Dokumentarfilmene spænder tidsmæssigt fra 1930’erne til 1989.
De er temamæssigt inddelt i tre grupper:
Besættelsen – før, under og efter
Nye verdensbilleder – kunst og videnskab i 1950’erne og 60’erne
Eksperimenter og oprør – 1965-1980

Det er filminstruktøren Dola Bonfils, som sammen med 3 filmhistorikere har udvalgt filmene. Filmene er udvalgt efter en række kriterier. Enten for deres filmhistoriske betydning og/eller deres værdi som et tidsbillede.

Tanken med initiativet er, at videregive den rigdom af fortællinger om danskerne og Danmark igennem den nyere tid, som det danske filmarkiv rummer. Filmene udgør en mangfoldighed af det samfund og den tid, der er skabt i.

Fra filmen “Det gælder din frihed”

Der er meget guld at finde, når man dykker ned i de mange forskellige film og tidsbilleder. Her er film, som de af os, der selv har været en del af tiden, nostalgisk kan dvæle i. Men også unge, for hvem dette er ren historie, kan her finde spændende og anderledes vinkler til belysning af en tid, som var her lige for et øjeblik siden.

Den undervisningsmæssige værdi er der desuden tænkt på. Der findes beskrivelser og længere forskningsbaserede tekster om filmene og deres historiske kontekst, undervisningsmateriale til gymnasierne samt interviews.

Herfra skal i hvert fald lyde en opfordring til at rive nogle timer ud af kalenderen og hoppe tilbage til en anden tid eller arrangere nostalgisk filmweekend derhjemme i sofaen og klikke ind på: www.sculptingthepast.dk

Læs mere om initiativet i Marianne Krogh Andersens artikel i Weekendavisen 23. august 2013: ”Tilbage til troskyldigheden”.

Her i eftersommeren har jeg – lidt forsinket – fået læst 1. del af Jan Guillou’s romanserie om de 3 norske brødre Laurits, Oscar og Sverre. Bogen hedder ”Brobyggerne” og starter i Vestnorge i slutningen af 1800-tallet, hvor brødrene vokser op, og hvor de efter faderens alt for tidlige død hjælpes i gang med en uddannelse til jernbaneingeniører af en godgørende forening. Foreningen betinger sig dog, at brødrene efter endt uddannelse skal være med til at færdiggøre byggeriet af Bergensbanen, så løber fra Oslo til Bergen. Det ender dog med, at det kun er den ældste bror, Laurits, der deltager i byggeriet af det vanskeligste stykke, som går hen over Hardangervidda.

Jeg har adskillige gange været på Hardangervidda, både på fjeldtur om sommeren og på skiferie om vinteren. Oplevelsen af de store åbne – og også barske – vidder har hver gang betaget mig. Det var derfor med stor interesse, at jeg læste om Laurits’ oplevelser der. Spændende var det også at læse om det virkeligt hårde og vanskelige arbejde med at etablere banen og bygge broer og tunnelser i det ugæstfrie landskab.

Bergensbanen er af mange udnævnt til verdens smukkeste togtur. I hvert fald er det den højest beliggende togstrækning i Europa, med det højeste punkt i Finse. Den totale rejsetid er i dag på ca. 7 timer.

Byggeriet af jernbanelinjen begyndte i 1875 og tog 34 år at gennemføre, og i den tid var der i alt beskæftiget ca. 15.000 arbejdere. Der er 182 tunneller, som alle er udgravet manuelt.

I 2009 havde Bergensbanen 100 års jubilæum.

Vil du læse mere om Bergensbanen og baggrunden for byggeriet, så kan du se Wikipedias artikel her

Kilde: Anders Sørensen: Eventyret om den vidunderlige kartoffel, 1987

Og senere, da jeg blev teenager, var det tøjet, der var det mest interessante. For os, der boede i provinsen var det her, man kunne snuse til de smarte tendenser fra storbyen København.

Når mor så også havde kigget i kataloget og afgjort, hvad der skulle bestilles hjem til familien, og havde sat krydser på bestillingssedlen, så var det afsted til postkassen med brevet til Nørregade i København. Så ventede man i spænding til den store pakke i det brune papir ankom, og hvilken lykke, når man endelig kunne pakke den ud. For det meste var der det, der skulle være i pakken, og for det meste passede tøjet. Men af og til måtte man skuffet konstatere, at tingen, man havde ønsket sig så brændende var udsolgt eller at den fine kjole ikke passede i størrelsen.

Daells Varehus blev oprettet af de to brødre Daell og begyndte som et postordrefirma efter amerikansk forbillede. I starten annoncerede man i ugeblade som f.eks. ”Hjemmet” og i 1906 blev de første pakker sendt afsted ud i landet: Denne første gang var der tale om 421 pakker. Men allerede i 1910 var antallet af pakker vokset til 50.959. I 1912 åbnede varehuset i Nørregade i København. Successen var i hus!

Efter mange år med fremgang kom der i 1980’erne en periode med besparelser og nedskæringer, det sidste katalog udkom i 1997, og til sidst, i 1999 lukkede Daells Varehus. En epoke var slut.

Takket være loven om pligtaflevering har Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling en næsten komplet samling kataloger. De blev for nogle år siden digitaliserede, og hvis du kunne tænke dig at genopleve fornøjelsen ved at bladre i kataloget, så kan de fleste årgange ses her på nettet.

En oplagt mulighed er her, at lade turen gå til en eller flere af de mange middelalderlige borge og borgruiner, som gavmildt er strøet ud over hele landet, og som ofte ligger på meget naturskønne steder.

En god kilde til inspiration og information er bogen ”Danske middelalderborge” af historiker og middelalderarkæolog, Rikke Agnete Olsen. I bogen er der stemningsfyldte fotografier fra både sommer og vinter af de historiske lokaliteter og landskaber, der er mange plantegninger og arkæologiske snit, samt fantastiske billeder fra middelalderen.

De fleste danskere kender nok til Koldinghus, Kalø Slot, Kronborg og Hammershus. Men der et utal af andre spændende større og mindre borge og ruiner, som venter på at blive besøgt.

De ældste borge i Danmark blev bygget af private bygherrer under de uendelige krige i 1100-tallet, hvor de forskellige bejlere til den danske trone kæmpede om kongeværdigheden. Efterfølgende overgik borgbyggeriet til Kong Valdemar den Store, hvor formålet var at befæste hans magt samt holde fremmede magter ude af landet. Hammershus og Brattingsborg er eksempler på bygningsværker fra denne tid.

Senere i slutningen af 1200-tallet blev der igen ufred i landet, og konger og stormænd gik atter i gang med at bygge borge vendt mod landets egne indbyggere. Dette er borgbyggeriets storhedstid i Danmark, og de fleste borge fra denne tid ligger inde i landet. Borgene var beregnet til at beskytte beboerne og deres jordiske gods mod hærgende krigskarle og hævngerrige naboer. Af borge fra denne tid kan nævnes Hindsgavl, Bygholm, Koldinghus og Kalø Slot. Når man besøger disse prægtige bygningsværker med tykke mure og rester af voldgrave, får man en fornemmelse af, hvordan det var at befinde sig her, dengang borgen stadig var fuld af mennesker og dyr. Folk levede deres liv her, og der blev arbejdet med alt muligt inden for murene. Dyr blev passet og grøntsager blev dyrket, og hvis fjenden stod for døren, var alle med til at forsvare borgen.

Rikke Agnete Olsen: Danske middelalderborge, 2011.

Læs bogen, besøg stederne og mærk historiens vingesus!