Flyvningens pionerer – Louis Blériot

Reklame for Blériots flyvning

Den 25. juli 2009 er det 100 år siden at den franske pilot Louis Blériot som den allerførste, krydsede den engelske kanal imellem Calais og Dover i sin flyvemaskine Blériot XI.

En engelsk pilot, Hubert Latham, havde ellers seks dage forinden forsøgt at krydse kanalen, og således blive den første, men han måtte nødlande i havet omkring 12 kilometer fra den engelske kyst.

Dermed fik Blériot muligheden for at blive den første mand til at flyve mellem to lande, en præstation som samtidig var den hidtil længste flyvning over vand, med en længde på hele 36,6 km. Turen tog 37 minutter og indbragte dengang Louis Blériot 1.000 engelske pund, et beløb som ville svare til omkring 640.000 danske kroner i dag (hvis man altså beregner prisudviklingen ud fra forbrugerprisindekset)

Blériot efter landingen i Dover

Blériot fortsatte sin karriere indenfor flyvningen og under første verdenskrig producerede hans fabrik de berømte S.P.A.D. fly, som blev brugt af de allierede.

Louis Blériots bedrift kan ses som en forløber for Charles Lindberghs berømte flyvning over Atlanterhavet i maj 1927, næsten 30 år senere.

Louis Blériot døde 2. august 1936, 64 år gammel, og han ligger begravet på Cimetière des Gonards ved Versailles.

Kilder:

Verdenshistoriens årstal / redigeret af Jon Bloch Skipper; Dk: 90.3

Hansen, Ole Steen; Pionererne; Dk: 62.95

The Pioners – An anthology: http://www.ctie.monash.edu.au/hargrave/bleriot.html

Valutakilde: http://www.measuringworth.com/ukcompare/

Billeder fra “The Pioners – An anthology”

2 tanker om "Flyvningens pionerer – Louis Blériot"

  1. goddag
    kender I nogle tekster om samtidens reaktion på de første flyvere ?

  2. Det kræver ofte lidt gravearbejde at finde, og det er nemmest, hvis man leder efter reaktioner på en bestemt flyvning. Der findes talrige hjemmesider som er oprettet af entusiastiske privatpersoner, men der findes ikke ét sted, hvor man har samlet flyvningens historie på en ordentligt dokumenteret måde.

    En af de allerførste reaktioner på flyvning overhovedet, handler om brødrene Wrights flyvning, og den er fra Raleigh Morning Post 3. december 1903: http://www.archives.ncdcr.gov/ffc/Flight/Aviation/Flyingmachinesustains.html
    Den er fundet på North Carolina Office of Archives & History.

    Med hensyn til Louis Blériot, så findes der faktisk filmoptagelser af hans flyvning over kanalen. De er på fransk og kan findes på YouTube http://youtu.be/70vsvisAb2Q

    Sidste år lavede New York Times en lille historie om Blériot, som viser reaktioner fra begge sider af kanalen.
    http://rendezvous.blogs.nytimes.com/2012/11/13/1909-france-flies-england-worries/

    Hvis du mangler kilder på en bestemt pilot eller flyvning, så kan du evt. henvende dig til biblioteksvagten
    http://www.biblioteksvagten.dk
    Venlig hilsen
    Jes

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>