Igen en underholdende roman fra den norske forfatter, Erlend Loe. Jeg var spændt på denne nye roman, idet jeg syntes ”Doppler” fra 2004 var helt grotesk morsom og jeg havde aldrig grinet så meget over en bog før.
Men handlingen i ”Stille dage i Mixing part” er om et ægtepar og deres tre børn som holder ferie i Tyskland. Det der skulle have været en stille ferie, ender med et brud imellem forældrene, der begge har erotiske sidespring. Manden er besat af sexfantasier om den kendte Tv kok, Nigella Lawson og konen er utro med udlejeren af deres feriehytte.
Det er typisk for Loe´s univers at kvinden erklærer overfor sin mand at hun har fået allergi overfor ham og kan derfor ikke ”tåle” at være tæt på ham. Dét er virkelig godt og underspillet humor og jeg læste automatisk bogen stille og roligt alt imens jeg nød de relativt få ord og ironien. Jeg kan varmt anbefale endnu en bog fra Erlend Loe.
Se om Erlend Loes bog er hjemme
Stille dage i Mixing Part : roman / forfatter: Erlend Loe ; oversætter: Susanne Vebel. – [Kbh.] : Gyldendal, 2010. – 211 sider
Nye kommentarer