Historiebloggen » slægtshistorie

En skæbne fra orlogsfregatten Diana under krigen med England 1807-1814

Mai-Britt — Mon, 14 Feb 2011 07:00:46 +0000

Et kapitel af den store Danmarkshistorie er på forunderlig vis blevet en del af min familiehistorie.

Det drejer sig om en af mine tip-tip oldefædre, Carl Dreier, som døde af ”pest” i fangenskab i den spanske by Cartagena. Hvordan kunne det gå så galt?

Carl Dreier blev født i 1771 i Landet sogn på Tåsinge, hvor hans far var degn. Han fik skipper-eksamen i 1793, og blev udnævnt til styrmand 1801.

I forsommeren 1807 blev det besluttet at orlogsfregatten ”Diana” skulle afløse fregatten ”Fylla” i de vestindiske farvande. Kaptajnløjtnant Christian Nicolai Meyer blev udnævnt til chef og 1. styrmand ombord var Carl Dreier. Der lettes anker den 17. juli, og fregatten lægger vejen en tur omkring Algier, hvor den kaster anker på reden den 7. september. Da den derfra går nordpå, møder den en engelsk fregat, og her får man underretning om krigen med England, Københavns fald og overgivelsen af den danske flåde til englænderne. ”Diana” søger dernæst ind til Cartagena i Spanien, hvor man tror sig i sikkerhed. Spanien rejser sig dog i maj 1808 mod Napoleon, som er Danmarks allierede, og i juli 1809 slutter Spanien sig sammen med England, og Spanien erklærer Danmark krig. Den 26. september beslaglægger spanierne derfor ”Diana”. Det danske flag stryges, og mandskabet og officererne fjernes fra skibet og bliver krigsfanger. ”Diana” kommer nu under spansk flag. Dermed er det sidste af den danske flådes skibe faldet i fjendens hænder.

Besætningen fra ”Diana” kommer dernæst ud for lidt af hvert. Det menige mandskab var på 50 mand, hvoraf 11 tager mod tilbuddet om at komme i engelsk tjeneste. For de resterende menige venter nu en barsk og omskiftelig periode i spansk og engelsk fangenskab inden de endelig den 31. august 1812 ankommer til Helsingør. Da er der 34 mand tilbage.

Efterladt i Cartagena i 1810 var skibets kaptajn, 2 løjtnanter og de 3 styrmænd samt ca. 20 andre besætningsmedlemmer. I byen Cartagena udbryder der ”pest” også kaldet ”gul feber” i flere omgange, og ca. en tiendedel af byens ca. 60.000 indbyggere dør. Adskillige af besætningens medlemmer angribes. Nogle kommer sig igen, dog dør Carl Dreier sammen med adskillige af matroserne. Den resterende del af mandskabet forlader Cartagena 10. december 1811, og når omsider til København den. 26. august 1812.

Forøvrigt var denne fregat, den første i en række af 7 skibe i den danske flådes tjeneste med navnet Diana.

Min slægt, hvordan finder jeg mere del 2

Henrik Hansen — Tue, 26 May 2009 06:27:32 +0000

Det er et omstændeligt arbejde at kikke folketællinger og kirkebøger igennem. Man skal igennem mange opslag og skrifttypen varierer efter den person som har indskrevet borgerne. Jeg har fundet ud af lidt mere om min slægt

Min oldefar Hans Hansen blev født 26. februar 1889
Hans mor var Karen Krestine Hansen født 26.01.1853 i St.Havelse. Hun blev gift med Hans Hansen født 29.01.1847 og de fik 8 børn. Da oldefar var 6 år gammel, døde hans far af et spark fra en hest. Derefter blev lille Hans sendt ud på Møllegården, hvor han arbejdede som hyrdedreng. Hans debut som officiel slagter var en vædder som havde trommesyge og var ved at dø. Den blev slagtet af lille-Hans midt på marken inden den selvdøde.

Karen Krestine Hansens far var hed også Hans Hansen, han var født 06.09.1827. Denne Hans Hansen blev 13.11.1847 gift med Karen Hansen f. 17. juli 1825 og de fik 8 børn sammen.

Hans Hansen f. 1827 blev kaldt for kæmpeskomageren. Hans sko var vistnok størrelse 56 og blev i mange år udstillet i en af købstadens skobutikker. Hans blev også tilkaldt som udsmider hvis der var problemer på den lokale kro. Han kunne, efter sigende, holde to mand udstrakt, en i hver arm. Men, måske er det en familieskrøne.

Jeg vil nu på personlig plan fortsætte det nøjsommelige arbejde med at grave mig dybere i slægtshistorien. Samtidig vil jeg spørge de levende slægtninge om at sætte deres historier på. Slægtshistorie alene med navne og dato er nok ikke lige mig, der skal en historie på.

