Annegretehe Kraul: En meget lykkelig mand

kraulChristian er det naturlige midtpunkt i venneflokken. Han bor med sin kone Mie, i et stort lækkert hus, de har mange penge og Christian fører an i flokken.

Rundt om Christian og Mie er vennerne, Nina og Lars, Thomas og Gitte samt naboparret Maria og Lars.
De har alle hver deres problemer i ægteskabet, men ser på hver deres måde op til Christian. For Christian ved altid hvad der skal gøres og hvordan.

Lige til den dag der igen bliver ringet om en ledig lejlighed, og efterfølgende plantes et udlejningskilt i Christians forhave.
Christian går i lettere panik, for er hans hemmelige måde at tjene penge på ved at blive afsløret? Og af hvem – for det skulle jo være en sikker fidus med det fupfirma.

Vi har fat i en lille letlæst roman, med mange satiriske og sjove forviklinger og gode historier. Langsomt folder historien sig ud da vi hører om livet i vennekredsen fra flere af parrene. Og vi får en afspejling af hvad der gør en mand meget lykkelig. Er det så vigtigt med samvittighed? Eller er det bedre eat være midtpunktet i venneflokken?
Og hvad med vennerne som godt kan mærke der er problemer hos Mie og Christian? De prøver lidt at hjælpe, men tager hurtigt mod Christians forkælelse og så er alt igen glemt.

Jeg kom hurtigt til at tænke på Mette Rosenkrantz Holst’s fortælling hvor også forstæderne spiddes, men måske også Lasse Hjort Madsen “PR” kan sammenlignes med denne dejlige roman.

Se om bogen er hjemme og ellers reserver den vi dette link

En meget lykkelig mand : roman / forfatter: Annegrete Kraul. – [Kbh.] : Gyldendal, 2010. – 298 sider

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>