Skumringstime

De korte mørke efterårs- og vinterdage har vi til fælles i Norden. I tidligere tider – før TV og computere blev en del af vores hverdag – var højtlæsning i de mørke vinteraftener en udbredt nordisk tradition.
Mandag d. 10. november giver vi igen den gamle nordiske fortælletradition nyt liv, når biblioteker i hele Norden for 12. gang inviterer til ”Skumringstime”. 
 Kl. 19 bliver der tændt levende lys over hele Norden og den samme tekst bliver læst op for omkring 250.000 mennesker over hele Norden og i Baltikum. Det sker også på Fredericia Bibliotek. Her finder det sted på Bibliotekstorvet i stueetagen. Der er gratis adgang, men vær opmærksom på at der alligevel skal bestilles billet: Bestil billetter

Inden oplæsningen vil Trinitatis Pigekors seniorgruppe sætte den rette stemning med sange i den ”nordiske tone”. Arrangementet begynder således omkring kl. 18. 45. Det slutter også med et par aftensange. Sanggruppen består af 7 piger under ledelse af Niels Erik Aggesen. 
Der er mulighed for at hygge sig med en kop skumringskaffe under arrangementet.

 Årets tekst er skrevet til lejligheden af den finske forfatter Eeva Kilpi. Den har titlen ”Af kærlighed til Norden”. Hun tager udgangspunkt i november måneds mørke.  Årstidernes skiften og naturen i de nordiske lande er noget dyrebart, vi må værne om.

 

Eeva Kilpi Eeva Kilpi er en af Finlands mest fremtrædende nulevende forfattere og en af de mest kendte finsksprogede forfatter i det store udland. Hun er født i Karelen i 1928, hvilket afspejler sig i hendes rige bogproduktion, som omfatter både romaner, noveller og digtsamlinger. Hun var 11 år, da Sovjetunionen okkuperede Karelen og hendes familie blev tvunget på flugt sammen med hundredvis af andre kareler. Familien havnede til slut i Helsingfors.
Eeva Kilpi er blandt andet kendt for sine kærlighedsdigte og de selvbiografiske romaner om krigen i Finland og barndommens Karelen.
Savnet har på mange måder præget hendes liv ligesom minderne om den traumatiske flugt fra land til land.
Med sin feministiske humor og sin store interesse for menneskeskæbner fascinerer Eeva Kilpi sine læsere i alle aldre. Hun er blevet kaldt Finlands Marcel Proust.
”Hun er en af finsk litteraturs grad old ladies, en kommandør af første klasse. Hun har bevaret Karelen i os alle; hun har beskrevet civilbefolkningens situation, en som har set og gengivet helt fra vuggen”. (Heidi von Born, Svenska Dagbladet)

 

 

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>