Brug nettet til at forske i din slægt

Mai-Britt — Thu, 10 Apr 2008 10:19:52 +0000

Min slægtsforskning gik på et tidspunkt i stå, og har ligget i dvale i henved 20 år. I forbindelse med et familiebesøg i julen blev der dog pirket til min “forskertrang”. I forbindelse med internettet er det blevet utroligt meget nemmere at forske i sin slægt. Der er adgang til rigtig mange affotograferede kirkebøger og folketællinger på nettet. Det kræver dog at man er ret god til at tyde gotisk skrift, og det er desværre heller ikke alle sider, der er lige tydelige. Der er desuden også en del folketællinger som er blevet transkriberet/afskrevet af frivilllige, og som man kan søge systematisk i.
Det gav lynhurtigt en masse nye resultater, og jeg fik fundet en del oplysninger om min farmors slægt og ikke mindst om min mormors. Det viste sig nemlig meget pudsigt at min tiptipoldemor (på min mormors side) faktisk var født i Pjedsted og at familien ret kort tid efter hendes fødsel var flyttet til Fredericia! Og at min tipoldemor Ane Dorthea var født i Fredericia i Michaelis sogn og også konfirmeret derfra. Tænk nu gav det pludselig mening, at jeg for ti år siden fik arbejde på biblioteket i Fredericia.
Statens arkiver står for begge de omtalte hjemmesider. På arkivalieronline.dk kan man finde de “originale” kirkebøger m.v. og i Dansk Demografisk Database kan man mere systematisk finde oplysninger. I en af bøgerne om Michaelis Kirke: Sven Avnby: “Sct. Michelis Kirken Tyske Kirke i Fredericia 1668-1993″ findes et rigtig godt kort over sognet, hvor der er numre på ejendommene. Disse numre svarer til de numre, der står i folketællingerne. Dvs., at man kan se, hvilken ejendom de forskellige familier boede i. “Min familie” har bl.a. boet i en ejendom i Norgesgade ud for Michaelis Kirke.

Bliv detektiv i din egen slægt og find dine forfædre

Lone — Wed, 09 Apr 2008 10:29:27 +0000

Slægtsforskning har i flere år været et hit. Der er noget facinerende ved at kende sin families historie og vide hvor man kommer fra, ikke kun for voksne men også for børn.

Mange børn synes det er sjovt at hører om forældrnes og besteforældrnes banrdom. Det kan også være ganske morsomt for os voksne at fortælle. Sætninger som “Da jeg var barn var der ingen mobiltelefoner” mødes med himmelfaldne øjne og vantro blikke. Kan man virkelig leve uden mobilen??!

Men der er jo langt fra historier om forældernes barndom til slægtsforskning eller er der??

I bogen “Mig og Mine” af fortæller forfatteren Charlotte S.H. Jensen at skridtet fra barndomshistorierne til slægtsforskningfaktisk ikke er så langt. De er et godt basisfundament at starte, med når man forsker i fortiden.

Bogen giver en grundig og letforstålig introduktion til emnet slægtsforskning. Det samme gør Sassa Buregren i bogen “Hvem er jeg? : slægtsforskning for børn”.

Så hvis dine børn er spørgslystne og ferien af og til føles lidt lang, kunne I sammen forske i fortiden og hvem ved, måske opdager I at tiptipoldefar var pirat?

Historie kan også være slægtsforskning

Mai-Britt — Mon, 07 Apr 2008 19:35:52 +0000

For ca. 20 år siden begyndte jeg at interessere mig for slægtsforskning, og i et par år brugte jeg en del tid på det. Min far og mor er begge født i Svendborg, og det samme er jeg. På det tidspunkt boede jeg på Vestsjælland, så det var ikke det store problem at tage ind til Rigsarkivet nogle gange og få fundet oplysninger i kirkebøger og folketællinger. Og jeg fik da også gravet en del oplysninger frem, først og fremmest om min farfars slægt. Han var ud af en bondeslægt fra Nørre Kollemorten. På en cykelsommerferie med mand og børn besøgte jeg Landsarkivet i Viborg samt det lokalhistoriske arkiv i Give, og fik suppleret mine oplysninger, så jeg kunne følge familien tilbage til o. 1770 . Vi fik besøgt det sted i Nørre Kollemorten hvor familiens gård havde ligget – nu var der parcelhuse. Og vi var en tur på kirkegården ved Øster Nykirke, hvorfra familien var blevet døbt, konfirmeret, gift og begravet. Den ligger utroligt smukt og er et besøg værd.