|
Af admin

Fortælleren er skuespiller og har en stor karriere, familielivet er godt, vennerne er der altid og hun har i det hele taget styr på tilværelsen. Og alligevel vil hun have en forandring, så hun begynder at se kritisk på sit ægteskab.Igennem en uge følger vi skuespilleren som tænker tilbage på sit liv og reflekterer over det. Hun erkender at barndommen ikke var så rosenrød som hun ellers altid har syntes, og det giver stof til eftertanke.
Skuespiller Tammi Øst fortæller her en historie som er delvis selvoplevet og så alligevel ikke. En fortælling om en ulykkelig barndom og et måske knapt så lykkeligt liv som voksen. Og hvordan kom hun hertil?
Bogen er ledsaget af en musik-cd, hvor Tammi Øst synger egne sange.
Se om bogen er hjemme her
Ind til nu : roman / Tammi Øst. – Kbh. : Tiderne Skifter, 2008. – 166 sider + 1 cd
Af admin
Maj keder sig i sit stille liv derhjemme og drager til London for at besøge fætter Christopher. Christopher er gift og har en stor børneflok, så hvorfor opfører han sig så hemmelighedsfuldt?
Maj tager straks fat på opgaven med at opklare sagen, men hvirvles ind i en helt anden hverdag end hun er vant til. Og så møder hun Thomas samt alle de andre af Christophers venner og Maj begynder for alvor at tænke over sit liv.
Vi kender forfatteren fra et par tidligere titler i chicklitt genre, og denne roman følger fint efter. Så hvis du er til par timer med lidt hyggelig læsning er dette et godt bud.
Se om bogen er hjemme her eller se efter andre af forfatterens bøger her
Som en fløjte ved stille vand : roman / Hanne Hedetoft. – 1. udgave. – Kbh. : People’s Press, 2008. – 252 sider
Af admin

Tre personer mødes efterhånden i den stockholmske underverden. Mrado som indkasserer penge og hvidvasker dem for bossen. Jorge er flygtet fra fænglset. JW sælger narko til jetsettet.
Alle tre vil gøre hvad som helst for penge, penge som kan give dem hver især en tilværelse som de drømmer om. Men penge er også det som kan føre til kampe – kampe på liv og død.
En ny svensk succes er her at finde på dansk – første del af ny trilogi i verdensklasse.
Se om bogen er hjemme her
Cash / Jens Lapidus ; oversat af Niels Lyngsø. – [Århus] : Modtryk, 2008. – 487 sider
Af admin

Da Tinys 8-årige stedsøn bliver myrdet og morderne går fri, beslutter Tiny at tage sagen i sin egen hånd. Han er tidligere elitesoldat og snart er der et blodigt spor tværs over Cape Town.
Kriminalinspektør Griessel sættes på sagen som blæses op i medierne, og han har det ikke lettere da han må kæmpe med alkoholisme som er ved at ødelægge hans liv.
Samtidig kæmper den unge Christine for at undslippe den magtfulde narkobaron som vil have hende for sig selv.
Selvfølgelig samles trådende til sidst og det sker i et hæsblæsende tempo. En forrygende spændende thriller fra Sydafrika, som man er grebet af med det samme.
Se om bogen er hjemme her
Jægerens bytte / Deon Meyer ; på dansk ved Svend Ranild. – 1. udgave. – Valby : Borgen, 2008. – 406 sider
Af admin

Tre børn forsvinder en dag i skoven omkring Dublin, kun det ene barn kommer tilbage i live. 20 år senere findes en pige død på samme sted, og kriminalassistenterne Ryan og Maddox sættes på sagen. Det bliver især en hård sag for Ryan som var det overlevende barn, og han har totalt fortrængt alt om sagen fra dengang. Ryan har skiftet navn og kun Maddox kender til hans fortid.
Langsomt kredser de to betjente sig ind på sagen, som også involverer miljøaktivister der protesterer mod en motorvej, men opklaringen af sagen kommer.
Hvis du har læst Lehane “Mystic river” kunne dette være et godt bud på noget i samme stil. En fortættet irsk krimi som på trods af sin tykkelse læses over en kort periode, for man flyver igennem båret af den spændende handling.
Se om bogen er hjemme her
Skoven : spændingsroman / Tana French ; på dansk ved Susanne Staun. – [Kbh.] : Gyldendal, 2008. – 505 sider
Af admin

