Måske kunne I benytte lejligheden til at hygge sammen og få en snak om gamle dage? Du kunne fortælle om, hvordan børn engang ikke havde råd til legetøj og derfor lavede det selv. Men hvorfor nøjes med at tale?

I kunne jo prøve at lave noget af det selv. På Fredericia bibliotek har vi databasen Hobbies and cafts. Her kan man finde en relativ nem og overskuelig “opskrift” på at lave en kludedukke fra 1500-tallet.

Du kan også sy eller hækle små søde dukker og bamser. I bogen: “Bamser: lav dine egne tøjdyr” af Sabine Lemire kan du finde enkelte opskrifter på 14 tøjdyr, du kan lave sammen med dit barn.

Jeg kan stå inde for at det er nemt. Jeg har nemlig selv syet en af modellerne og guderne skal vide, at jeg aldrig har været den store syreske. Du kan se begyndelsen af mine anstrengelser herunder:

Bamsefremstilling tiltaler jo nok mest pigerne. Men du kan jo sagtens lave noget drengene finder spændende. Hvad med en sæbekassebil?
Du kan finde en vejledning i bogen: ” Den farlige bog for drenge” som også viser hvordan du kan lave bue og pil og et hjemmelavet batteri, samt mange andre sjove og spændende ting.

I kan jo også prøve at lege nogle lege fra dengang oldemor og oldefar var børn. Du kan finde et helt hav af de gamle lege i Jørn Møllers serie: “Gamle idrætslege i Danmark”. Prøv også at se i bogen: “Leg selv” af Søren Andkjær.

Hvad med at lave en hel dag ud af det? Spise mad og slik fra gamle dage. På Historie-online kan man under linket Junior finde opskrifter på gammeldags slik. Jeg vil selv prøve at lave kartoffelmarcipan. Det er nemt og billigt. Kog ½ kg. kartofler (uden salt) og mos dem med ½ kg. flormelis. Dryp så et par dråber mandelessens i massen.

En anden klassiker er smør. Pisk fløde til det bliver smør og bland lidt salt i. Spis det evt. med fladbrød til, jeg fandt en lækker og nem opskrift på fladbrød på Madkassen som laves af fødevarestyrelsen.

Hvis du vil dybere ned i madens historie kan du på biblioteket låne masser af bøger med mad fra gamle dage og du kan finde opskrifter på nettet. Historie-online og nationalmuseet har lagt flere spændende opskrifter ud

Men Den gamle by er ikke kun et fysisk museum. Faktisk gør Den gamle by et stort arbejde for at formidle den flotte samling og den store historieske viden på nettet. Du kan f.eks. modtage nyhedsmail fra museet. Her kommer info om nye udstillinger og tiltag i Den gamle by.

Som ivrig læser af nyhedsbrevet kan jeg nu præsentere et spritnyt tiltag som er en markant udvidelse af den digitale formidling. Den gamle by åbner nemlig op for en hel perlerække af spændende blogs om museets virke og forskellige historieske emner.

Bag facaden: bloggen går som navnet antyder bag facaden på udstillinger og genstande. Her kan du læse om hvordan museets genstande vedligeholdes og restaureres. Jeg har allerede kastet mig ud i et spændende indlæg om rensning af malerier til en ny udstilling: 100 fra Århus.

Hvis du er haveinteresseret er bloggen: Historieske haver måske være noget for dig. Gartneren fortæller om årstidens planter og kommer med gode råd. Der kommer også indlæg om tidligere tiders arbejdsmetoder.

Jeg har smugkikket på de første par indlæg og har allerede lært noget som jeg vil brillere med når jeg besøger mine forældre om et par uger. Galanthus nivalis også kendte som Vintergækken, har faktisk ikke altid heddet vintergæk. Engang gik den under navnet Kyndelmisselilje og i 1866 introducerede H.C. Andersen navnet sommergæk med sin fortælling Sommergækken. Men i løbet af 1800 tallet vandt navnet vintergæk frem og selvom vintergækken er en forårsbebuder og dermed tekniske set mere en sommergæk, så er det da et kønt navn.

