Det er ikke så let at sætte en etiket på Ea Jeppesens tynde og kortfattede bog. Det er ikke en roman med en fremadskridende handling. Den er heller ikke tydeligt opdelt i afsluttede dele som en novellesamling. Teksten har karakter af prosa, så det er heller ikke en digtsamling. Forlaget Athene nøjes med på bagsiden at beskrive bogen som “en samling korte, fortættede prosatekster”.
Ea Jeppesen er uddannet på Forfatterskolen. Det bærer bogen præg af. Der er kælet for de sproglige formuleringer for at gøre dem præcise og rammende. Alt overflødigt er skåret væk. Sproget er så koncentreret at det er ved at nærme sig det lyriske. Det står ikke helt klart, hvad der egentlig sker med hovedpersonen, men hun er på evig søgen efter identitet og et ståsted. Forfatteren formidler en fornemmelse af kulde og tomhed. Bogen er hurtigt læst igennem, men man kan ikke lade være med at genlæse for at nyde det smukke sprog og prøve at udfylde nogle af de huller, som Ea Jeppesen overlader til læseren.
Forlaget har lavet en læseprøve, hvor man kan blade igennem de første 26 sider af bogen.
Hun bryder sig langsomt om hunde / Ea Jeppesen. - Athene, 2009. – 112 sider.
Se om bogen er hjemme på Fredericia Bibliotek her
Nye kommentarer