|
Af admin

En politimand skydes ned, men da Gunnarstranda er raget uklar med de fleste af kollegerne sættes han til at finde en forsvunden advokat. Det viser sig de to sager hænger sammen så snart er hele politistyrken i sving. Men ikke alle vil have det skal lykkes for Gunnarstranda at opklare sagen, så vigtige beviser forsvinder fra Politigården.Igen en rigtig dejlig krimi fra den norske forfatters hånd. Det er ikke nødvendigt at læse alle i serien, men det altid bedre at gøre det, for der er små hints til tidligere sager.
Hvis du er til typisk skandinaviske politi-krimier, så er det bare med at komme i gang. Forfatteren har skrevet flere bøger med de samme hovedpersoner. Af andre forfattere i samme stil, kan nævnes Gunnar Staalesen og Åke Edwardson.
Se om bogen er hjemme her
Sort engel / Kjell Ola Dahl ; oversat af Ole Lindegård Henriksen. – [Århus] : Modtryk, 2008. – 327 sider
Af admin

En mand forulemper små børn rundt i kvarteret og hele bydelen er i oprør. Politiet leder overalt og langsomt får de stykket et signalement af manden sammen. Samtidig dør en ældre kvinde i sin lejlighed, og hvad der først ser ud til at være naturlige årsager viser sig at være mord.
Kriminalbetjent Bjørner sættes i spidsen for opklaringen af mordet. Det viser sig en svindler har udgivet sig for at være profet, for at narre ældre kvinder for deres spareskillinger.
Samtidig er der oprør i landet. Vi er i 1943, der er folkestrejker rundt i landet, sabotagen optrappes, jøderne forfølges og politiet har travlt som aldrig før.
Er du til en god historisk krimi så er denne serie, Mørketid, et must. Mørketid foregår under 2. verdenskrig ved station 7 i København. Her følger vi politiets arbejde under krigen og med den udvikling der er i den. Der er researchet og oplysningerne bruges på den rette vis, uden at være belærende. Og det er hele tiden er krimi-fortællingen som er historien.
Hvis du har læst krimier af Martin Jensen (Eske Litle) eller Sven Sprogøe er her et godt bud på en ny spændende serie.
Se om bogen er hjemme her eller se efter hele serien her
Profeten : politiroman / Ole Frøslev. – 1. udgave. – Kbh. : People’s Press, 2008. – 329 sider. – (Mørketid)
Af admin

Foto: Morten Holtum Nielsen
Forfatteren til succesromanen “Nordkraft” er død, bare 40 år gammel.
Hans første bog udkom i 1998 men først i i 2003 fik han sit store gennembrud med bogen Nordkraft. Bogen vandt samme år “De gyldne Laurbær”. I 2005 blev romanen omsat til film af instruktør Ole Christian Madsen, hvilket også blev et hit.
Nordkraft handler om narko- og pushermiljøet i Aalborg i begyndelsen af 1990′erne. Vi følger forskellige personers nedtur mod bunden, og det er blevet en utrolig populær bo, ikke mindst blandt yngre læsere.
Jakob Ejersbo døde efter længere tids sygdom.
Af admin

Med en række fotos fra bla. Los Angeles og Sydhavnen, digte og personlige tekster giver Naja Koppel os sin fortælling om sin afdøde far, musikeren Thomas Koppel. Det er en flot illustreret bog som fortæller en datters smerte over at miste sin far på en så pludselig måde.
Det er en personlig bog, men alligevel meget vedkommende for andre at læse med.
Se om bogen er hjemme her
Til min far : mine billeder og rejser / [tekst og fotos] Naja Rosa Koppel. – [Århus] : Turbine ; [Kbh.] : i samarbejde med Sony BMG, 2008. – Ca. 140 sider : ill. i farver ; 23×27 cm
Af admin