På bloggen Århus Før og nu kan du finde beretninger om Århus historie. Du kan læse om byens markante mennesker, bygninger og virksomheder og se mange flotte billeder. Jeg faldt for indlægget om søbad i Århus. Et bassin i havnen hvor man kan bade. Der var flere flotte billeder fra dengang søbadene havde deres storhedstid. Jeg synes det er lidt sjovt at et ”gammelt” svømmetilbud nu genoptages i flere byer i forbindelse med havnefornyelser.

Med et navn som Århus og 2 verdenskrig giver indholdet på bloggen vel nærmest sig selv. Bloggen laves af Besættelsesmuseet, som er en afdeling under Den gamle by. Her forskes i besættelsestiden og på bloggen vil museet fortælle om de dramatiske besættelsesår og formidle nyfundene materialer og genstande. Museet selv er bestemt også et besøg værd, selvom jeg må indrømme et rummet der formidlede Gestapos arbejde og metoder gav mig ondt i maven.

Bloggen Julehistorier fortæller (overraskende) nok om julens skikke og traditioner. Selvom jeg ikke ligefrem var i julestemning kikkede jeg alligevel derind og blev glædeligt overrasket om et fint lille indlæg omkring potpourri. Det blev brugt i vinterhalvåret til at bringe sommerens mange skønne dufte med ind i vinteren. Man samlede masser af velduftende blomsterskud og blade. De blev lagt i salt og tilsat dejlige krydderier som kryddernelliker. Når vinteren så føltes lidt lang (eller sveddunsten bredte sig fra de uvaskede kroppe) så kunne man tage låget af potpurri krukken og rører lidt rundt og vupti var sommerens dufte spredt i stuen.

Som rosinen i pølseenden kommer Direktørens blog hvor museumsdirektør Thomas Bloch Ravn blogger om sine tanker om og planer for Den Gamle By og om museumspolitik i Danmark. Jeg synes, hans indlæg omkring nationale museer var ganske tankevækkende. Jeg var også ret vild med hans overvejelser omkring nytteværdien museer for hvad skal man egentligt bruge dem til? Thomas Bloch Ravn giver nogle ret gode og interessante bud.

Men der er dog en undtagelse fra mit glødende had. BBC har lavet de mest fantastiske serier med 2 historikere og en historiske konsulent, der i et år lever som på deres forfædres tid. Jeg har foreløbigt set Victorian farm og Edwardian farm og det er fantastisk underholdning.

De tre medvirkende Alex Langlands, Peter Ginn  og Ruth Goodman lever sig ind i projektet med liv og sjæl. Her er ingen hulkende sammenbrud over ikke at kunne komme i bad eller det uretfærdige i at arbejdet er hårdt.

I stedet ser du nogle mennesker, der synes projektet er en fantastisk mulighed for at kombinere deres professionelle og teoretiske viden med en praktisk dagligdag. De viser hverdagslivet og formidler datidens samfund og livssyn, så man ikke kan undgå at blive grebet.

De benytter datidens aviser, håndbøger og diverse eksperter til at sikre, deres produkter bliver så realistiske som muligt. I serien Victorian farm gik det op for mig, hvor stort at arbejde det var for datidens kvinder at lave kjoler. Selvom den begyndende industrialisering betød at de ikke længere selv skulle væve, var det stadigt en kæmpe opgave.  Det var både sjovt og ærefrygtindgydende at se Ruth Goodmann kaste sig over kjolefremstilling med krum hals.

Ruth Goodmann har også våget sig ud i at formidle viktoriatidens sundhedssyn. Det gør hun på fremragende vis i serien victorian pharmecy, hvor hun har allieret sig med Professor i medicin Nick Barber and PhD studerende Tom Quick. Hvert afsnit tager fat i et par årtier og viser hvilke kolonorme fremskridt der skete på sundhedsområdet på bare 50 år.
Jeg morede mig over det faktum at kvinder i England godt kunne blive apotekere, fordi de mandlige lovgivere havde glemt at skrive et forbud mod kvinder ind i loven.  Ruths eventyr ud i kondomfremstillingens svære kunst var heller ikke uden humor.

