Men sådan har det bestemt ikke altid været. Det er faktisk ikke så forfærdeligt længe siden, at flyvning var en nærmest uopnåelig drøm. Men i starten af det tyvende århundrede ændrede det sig.

J. C. Ellehammer var med i starten. Den den 12 september 1906, var han den første i Europa som gennemfører en motoriseret flyvning.

Der var i juni 1906 blevet udlovet en præmie til den første flyvning over 25 m.  Men desværre for Ellehammer blev hans forsøg ikke anerkendt. Dels fordi han manglede officiel kontrol og dels fordi hans maskine var fortøjret til banens centrum.

Det var faktisk Ellehammers mening, at han skulle være den første i verden som fløj. Men de amerikanske Wrightbrødre slog ham.

I dag kender de fleste nok navnet Ellehammer pga flyvningen og hans firma Ellehammer A/S, som stadig eksisterer.  Men faktisk opfandt han mange ting bl.a. forlystelsesautomater, æggeåbnere, motorer og brand-slukningsudstyr. Man kan se en række af Ellehammers opfindelser på Danmarks tekniske museum.

Du kan læse mere om Ellehammer på wikipedia.dk og på Danmarks flyvemuseum, hvor du også kan se en replica af det fly Ellehammer brugte i 1906.

Flyet F-AJOZ som Guillaumet styrtede med

En af de få som overlevede et voldsomt styrt, var den franske pilot Henri Guillaumet.

Guillaumet var pioner, først på ruten fra Frankrig til Buenos Aires i Argentina, og siden på tværs af det sydamerikanske kontinent, og det var på en af de ture at det gik galt. Fredag den 13. juni 1930 fløj han ind i et uvejr og styrtede.

”Syv dage efter at du var forsvundet sad jeg mellem to rekognosceringer og spiste frokost på en restaurant i Mendoza, da døren pludselig blev revet op, og en mand råbte, og det var blot et par ord: – Guillaumet … er i live!

Men disse ord var nok til, at alle de tilstedeværende gav sig til at omfavne hinanden”.

Så enkelt beskriver Guillaumets ven, den berømte forfatter og medpioner, Antoine de Saint Exupéry oplevelsen af at opdage at sin ven på mirakuløs vis har overlevet styrtet i de høje bjerge. På det tidspunkt havde Guillaumet på en uge vandret tværs over tre bjergpas for at nå civilisationen.

Senere lykkedes det for Saint Exupéry at samle sin ven op og flyve ham i sikkerhed. Ved den lejlighed sagde Guillaumet følgende ord til Saint Exupéry, ord som siden er blevet symbolet på hans stædighed og vilje til at overleve: “Ce que j’ai fait, jamais aucune bête ne l’aurait fait”, altså ”Det, jeg har gjort, forsikrer jeg dig for, var der ikke noget dyr, som kunne gøre mig efter”.

Guillaumet slap fra Sydamerika i live, men som så mange andre af hans kolleger endte hans liv brat, da han i begyndelsen af 2. verdenskrig blev skudt ned over middelhavet.

Citaterne er fra ”Blæsten, sandet og stjernerne” af Antoine de Saint-Exupéry.

Billedet er fra hjemmesiden for den franske flyverklub Aéro-club H. Guillaumet

Hun blev født i Rotorua, New Zealand i 1909, kun et par uger efter at Louis Blériot som den første havde krydset den engelske kanal. (se mere om Louis Bleriot her). Jeans mor satte da også et billede af den berømte pilot op ved sin datters vugge, og afstak dermed kursen for pigens livsforløb.

I 1929 mødte Jean Batten en anden berømt pilot, nemlig Charles Edward Kingsford-Smith, som gav hende en tur i sit berømte fly, The Southern Cross. (se mere om Kingsford-Smith her). Han inspirerede yderligere Batten til at blive pilot, og han gav hende et par gode råd med på vejen, nemlig: ”Prøv ikke at slå mændenes rekorder, og flyv ikke om natten”. Jean Batten har senere udtalt at hun gjorde en dyd ud af ikke at følge begge råd.

I 1930 rejste Batten med sin mor til London, hvor hun fik sit flycertifikat. Det var dog ikke nok for Batten, som ville flyve solo ligesom sine forbilleder.

