Åsa Larsson: Indtil din vrede er ovre

To unge mennesker forsvinder en vinterdag på isen, og snart dukker Wilma op i en flod, druknet. Hendes kæreste er fortsat forsvundet. Men hvad skete der på isen og hvorfor?

Rebecca Martinsson er fortsat anklager i den nordsvenske by Kiruna. Her involveres hun også i sagen om en død pensionist. Politiet mistænker hurtigt de to brødre, Hjalmar og Tore, da deres familie styrer landsbyen med hård hånd, og pensionisten havde sladret til politiet.

Det pensionisten havde sladret om, var visse familiers tilknytning til nazisterne under 2. verdenskrig. Og om et nazifly på bunden af den sø de to unge dykkede i. De to brødre lader sig ikke ryste af Rebecca eller politiets vedvarende undersøgelser. Men de er denne gang gået for langt i deres forsøg på at kontrollerer alle omkring sig. Det giver anledning til oprør indenfor egne rækker, som får store konsekvenser for alle involverede i sagen.

Det er igen en meget medrivende fortælling vi bliver præsenteret for i denne fjerde bog af den svenske succesforfatter.  Der er visse ting som jeg ikke vidste om Sverige under 2. verdenskrig, men en flig er her blevet løftet. Sproget er som altid dejligt og handlingen meget medrivende. En pudsighed, at Wilma svæver over hele området og kommenterer hvad der sker.

Hvis du er til de gode svenske forfattere som Liza Marklund, Mari Jungstedt eller Helene Tursten er her et rigtigt godt bud på en anden god en af slagsen.

Bogen er endnu ikke købt af biblioteket men du kan sagtens reserverer den her

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>