Jeg ”tvangsindlagde” mine forældre til at se Edwardian farm og de blev straks store fans. Så det ærgre mig jeg ikke kan købe serierne med dansk tekst. Det ville ellers være en fremragende jule- eller fødselsdagsgave.

Vinterens bedste nyhed var, at viasat history begyndte at sende den helt nye serie fra de tre historikeres hånd: Wartime farm. Jeg har valgt at optage den og har aftalt med mine forældre, at vi skal se den sammen, når de kommer på besøg næste gang.  Jeg glæder mig som et lille barn og kan kun varmt anbefale DR eller TV2 at investere i serierne.

Nogle gange tænker jeg på, hvor meget nyt mad der er kommet til Danmark, siden jeg var barn. Det er ret utroligt for SÅ gammel er jeg altså ikke!

Men jeg kan stadigt huske, da jeg som teenager første gang smagte avokado. Det var stort. I dag bruger jeg avokado næsten dagligt og i et væld af sammenhænge.
Min tante er fra Thailand og  da hun kom til Danmark for omkring 30 år siden, kunne hun kun få råvarer til Thailandske retter i specialbutikker i København. Nordjylland var ikke stedet hvor den slags blomstrede. I dag kan du få en lang række af varene i alle supermarkeder.

Men selv om mange nye ting kommer til, så har mange traditionelle retter fåret en renæssance i de senere år. Det er igen blevet moderne at spise som vores bedsteforældre.

Der er kommet kogebøger som: Brændende kærlighed af Thomas Herman og Mormors mad af Camilla Plum samt Mormors kogebog af Hanne Bloch. Det er alle med retter som du måske kan huske og genkende fra din barndom.

Men hvis du er rigtig eventyrlysten og gerne vil prøve at dykke længere ned i madens historie, så kan du også sagtens det. Der findes bøger med opskrifter helt tilbage fra vikingetiden.
I serien “Sådan spise de hos” kan du rejse i både tid og rum. Du kan spise som antikkens romerne, som aztekerne eller som vikingerne.

Du kan også finde spændene historiske opskrifter på nettet. Nationalmuseet har lavet kokkepigens blog. Her er spændene historisk madviden og lækre opskrifter. Måske du vil prøve at lave Vrøvl eller Mandelbudding?

Museet har også lavet et tema om mad. Der kan du give dig i kast med bålmad fra 1930′erne eller en punch fra 1700tallet. Begge dele ser spændende ud og er ikke alt for svære.

På Fredericia Bibliotek har vi forskellige elektroniske tilbud. De fleste har hørt om netlydbog.dk eller ereolen.dk hvor man kan hente lydbøger og e-bøger. Men vi har mere at byde på. Netbasen “Historiefaget” disker op med godbidder til både historie interesserede og til opgaveskrivende.

Her kan du læse om alverdens historieske emner, perioder og personer. Du kan finde historiske billeder, filmklip og lydfiler. Der er også en kulturkalender, hvor du kan se hvad historieske foredrag der holdes rundt omkring i Danmark samt hvilke museums arrangementer der kommer.

Alt det er jo selvfølgelig imponerende. Men hvad der lige fangede min opmærksomhed er at man i “Historiefaget” også kan finde opskrifter!
Hvad med at lave Gravballemandens sidste måltid eller stuvet gåsefod? (Det er ikke hvad, man tror det er) Du kan også kaste dig over en renæssanceopskrift på mandeltærte. Den ser faktisk ret lækker ud og er vist ikke så forfærdelig svær at lave.

Du kan finde “Historiefaget” på Fredericia biblioteks hjemmeside. Du skal bare klikke på linket netmedier og så på linket netbaser. Så roller du ned og vælger Historiefaget.

Det er en betalingsbase. Så du bliver bedt om brugernavn og adgangskode. Det er dit cpr nr. (hvis du låner på sygesikringskortet) eller stregkodenummeret bag på det blå kort. Koden er den 4 cifrede pinkode, du bruger når du låner hos os.

Når du kommer ind i basen kan du finde opskrifterne under linket aktiviteter og så klikke på madopskrifter.

Velbekommet!

