Robert Zola Christensen: Aldrig så jeg så dejligt et bjerg.

 Roman af Rober Zola Christensen

 Aldrig så jeg så dejligt et bjerg er en maskulin roman om uforløste drømme og om et liv som mønsterbryder i velfærdsdanmark.

Robert Zola Christensen tager os med ind i gymnasielærer Allan Ringels skyggeland, efter at han en dag bliver sendt hjem af rektor, fordi han har et alkoholproblem. Under hans orlov begynder Allan at reflektere over sin barndom, ungdom og sit voksenliv.

Handlingen er ukronologisk opbygget, idet vi følger Allans rablende række af tankespind frem og tilbage i tid. Passagerne vikler sig ind i hinanden i lange sætninger, som ingen begyndelse og ende synes at have, og samtidig blander gamle strofer af børnesange sig hist og pist.  Skrivestilen giver læseren en meget realistisk følelse af at være en del af Allans deroute.

Allans skuffelse over ikke at have realiseret sine drømme resulterer i selvhad og bitterhed mod omverdenen; tabet af hans livs kærlighed, aldrig at have udlevet sin forfatterdrøm og hans sølle familiebaggrund.

Romanens emne er rå, men forfatteren har på samme måde, som i hans tidligere romaner, masser af humor og denne kombination gør bogen til en rigtig god læseoplevelse.

Se om bogen står på hylden

Aldrig så jeg så dejligt et bjerg : roman / Robert Zola Christensen. – [Kbh.] : Gyldendal, 2009. – 223 sider

Skriv et svar

 

 

 

Du kan bruge disse HTML-tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>