Er du begyndt at tænke på hvilke gode bøger du skal have med på ferie? Så er ”Havets katedral” et godt bud!
Det er en historisk roman om Barcelona i middelalderen og den har alt hvad en underholdende og farverig roman skal have. Arnua kommer som ganske spæd med sin far, som er flygtet livegen, til Barcelona. Byen præges af store sociale forskelle, jødeforfølgelse og den spanske inkvisitions store magt. Som ganske ung får Arnau ansættelse som bærer af de sten der skal bruges til opførelsen af havets katedral – Santa Maria del Mar kirken. Kirken blev opført på kun 54 år og det var en stor ære at medvirke. Kirken regnes i dag for én af de smukkeste gotiske kirker i Spanien.
Vi følger Arnau gennem et langt og spændende liv, hvor der skal kæmpes hårdt både for kærligheden og for at overleve.
Romanen er detaljeret og tro mod de virkelige begivenheder i 1300-tallets Barcelona og oplagt ferielæsning hvis turen går til Barcelona og omegn.
Se om bogen er hjemme og lav en reservering her
Havets katedral / Ildefonso Falcones ; oversat af Kirsten A. Nielsen. – 1. udgave. – Kbh. : Bazar, 2008. – 629 sider
Nye kommentarer