I år fejres 100 års jubilæet for Kvindernes internationale kampdag

Kvindernes internationale kampdag startede som en idé i Danmark i august 1910 ved den første internationale socialistiske kvindekongres i København. Mødet blev i øvrigt afholdt i Arbeidernes Forsamlingsbygning, som den gang havde adressen Jagtvej 69, altså det senere ungdomshus, på Nørrebro.

Året efter kongressen, 19. marts 1911, holdt man den første officielle kampdag i Danmark, Østrig, Tyskland og Schweiz. Formålet var at sætte fokus på at kvinder skulle have valgret. I dag virker tanken om at det kun er mænd som kan stemme fuldstændig absurd, men i 1910 var mentaliteten en helt anden.

Blandt de mere morsomme kommentarer fra dengang er en gårdejer Bramsen fra Vonsild, som udtalte ”Men der bliver dog ikke saa lidt mere Ulejlighed, naar man for at gøre sin stemme gældende altid skal slæbe sin Kone med” (Kvinderne og valgretten, Ellen Strange Petersen, 1965, s. 101)

Senere er kampdagen blevet et verdensomspændende fænomen, og datoen er flyttet til den 8. marts.

Det globale tema for årets kampdag er ”lige adgang til uddannelse som en vej til ordentligt arbejde for kvinder”.

Er man interesseret i mere baggrund om 8. marts kan man besøge historie-online.

Vil man vide mere om dansk kvindehistorie er Kvinfo et besøg værd.

Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country. My fellow citizens of the world: ask not what America will do for you, but what together we can do for the freedom of man.

Præsident Richard Nixon sagde siden:

I am not a crook

Begge præsidenter er blevet ikoniske skikkelser i den amerikanske verdenshistorie, og for dem begge begyndte rejsen mod evigheden for alvor for 50 år siden, i juli 1960, da de modtog deres partiers nominering og blev direkte konkurrenter som kandidater til det højeste embede, præsident for Amerikas forenede stater.

For Kennedy var rejsen mod nomineringen startet som en senator for staten Massachusetts, som efter et fejlslagent forsøg på at blive vicepræsident i 1956, stod godt til at blive demokraternes præsidentkandidat. Selvom man forsøgte at angribe ham på hans alder og manglende erfaring lykkedes det ham at sikre sig nomineringen 13. juli 1960.

Nixon var i 1960 allerede kronprinsen i det republikanske parti. Han havde været Eisenhowers vicepræsident i 8 år, og dermed var det nærmest hans tur til at forsøge sig med præsidentposten. Han sikrede sig nomineringen på det republikanske konvent 25-28 juli 1960.

Billede fra en af de fire debatter som skulle blive afgørende for valgets udfald

Det skulle blive en meget tæt valgkamp, hvor begge kandidater rejste på kryds og tværs af USA for at sikre sig stemmer. Deres politik var ikke voldsomt forskellig, så det endte med at blive lige så meget et valg af hvilken personlighed man ville have i Det Hvide Hus. I den forbindelse blev tv debatterne afgørende, da folk hjemme i stuerne for alvor fik lejlighed til at vurdere de to kandidater direkte op mod hinanden.

Selve valget vandt Kennedy som bekendt. Resultatet blev at Kennedy fik 303 valgmandsstemmer (56 %) og Nixon fik 219 (41%). Dermed kunne det se ud som om at Kennedy vandt en meget klar sejr, men i virkeligheden var det kun omkring 119.000 stemmer som skilte de to kandidater, hvilket svarer til sølle 0,1 % af samtlige stemmer.

Samlet oversigt over præsidentvalget i 1960

Kennedy nåede imidlertid kun at være præsident i kort tid. 22. november 1963 blev han skudt og dræbt i Dallas, og overlod dermed præsidentposten til sin vicepræsident Lyndon B. Johnson.

Nixon fik dog præsidentposten til sidst. I 1968 slog han Hubert Humprey i endnu en tæt valgkamp, og begyndte en præsidentperiode som skulle vare ca. seks år, og slutte med den famøse Watergate skandale, som tvang ham til, som den første præsident nogensinde, at træde tilbage i vanære 9. august 1974.

Hvis du vil læse mere om disse spændende år i amerikansk politik kan følgende bøger, som også har været grundlaget for denne artikel, anbefales:

Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton

Give me liberty!. Volume 2 af Eric Foner

Kennedy & Nixon : the rivalry that shaped postwar America af Christopher Matthews

Den overskuelige oversigt over valgresultatet er hentet her.

”3. Maj 1808” eller ”Nedskydningen af oprørerne den 3. maj 1808 i Madrid”

”3. Maj 1808” eller ”Nedskydningen af oprørerne den 3. maj 1808 i Madrid” er titlen på et af Francisco Goyas vel nok mest berømte malerier.

Billedet, som er malet i 1814, er en stærkt visuel kommentar til krigens grusomheder, med den spanske oprører som afventer henrettelsen afbilledet i en kristuslignende positur og klædt i den uskyldiges hvide skjorte, imens hans kammerater ligger blødende og døde på jorden foran ham under den truende himmel. Der er ikke meget håb for de spanske frihedskæmpere i dette billede, og det var der heller ikke i virkelighedens 1808.

