Jeg var så heldig at finde denne mellem byttebøgerne på vores feriehotel sidste sommer, længe før den udkom på dansk - og den kan varmt anbefales, for det er chicklitt når det er bedst!!
4 kvinder, 4 hemmeligheder, 1 politiker og 1 giftemål. Alle kan huske, hvor de var den dag, de hørte, at Paddy de Courcy skulle giftes. Men for fire kvinder er den store nyhed om den charmerende politiker særlig opsigtsvækkende.
Marian Keyes er den ubestridte dronning af den irske chicklitt. Hun kan kunsten at fortælle en historie så man både griner og bliver (be)rørt. Der er lidt mere dybde og morale indbygget i Marian Keyes’ bøger og knap så meget fjolleri som i den gængse chicklitt – og det gøre hendes bøger super velegnede til en weekend hvor der er dømt afslapning.
Læs også andre bøger af Marian Keyes, f.eks.: Sushi for begyndere, Rachels ferie, Engle, Er der nogen?, Sidste udkald, Tre sider af samme sag eller Vandmelon – du vil føle dig godt underholdt.
En charmerende mand / Marian Keyes – [Kbh.] : Cicero, 2008. – 718 sider
Nye kommentarer