Romanen er fortalt af Birgitte, en single storby-pige, som tager op til området ved Limfjorden for at besøge sin barndomsveninde Lisa. Det to kvinder er vidt forskellige. Lisa er præst, har to børn og er veletableret i det lille lokalsamfund. Birgitte har ingen børn, og selv hendes job er uden forpligtelser.
Det er sensommer. I den lille by Hvium fylder præstens søn, Gustav, 7 år. I fødselsdagsgave får Gustav en fin, ny blå cykel. Og så rammer ulykken for alvor. Gustav bliver kørt ned, og dør få dage efter på hospitalet. Birgitte bliver bedt om at blive og hjælpe Lisa i den svære tid. Pludselig skal den lidt overfladiske veninde støtte en familie, der er ramt af den værste sorg, man kan forestille sig. De har mistet et barn, og de ved, at der er en flugtbilist, som ikke er blevet fundet eller dømt. Det lokalsamfund, som før virkede trygt og godt, bliver pludselig uhyggeligt og skræmmende. Og det er den stemning, som Ida Jessen holder fast i gennem hele romanen.
“Det første jeg tænker på” er en selvstændig fortsættelse af romanen “Den der lyver”. Bøgerne har forskelligt persongalleri, men det lille samfund omkring landsbyen Hvium går igen. Det er Ida Jessen ´s 6. roman.
Det er en barsk fortælling, der handler om nogle af livets tunge emner såsom tro, tilgivelse, vrede og sorg. Samtidig er det en historie om mennesker og om livet på landet i en situation, som ingen ønsker at ende i. En roman om sorgens styrke og tilgivelsens kraft, og om hvordan vi i nogle situationer er overladt til hinanden og den skæbne, der er blevet os tildelt.
Ida Jessen er en af mine yndlingsforfattere. Hun formår at komme helt ind under huden på de personer, der optræder i hendes romaner. Og det gør hun rigtig godt. Samtidig er der i denne roman nogle fine beskrivelser af naturen og landskabet og vejret i sensommeren ved Limfjorden.
Se om bogen er hjemme på biblioteket her:
Det første jeg tænker på : roman / Ida Jessen. – [Kbh.] : Gyldendal, 2006. – 227 sider
Nye kommentarer