Har du endnu ikke helt fastlagt hvor ferien går hen har jeg et forslag – især hvis du har mindre børn. Tag til Astrid Lindgrens univers – der hvor filmene blev optaget rundt i Sverige. Her er en bog fyldt med billeder og fortællinger om optagelserne – godt nok er sproget på svensk – men der er mange minder om glade stunder foran tv eller i biografen.
Se om bogen er hjemme her
Från snickerboa till Villa Villekulla : Astrid Lindgrens filmvärld / Petter Karlsson & Johan Erséus. – [Ny utgåva]. – Stockholm : Forum, 2007. – 223 sider : ill. (nogle i farver)
Af admin

En mafiaboss myrdes i New York i 1957 og samme dag dræbes en flodhest i zoo. En ung cubansk journalist sættes på historien om flodhesten, men må snart se sig viklet ind i et mysterium som kæder de to begivenheder sammen. For dyrepasseren ved noget…Og samtidig vikles Joaquín Porrata ind i et endnu større plot om kærlighed, mord og gangstere.
Her har vi en spændende og anderledes krimi, med fortællingen om magt og gangstere og om Havannas tabte uskyld.
Se om bogen er hjemme her
At danse til Almendra / Mayra Montero ; oversat af Rigmor Kappel Schmidt. – 1. udgave. – Århus : Husets Forlag, 2008. – 267 sider
Af admin

Så er den her – fortællingen om Scarletts charmerende ægtemand, som her får chancen for at fortælle sin side af historien.
Hvem kender ikke historien “Borte med blæsten”? Måske dette århundredes største kærlighedshistorie som blev filmatiseret med stor succes i 1949. Nu er der igen kommet en opfølgning på historien (I 1991 kom “Scarlett” skrevet af Alexadra Ripley) og denne gang får vi Rhett Butlers historie af hvad der skete.
En ganske underholdende fortælling i let sprog og man er straks fanget ind af stemningen som er den velkendte fra Margaret Mitchells roman.
Se om bogen er hjemme her
Rhett Butlers fortælling / Donald McCaig ; på dansk ved Ingeborg Christensen. – [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2008. – 574 sider
Af admin

Agnes har alt – en kæreste der elsker hende, et fedt job, omsorgsfulde forældre og en bedste ven som hjælper altid.
Men en dag går det galt, og Agnes liv vender helt rundt og Agnes får chancen for at tage vare på sit eget liv. Men kan hun magte det?
En sjov og varm fortælling om kærlighed og venskab og om at gribe chancen for at tage vare på sit eget liv.
Hvis du er vild med Hanne-Vibeke Holst vil du også elske denne roman. Masser af ironi og varme for personerne i romanen.
Se om bogen er hjemme her
Små gule citroner : roman / Kajsa Ingemarsson ; oversat fra svensk af Kristina Hagen. – 1. udgave. – Kbh. : People’s Press, 2008. – 326 sider
Af admin

Anna, født i et alsisk lægehjem i 1944, har et sind, der får hende i klemme i søskendeflokken. Men gennem hendes barnligt præcise og poetiske iagttagelser gives der en fin skildring af efterkrigstiden i familie og grænseland.
En meget fin skildring af den følsomme Anna, der drømmer mange drømme. Om at blive murer og godt gift. Men det er også fortællingen om Anna som er sin helt egen, og som vokser op efterkrigstidens grænseland.
Hvis man har læst Birte Blønds trilogi om Maria “Grænsegænger” kunne det være et godt bud på en roman i samme landsdel. Men ellers er det jo en barndomsskildring så et andet bud kunne være for læsere af Marianne Larsen “Den forelskede unge”.
Se om bogen er hjemme her
Der mangler en sang om solsorten : roman / Vibeke Vasbo. – 1. udgave. – Kbh. : Samleren, 2008. – 239 sider
Af admin
I dag er det den årlige uddeling af bibliotekspenge til forfattere som får udlånt deres bøger på bibliotekerne.

Fotograf: Jan Buus
Igen i år topper Bjarne Reuter listen, bibliotekerne har oplyst de har 278.580 eksemplarer af hans bøger stående på hylderne og det udløser 768.973 kr.
Lige efter følger Cecil Bødker og Benny Andersen som hver får lidt over ½ mill. kr.
Se den fulde liste på Biblioteksstyrelsens hjemmeside
|
|
Nye kommentarer