Per Petterson: Til Sibirien

“Til Sibirien” var den første af Per Pettersons bøger, der blev udgivet på dansk. Det var i 2000. Allerede i 1997 blev Per Petterson imidlertid nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for romanen.

I denne bog genfortæller han sin mors historie. Hun bliver dog aldrig nævnt ved navn. Det symboliserer sikkert, at  forældrene ikke erkender og anerkender hende som et selvstændigt individ, der kan få lov at udfolde sine evner og sin personlighed. Hun vokser op i Frederikshavn med en stejl og uforsonlig indremissionsk mor og en svag far, der ikke formår at støtte datteren. Hendes eneste holdepunkt er den ældre bror Jesper. De holder sammen og drømmer om at slippe væk. Pigen fantaserer om at rejse til Sibirien med den transsibiriske jernbane. Jesper vil hellere ned til varmen i Marokko. Han forsøger også at lægge afstand til forældrene ved at have socialistiske sympatier og gå ind i modstandsbevægelsen under besættelsen. Søsteren hjælper ham så vidt hun kan. Jesper må flygte til Sverige og efter krigen realiserer han drømmen om at tage til Marokko. Pigen må også væk fordi “moderarmene klemte”. Hun ender tilfældigt i Oslo. Her møder hun en mand og bliver gravid. Endelig får hun et brev fra Jesper, hvor han skriver, at han tager hjem. Hun tager også færgen hjem for at møde ham, men der er ingen til at tage imod hende på havnen. Det viser sig, at han pludelig er omkommet ved en ulykke.

Læs mere på Litteratursiden 
Se om bogen er hjemme på Fredericia Bibliotek

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>