Svea er anklager i en retsalg i en mindre svensk by. Retsagen drejer sig om to småbørn der er fundet døde. Begge forældre er tiltalt i sagen, men Svea må snart indse der er ting i sagen der ikke stemmer.Moderen reagerer ikke på anklagen eller de grusomme beretninger der rulles op i retten, og faderens fokus er heller ikke på sagen.
Derfor begynder Svea sin egen undersøgelse og det bringer en af kommunens ansatte, Britt, i søgelyset. For udover at hjælpe familien, der var socialt belastede, så gjorde hun måske mere?
Det bringer Sveas liv i fare for ikke alle er klar til en afsløring af det massive svigt denne familie har været udsat for.
Vi har igen fat i en af de svenske forfattere, og denne gang er det en forfatter som kender retsalene indefra. Hun er nemlig selv anklager i en svensk by. Og hendes bog lægger sig fint i kølvandet på de mange andre nyere krimier, letlæste, velskrevne og med et fint plot.
Se om bogen er hjemme her
I den bedste mening : kriminalroman / Tove Klackenberg ; på dansk ved Ellen Boen. – [Kbh.] : Gyldendal, 2007. – 249 sider
Nye kommentarer