Ariel finder en dag romanen “Mr. Y’s forbandelse” i et antikvariat. Hun ved dette er forfatterens mest sjældne bog da alle som har læst den er døde. Dette inkluderer forfatteren, for der hviler en forbandelse over bogen.
Ariel køber bogen for hvem tror på forbandelser i vore dage? Dette bliver starten på en forrygende rejse i en anden dimension.
En forunderlig blanding af nutidsfortælling og eventyr om overtro, videnskab og kærlighed.
Se om bogen er hjemme her
Mr. Y’s forbandelse : roman / Scarlett Thomas ; oversat af Ninna Brenøe. – Kbh. : Tiderne Skifter, 2008. – 545 sider
Af admin

Claus Gade Sørensen er udsendt af den danske regering til Irak i 2004. Han stationeres i Bagdad, for at hjælpe med at opbygge et flygtningeministerium og samtidig hjælpe med at bane vejen for hjemsendelse af afvist asylansøgere.
For første gang tager en embedsmand bladet fra munden og fortæller hvordan det er at leve som diplomat i en verden af selvmordsbomber, raketangreb og dårlig planlægning.
Vi får her både gysende fortællinger om episoder i Bagdads farlige kvarterer – hvor der er udlovet dusør for hver død udlænding – men vi får også små sjove og tankevækkende fortællinger fra hverdagen.
Vi får også fortællingen om hvor udmarvende det kan være at opholde sig i en krigszone, og hvor svært det kan være at komme hjem igen. En meget tankevækkende bog som er svær at lægge fra sig igen.
Hvis du har læst Poul Dahl “Mission i Irak” kunne dette være et godt bud på en anden bog fra samme land og tidszone.
Se om bogen er hjemme her
På trods af terror : vidnesbyrd fra Irak / Claus Gade Sørensen ; fotos: forfatteren ; kort: forfatteren. – 1. udgave. – Valby : Borgen, 2008. – 398 sider, tavler i farver
Af admin

Eva vil egentlig ikke have et barn men får alligevel Kevin. Da Kevin er 15 år udførte han en massakre på sin skole hvor 9 mennesker døde. To år efter prøver Eva stadig at forstå hvad og hvorfor tragedien skete. I breve til sin mand prøver Eva at forklare hvordan hun så ægteskabet og hvad der førte til Kevins forbrydelse.
Men det er svært at forlige sig med hændelsen, for Eva har stor skyldfølelse men er også afmægtig i forhold til Kevin.
En rystende fortælling om en mors forhold til sit barn. Og om hvad indvirkning arv og miljø egentlig har på et liv.
Hvis du har læst bøger af Mats Wahl, især “Kill” er dette en fortælling som minder om.
Se om bogen er hjemme her
Vi er nødt til at tale om Kevin / Lionel Shriver ; på dansk ved Sara Koch. – 1. udgave. – Kbh. : Politiken, 2008. – 459 sider
Af admin

Da familien Sad arver en ø i Norge, glæder de sig. men det viser sig snart der ikke er så meget idyl som de havde set frem til. Men derimod en masse uhygge, og en historie som bare venter på at blive fortalt til de nye ejere.
Her er et godt bud hvis man vil læse en god gyser som minder om Mary Downing Hahn “Spøgelsernes hemmelighed” eller Derek Landys serie om Gravflap Flink.
Se om bogen er hjemme her
Forfædrene / Yngve Frøyen ; på dansk ved Susanne Vebel. – 1. udgave. – Kbh. : Høst & Søn, 2008. – 212 sider
Af admin

Nancy er gift med den succesrige og attraktive Matt og alt er lutter idyl. Ved siden af dette perfekte liv har Nancy dog et andet liv, nemlig som Sabrina – callgirl på Manhattan.
Men det bliver ikke ved med at gå, Nancys veninder hiver i hende fra en side og på den anden side vil Matt til at have børn. Og så er der det at han finder en æske i skabet. Den indeholder 10.000 dollars.
Er du til “Sex and the city” er dette en bog lige for dig. Den er rap og morsom, mens vi følger Nancy måde at tackle livet på. Både med privatlivet men også med kunderne.
Se om bogen er hjemme her
Høje hæle og laktaske / Tracy Quan ; på dansk ved Søren Rasmussen. – [Kbh.] : Leksis, 2008. – 306 sider
|
|
Nye kommentarer