I et brugt Gipsy Moth fly prøvede hun tre gange i 1933-34 at slå rekorden for hurtigste solotur mellem England og Australien. Første gang styrtede hun ned ved Karachi, anden gang nåede hun kun til Rom, men tredje gang lykkedes det, og endda i en tid som var fem dage hurtigere end den hidtidige rekord.

Denne bedrift var stor i sig selv, men blev overtrumfet af hendes solotur fra England til New Zealand i 1936. Hun klarede turen på 22.891,3 km på 11 dage og 45 minutter, hvilket var en rekord, der skulle gå 44 år før blev slået.

Hendes fantastiske bedrifter blev gjort endnu mere fantastiske af at Jean Batten udelukkende navigerede ved hjælp af kort, ur og magnetisk kompas.

Senere i livet flyttede Batten til Mallorca hvor hun levede en anonym tilværelse. Faktisk så anonym at hun døde helt alene 22. november 1982 og blev begravet uden at nogen vidste hvem hun var.

Siden fik hun dog sit velfortjente eftermæle, idet lufthavnen i Auckland, i hendes fødeland New Zealand har opkaldt en terminal efter hende, Jean Batten International Terminal.

Hovedkilde: http://www.ctie.monash.edu.au/hargrave/jean_batten_bio.html

Charles Edward Kingsford Smith blev født i Hamilton, Brisbane i Australien den 9. februar1897. Han uddannede sig til elektronikmekaniker som 16årig.

Efter at have aftjent sin militærtjeneste i mellemøsten, meldte han sig til Royal Flying Corps, hvor han i 1917 fik sine vinger imens han tjente som krigsflyver i Frankrig.

Han opnåede seks sejre i luftkampe i løbet af første verdenskrig, en bedrift som indbragte ham det eftertragtede Military Cross for mod i kamp.

Efter krigen var Kingsford Smith pilot i luftcirkus og var blandt pionererne for kommerciel luftfart i Australien. I 1927 tog han til USA for at købe og klargøre en tremotors Fokker maskine som han døbte Southern Cross.

I denne maskine udførte Charles Edward Kingsford Smith flere spektakulære bedrifter, blandt andet var han den første til at krydse det australske kontinent og den første til at krydse det tasmanske hav til New Zealand. I 1929 lykkedes det ham at gennemføre en tur jorden rundt, og i 1934 lavede han den første flyvning over stillehavet fra vest mod øst.

Charles Edward Kingsford Smith forsvandt sporløst i november 1935 under en flyvning fra Storbritannien til Australien. Han og sin ledsager fløj ind i en tyfon over den bengalske bugt, og er aldrig hørt fra siden.

I 1986 blev han optaget i the International Aerospace Hall of Fame.

Billedmateriale og baggrundsinformation fundet på: http://www.ctie.monash.edu.au/hargrave/k-smith.html

Den 25. juli 2009 er det 100 år siden at den franske pilot Louis Blériot som den allerførste, krydsede den engelske kanal imellem Calais og Dover i sin flyvemaskine Blériot XI.

En engelsk pilot, Hubert Latham, havde ellers seks dage forinden forsøgt at krydse kanalen, og således blive den første, men han måtte nødlande i havet omkring 12 kilometer fra den engelske kyst.

Dermed fik Blériot muligheden for at blive den første mand til at flyve mellem to lande, en præstation som samtidig var den hidtil længste flyvning over vand, med en længde på hele 36,6 km. Turen tog 37 minutter og indbragte dengang Louis Blériot 1.000 engelske pund, et beløb som ville svare til omkring 640.000 danske kroner i dag (hvis man altså beregner prisudviklingen ud fra forbrugerprisindekset)

Blériot fortsatte sin karriere indenfor flyvningen og under første verdenskrig producerede hans fabrik de berømte S.P.A.D. fly, som blev brugt af de allierede.

Louis Blériots bedrift kan ses som en forløber for Charles Lindberghs berømte flyvning over Atlanterhavet i maj 1927, næsten 30 år senere.

Louis Blériot døde 2. august 1936, 64 år gammel, og han ligger begravet på Cimetière des Gonards ved Versailles.

Kilder:

Verdenshistoriens årstal / redigeret af Jon Bloch Skipper; Dk: 90.3

Hansen, Ole Steen; Pionererne; Dk: 62.95

The Pioners – An anthology: http://www.ctie.monash.edu.au/hargrave/bleriot.html

Valutakilde: http://www.measuringworth.com/ukcompare/

Billeder fra “The Pioners – An anthology”