Der er også spændende gravsten at kigge på, hvor man kan filosofere over det liv, de døde nåede at have, og ikke mindst det, de ikke nåede at have, hvis de døde som unge.Det er lidt de samme tanker man kan få, når man besøger en af vore mange gravhøje.

Der har nok næsten altid været ritualer og traditioner omkring det at begrave de døde. Til forskellige tider og i forskellige lande.

Tabita Wulff har skrevet en bog, der hedder ”Den sidste have”, hvor hun bla. beskriver nogle af de forskellige kirkegårdskulturer før og nu.

Hvis man får lyst til at besøge en af Fredericias kirkegårde, kan det inden besøget anbefales at kigge i den fine lille bog ”Kirkegårdene i Fredericia Provsti”, som blev udgivet i 2008. Heri beskrives de lokale kirkegårde samt de krigergrave og andre gravsteder, som findes i området.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, der fascineres af kirkegårde, på bibliotekets hylder fandt jeg flere bøger om emnet:
I Anne-Louise Sommers “De dødes haver” besøger forfatteren en række kirkegårde i Paris, London, resten af Nordeuropa og USA. Det vises, hvordan kirkegårdenes udforming har været skelsættende for udviklingen helt frem til i dag, og hvordan de som et spejl kan holdes op foran de hastigt voksende storbyer. Omkring år 1800 bliver kirkegården grøn med stor inspiration fra 1700-tallets havekunst og natursyn, et billede på det menneskeskabte Paradis på jord.
En kendt kirkegård i Danmark er Assistens Kirkegård i København, og her har Jørgen Schrøder skrevet bogen: “Historier fra Assistens”. Det er en beretning om den 250 år gamle kirkegård, som fra en lille fattigkirkegård voksede til en mondæn begravelsesplads for vekslende tiders kendte og mindre kendte personligheder. Her afspejles Danmarks kulturhistorie fra oplysningstid, og klassicisme over guldalder og romantik til industrialisme og modernisme.

På siden DK-Gravsten samles linkene til Danmarks fotograferede kirkegårde. Og på siden Kendtes Gravsted kan du (i april 2009) finde 2600 kendtes gravsted, primært danske.