs mere på Litteratursiden
Beretningen om Karitas fortsætter i bindet
Karitas - kaos på lærred : roman / Kristín Marja Baldursdóttir ; på dansk ved Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir. – [Kbh.] : Gyldendal, 2009. – 548 sider
Reservér de to bøger om Karitas her
Jeg kan anbefale et ophold i Karitas´ by hvis ferieturen går til Island. Selvom den ligger afsides, er det trods alt et af de nærmeste rejsemål, hvis man sejler med Smyril Lines færge til Seyðisfjörður.
Læs om egnen og overnatningsmuligheder på denne hjemmeside
Nye kommentarer