Men der er dog en undtagelse fra mit glødende had. BBC har lavet de mest fantastiske serier med 2 historikere og en historiske konsulent, der i et år lever som på deres forfædres tid. Jeg har foreløbigt set Victorian farm og Edwardian farm og det er fantastisk underholdning.

De tre medvirkende Alex Langlands, Peter Ginn  og Ruth Goodman lever sig ind i projektet med liv og sjæl. Her er ingen hulkende sammenbrud over ikke at kunne komme i bad eller det uretfærdige i at arbejdet er hårdt.

I stedet ser du nogle mennesker, der synes projektet er en fantastisk mulighed for at kombinere deres professionelle og teoretiske viden med en praktisk dagligdag. De viser hverdagslivet og formidler datidens samfund og livssyn, så man ikke kan undgå at blive grebet.

De benytter datidens aviser, håndbøger og diverse eksperter til at sikre, deres produkter bliver så realistiske som muligt. I serien Victorian farm gik det op for mig, hvor stort at arbejde det var for datidens kvinder at lave kjoler. Selvom den begyndende industrialisering betød at de ikke længere selv skulle væve, var det stadigt en kæmpe opgave.  Det var både sjovt og ærefrygtindgydende at se Ruth Goodmann kaste sig over kjolefremstilling med krum hals.

Ruth Goodmann har også våget sig ud i at formidle viktoriatidens sundhedssyn. Det gør hun på fremragende vis i serien victorian pharmecy, hvor hun har allieret sig med Professor i medicin Nick Barber and PhD studerende Tom Quick. Hvert afsnit tager fat i et par årtier og viser hvilke kolonorme fremskridt der skete på sundhedsområdet på bare 50 år.
Jeg morede mig over det faktum at kvinder i England godt kunne blive apotekere, fordi de mandlige lovgivere havde glemt at skrive et forbud mod kvinder ind i loven.  Ruths eventyr ud i kondomfremstillingens svære kunst var heller ikke uden humor.

Jeg ”tvangsindlagde” mine forældre til at se Edwardian farm og de blev straks store fans. Så det ærgre mig jeg ikke kan købe serierne med dansk tekst. Det ville ellers være en fremragende jule- eller fødselsdagsgave.

Vinterens bedste nyhed var, at viasat history begyndte at sende den helt nye serie fra de tre historikeres hånd: Wartime farm. Jeg har valgt at optage den og har aftalt med mine forældre, at vi skal se den sammen, når de kommer på besøg næste gang.  Jeg glæder mig som et lille barn og kan kun varmt anbefale DR eller TV2 at investere i serierne.

Men faktisk er vores gamle traditionsrige jul slet ikke så gammel endda. Mange gamle juletraditioner er faktisk uddøde. Der holdes ikke længere legegilder, hvor man leger f.eks bro bro brille og drikker tæt. Vi får heller ikke længere besøg af julebukken som skal skræmme og fornærme. I dag er bukken kun et stykke hyggelig pynt lavet af strå.

Til gengæld har vi fået et smukt juletræ og den hyggelig adventskrans. Men selv de er ikke som i de gode gamle dage. En gang pyntede man nemlig træet med frugtbarhedssymboler. Det var æbler og vindruer. Men brugte også lys i alle farver. Så måske lyskæden alligevel skal være mere en en farve næste år?

Du kan læse meget mere om den danske juls historie på Den Gamle Bys hjemmeside
Du kan også besøge byen og selv opleve julen igennem de sidste 350 år. Udstillingen kører frem til den 30 dec. Måske det kan få de langesom dage og endeløse minutter til at gå lidt raskere frem til den 24?

Meget af den julepynt vi anser for klassisk er også ret ny. Først i 1870′erne blev de flettede julehjerter hængt på træet, selvom de dog kendes tidligere. Faktisk er det ældste flettede hjerte man kan datere i Danmark lavet af H.C. Andersen i 1861. Men det var ikke tænkt som juletræspynt for det har ingen hank.
Julehjerterne kan flettes i alle farver, men det Rød/hvide hjerte er næsten så julet som det kan blive. Den farvekombination blev dog først almindelig omkring 1900-tallet.

