Anna Grue: Judaskysset

grue.jpg

Dan Sommerdahl hyres af efterskolelæreren Ursula til at finde hendes unge kæreste som er stukket af. Og det med hele Ursulas formue på flere millioner. Ursula vil ikke anmelde det til politiet da hun synes det er for pinligt, så Dan overtales til at lede efter den unge elsker, Jakob.

Langsomt graver Dan sig tilbage i Jakobs liv og opdager Ursula ikke er Jakobs første offer.Og han opdager samtidig Jakob ikke altid har heddet Jakob. For i Jakobs fortid er der et spor af svigtede midalderende kvinder i flere dele af landet, som har mistet både den unge elsker men også deres formue.

Dan finder også ud af hvordan Jakob finder sine ofrer, og Dan overtaler sin søster til at være lokkedue. Det bliver næsten fatalt for Dan selv, men samtidig bliver det lige netop det som gør at Jakob findes.
Efterhånden som Dan har fundet et spor gennem landet af Jakob, skifter fortællevinklen til Jakob som begynder at fortælle om sin fortid.

Anna Grue har gjort det igen. Skrevet en meget medrivende krimi som man bare læser og læser. For nu vil man have opklaret sagen. En ganske interessant sag som Sommerdahl sættes på, og den bliver mere og mere spændende, for hvor mange alias har den unge ægteskabssvindler og hvem myrdede egentlig Mikael? Sproget er ligefremt og medrivende – kom bare med meget mere om Dan Sommerdahl.
Hvis man nu ikke lige kan få fingre i noget af Anna Grue kan man med fordel kaste sig over Gretelise Holm eller Elsebeth Egholm.

Bogen er lige kommet fra trykpressen så den er endnu ikke på biblioteket. Men bestil den allerede her

Anna Grue: Judaskysset. – Politiken, 2008. – 366 sider

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>