Det er derfor jeg ALDRIG ser gysere og kun sjældent læser dem. Jeg skræmmer simpelthen livet af mig selv bagefter. Faktisk er det så slemt, at da Dr engang sendte en tv-serie for børn der hed: “Er du bange for mørke?”  Så kunne jeg med stor sikkerhed svare JA. Den var nemlig for uhyggelig for mig.

Døden og det hensiddes har altid vagt folks nysgerrighed. Folk med nærdøds-oplevelser beretter om en tunnel og et skindende hvidt lys. Hvis det betyder, at der findes et liv efter døden, så er tanken om spøgelser jo ikke så usandsynlig endda.

Det er ikke svært at forstå hvorfor helvedshunde  og elverpinger havde solidt tag i folk i gamle dage.  De utætte huse og skyggerne fra trællelyset skær nærmest indbyder til troen på gengangere.
Man skulle så tro at troen på spøgelser forsvandt med det elektriske lys og den mere tætte isolering, som har sørget for at mystisk træk ikke længere er almindelig i parcelhuset.

Men fascinationen af spøgelser er ikke forsvundet. Der findes talløse film om emnet. Nogle film fremstiller spøgelser er ondskaben selv som klassikeren “Poltergeist“.  Andre f.eks megahittet ”Ghost“ fremstiller spøgelserne som ånder, der har uafsluttede ting, der skal nås inden de fortsætter til det hensiddes. .

Det er ikke kun på det store lærred at spøgelserne har holdt deres indtog. Tv er godt med. Der er et hav af mere eller mindre gode tv-serier med afsæt i det okkulte.

Her kommer min skræk for gysere på en hård prøve, for jeg elsker de serier. Nogle af de serier, jeg  synes fungere bedst, tager fat i gamle myter og vandrehistorier og tvister dem ind i en ”normal” dagligdag. Jeg skræmmer mig selv med: Supernatural (alt for uhyggelig) og Medium (af og til for uhyggelig) samt Ghost Whisperer (også nogle gange for uhyggelig)

Der skrives også stadigt solide gysere, hvor en snigende uhygge bringer spøgelser helt ind i din stue. Her er ikke tale om gotiske romaner med gamle borge, men derimod en snigende uhygge i et nutidigt miljø. Nogle af mine favoritter er: “Spøgelsestoget” af Stephen Laws og novellen “Somme tider vender de tilbage” af Stephen King som er i samlingen “Natteholdet”. De fik hårene til at rejse sig på hovedet af mig og er medskyld i, at jeg ikke længere låner gysere med hjem!

Spøgelserne er altså stadigt en del af den litterære og filmiske tradition. Men hvad med dagliglivet? Har elektrisk lys og de moderne medier taget livet af dem? (ja, jeg kan godt selv se ironien i brugen af det udtryk)
Nej tvært imod. Gengangere er i høj grad del af daglig livet i den moderne verden. Hvor de før hjemsøgt uhyggelige kældre og herregårde, så er spøgelserne i dag flyttet ind i de almindelige hjem.

Der findes talrige beretninger om tv som skifter kanaler og mystiske lyde på mobilen. Antropologen Kirsten Marie Raahauge undersøger fænomenerne. Så hvis du vil vide mere om, det moderne spøgelse med hang til fladskærme og i-pods, kan du læse den spændende artikel på videnskab.dk.
Artiklen er et del af Videnskab.dks overordnede tema spøgelser, hvor du kan læse meget mere om forskning i vores forhold til besøg fra det hensides.

Hvis du er mere til det traditionelle spøgelse, som knytter sig et de gamle sagn og historier, kan du prøve at dykke ned i bogen: Det mystiske Danmark af Lars Thomas. Det er en rejseguid til Danmarks spøgelser og uhyre. Her kan du f.eks. læse om den forbandede seng på Engelsholm, hvor en spøgelseshund hver nat våger over slottet.

Det samme koncept går igen i Guide til det okkulte Danmark: vejviser til overnaturlige væsener og mystiske fænomener af Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff.  De to guides giver mulighed for at planlægge en lidt anderledes ferie i det danske land.

God læselyst og lad nu være med at blive alt for bange, når gulvet på mystisk vis knirker om natten selvom du er HELT alene hjemme.