Adventskransen kom til Danmark omkring 1900. I starten fandtes skikken dog mest i Sønderjylland. Først under besættelsen blev den populær i resten af landet.

Men selvom mange juletraditioner er nye, så er selve julen faktisk meget gammel.  De gamle romere holdt den 25 dec. en fest for “Sol invictus” (solguden)
Da kristendommen blev indført var kirkens ledere pragmatiske nok til at give gamle hedenske fester et nyt kristen indhold. Derfor valgte man at fejre Jesu fødselsdag den 25. december.

Herhjemme fejrede man også jul lang tid før kristendommen kom til landet, og selve ordet jul har intet kristent over sig. Det betyder derimod fester. Dengang var julen nemlig en række fester som blev brugt til at fejre forskellige guder og årstidernes skiften.
Man fejrede med rigelig god  mad og drikkevarer. Faktisk drak vikingerne julen ind. (så j-dag er måske bare et led i den tradition?)
Da kristendommen fik fodfæste prøvede kirken en overgang at erstatte ordet jul, som jo var hedensk, med Krist-messe lidt a la det engelske christmas. Det faldt dog ikke i god jord og julen beholdt sit navn.

Selvom skikken er ret ny herhjemme, så er Halloween eller Allerhelgensaften faktisk en meget gammel skik. Det blev indstiftet allerede i ca. 610 af pave Bonifacius den Fjerde.  Allerhelgens dag var til minde om alle de helgener der ikke havde deres egen dag. Det var en helligdag i Danmark frem til 1770.

Selvom dagen formelt er en katolsk højtid,  har den også rødder i den keltiske fest Samhain. Det var en slags nytårsfest som blev fejret omkring 1. nov.
De tidlige kristne missionærer var klar over at lokale skikke og overtro var meget stærke og derfor kunne være næsten umuligt at bekæmpe. Derfor besluttede af pave Gregor den Første i 602, at man hellere skulle forsøge at indlemme skikkene i den kristne tro. Så flere aspekter af Samhain blev gjort til en del af Allerhelgenes aften bla. en stærk forbindelse til de dødes verden.

I Danmark var Allerhelgensaften ikke særlig betydningsfuld, men det var vinterens første dag og  blev derfor brugt til varsler om hvordan vinteren ville bliver. En overgang var det også skiftedag,  den dag tjenestefolk flyttedetil et nyt arbejde.  Hvis du vil vide mere om Allerhelgens aften så besøge historie-online

Bag busken fandt jeg en gæk så sød
jeg troede den var af kulde død
nu sender jeg den til dig, min ven
tæl prikkerne små og gæt fra hvem
…….

Skillingsviseforfatteren Julius Strandberg fortæller hvordan skikken praktiseres: Ifølge gammel skik for gække-korrespondance skal modtageren af gækkebrevet inden førstkommende påske udfinde og påpege brevets afsender, da han ellers 1. påskedag skal give afsenderen et påskeæg eller en billet til teatret. Gætter modtageren derimod fra hvem brevet kom, da er afsenderen pligtig til at betale ægget eller billetten. Er afsenderen af kvindekøn, da kan modtageren vælge mellem æg eller et kys!

Skikken med at klippe og skrive gækkebreve trives den dag i dag.  Så hvad med at være med til at bevare den søde skik og sende et par stykker lige nu, hvor vintergækkerne står i fuldt flor. 
Savner du inspiration til gækkevers, kan du f.eks. kigge lidt i: Gækkebogen: gækkebreve og gækkevers af Ulla Mosegaard; Vintergækken vågner – en familiebog om gækkebreve af Ervin Bork eller Vintergæk og sommernar: Gækkeri for 100 år siden af Margit Brandt.
I Jørn Piøs Det festlige år kan du blandt andet læse om påsken og dens traditioner. I Bogen om påsken af George Nellemann får du en helt lille håndbog om påsken og påskeskikkene.
Du kan også finde forslag til gækkevers på siden Rim og remser.dk og orker du ikke selv at lave dit brev og sende med snail-mail, kan du sende et elektronisk gækkebrev her, men det synes jeg nu ikke, er helt det samme!

I sneen stod den kæk
den første lille vintergæk,
den, der fandt den, det var mig,
den, der fik den, det var dig.
Prøv, om du kan gætte,
hvem der sendte dette.