Ejede man noget af blot den mindste værdi, var her en mulighed for at få kontanter i hånden. Assistenshusets taksatorer spurgte ikke, hvad pengene skulle bruges til eller hvorfra effekterne kom. Den let slidte vinterfrakke eller kaffestellet fik af taksatoren et bud , som var den pris taksatoren mente effekten ville kunne indbringe på auktion. Af den pris kunne kunden låne op til 85% til en rente af 18%. Kunden havde 9 måneders frist til at indløse sit pant. Skete dette ikke, var effekten tabt for kunden og den kom på auktion.

Gennem flere hundrede år var Assistenshuset en glimrende forretning. Men i 1950´erne begyndte det at gå tilbage og i 1975 blev virksomheden endelig afviklet.

Der har også været private pantelånere, så fænomenet har også været kendt i provinsen.

Du kan læse mere om Assistenshuset her