Den historiske baggrund for billedet skal findes under Napolionskrigene, og nærmere bestemt i den besættelse af spanien som Napoleons hær foretog i foråret 1808, blandt andet med indtagelse af Madrid 14. marts.

I maj indsatte Napoleon sin bror Joseph Bonaparte som konge i Spanien, hvilket medførte stor vrede i det spanske folk, som gjorde oprør i hovedstaden 2. maj. Dette oprør blev dog brutalt nedkæmpet af Napoleons marskal Joachim Murat, og den 3. maj 1808 blev de tilfangetagne oprørere henrettet, bland andet på Príncipe Pío bjerget, hvilket Goya har afbilledet i det dramatiske maleri.

Hvis man vil vide mere om napoleonskrigene og den spanske frihedskrig kan man finde adskillige bøger på biblioteket, blandt andet Gunther Rothenbergs ”Napoleonskrigene ”, som sammen med ”Goya ” er hovedgrundlaget for denne artikel.

“2. Maj 1808″ eller “Kampen mod mamlukkerne”

Maleriet kan, sammen med sit søsterværk ”2. Maj 1808”, i dag ses på Prado museet i Madrid.

Glimt fra Saint Patricks Day i Belfast 2009

Patrick blev født omkring år 385 i Bannavem Taberniae, et sted som historikere siden har diskuteret placeringen af. Det menes dog at være i Cumberland på den engelske vestkyst, tæt på den skotske grænse. Uanset hvor det helt præcist lå, så var det der, at Patrick levede sine første 16 år, indtil han blev fanget af sørøvere, som solgte ham videre som slave i Irland. Her tjente han som hyrde i seks år, en tid hvor han fandt sin religion. Det lykkedes ham dog til sidst at flygte og vende hjem til England, blot for, i en drøm, at blive kaldt tilbage til Irland for at virke som missionær. Han uddanner sig til præst, sandsynligvis under Skt. Germanus af Auxerre. I 432 tog han tilbage til Irland, hvor han blev biskop og efterfølger til Palladius.

Når Patrick senere skulle blive til Skt. Patrick, så skyldes det, at han tilskrives æren for at have udbredt kristendommen i Irland. Modsat sine forgængere talte han Gælisk, hvilket han havde lært i sine år i fangenskab. Derfor var det lettere for Patrick at nå ud til befolkningen. Samtidig er hans kraftfulde prædikener og vedholdenhed legendarisk. Resten af sit liv, frem til sin død i 461, brugte han på at udbrede evangeliet og grundlægge kristne tilholdssteder i form af klostre.

Legenden siger at Skt. Patrick også er manden som fordrev slangerne fra Irland, ved hjælp af sin hellige stav. Hans mest kendte symbol er det irske nationalsymbol, den trebladede hvidkløver, men også slanger, harpe og bispestav er blandt hans symboler. Udover at være skytshelden for Irland er Skt. Patrick også skytshelden for Nigeria, for udstødte mennesker og en beskytter imod slanger.

Anvendt litteratur:

Attwater, Donald (1998) Helgenleksikon

Day, Malcolm (2003) 100 helgener

Jöckle, Clemens (1997) Encyclopdia of Saints

Irlands nationalsymbol, den trebladede hvidkløver, er også Skt. Patricks symbol.

Flyet F-AJOZ som Guillaumet styrtede med

En af de få som overlevede et voldsomt styrt, var den franske pilot Henri Guillaumet.

Guillaumet var pioner, først på ruten fra Frankrig til Buenos Aires i Argentina, og siden på tværs af det sydamerikanske kontinent, og det var på en af de ture at det gik galt. Fredag den 13. juni 1930 fløj han ind i et uvejr og styrtede.

”Syv dage efter at du var forsvundet sad jeg mellem to rekognosceringer og spiste frokost på en restaurant i Mendoza, da døren pludselig blev revet op, og en mand råbte, og det var blot et par ord: – Guillaumet … er i live!

Men disse ord var nok til, at alle de tilstedeværende gav sig til at omfavne hinanden”.

Så enkelt beskriver Guillaumets ven, den berømte forfatter og medpioner, Antoine de Saint Exupéry oplevelsen af at opdage at sin ven på mirakuløs vis har overlevet styrtet i de høje bjerge. På det tidspunkt havde Guillaumet på en uge vandret tværs over tre bjergpas for at nå civilisationen.

Senere lykkedes det for Saint Exupéry at samle sin ven op og flyve ham i sikkerhed. Ved den lejlighed sagde Guillaumet følgende ord til Saint Exupéry, ord som siden er blevet symbolet på hans stædighed og vilje til at overleve: “Ce que j’ai fait, jamais aucune bête ne l’aurait fait”, altså ”Det, jeg har gjort, forsikrer jeg dig for, var der ikke noget dyr, som kunne gøre mig efter”.

Guillaumet slap fra Sydamerika i live, men som så mange andre af hans kolleger endte hans liv brat, da han i begyndelsen af 2. verdenskrig blev skudt ned over middelhavet.

Citaterne er fra ”Blæsten, sandet og stjernerne” af Antoine de Saint-Exupéry.

Billedet er fra hjemmesiden for den franske flyverklub Aéro-club H. Guillaumet