Den fiktive vej, Tårnkærvej, er befolket med mange forskellige typer mennesker. Tilbage i 1969 hvor husene blev opført, var det en gruppe idealistiske nybyggere der rev gamle sommerhuse ned for at få plads til deres typehuse.
Det var en tid præget af sammenhold, og kommen-hinanden-ved. Det forsøger man at genoplive i den del af bogen vi kommer ind i. Der planlægges en vejfest for på fællesarealet og derfor kommer vi vejen rundt og hører om beboerne.
Vi hører om Lizzy der er på efterløn, men som har travlt med at holde sig slank og ung, mens hun hundser med ægtemanden Troels. Han er sat til at undervise på en erhvervsskole – et job han hader.
Der er Else som er nedbøjet af sorg over sin ægtemands død året før, så flaget er ikke kommet ned endnu og postkassen ikke er blevet tømt i månedsvis. Der er den hovne læge Bent og hans kone Tove som bor i et stort hus, men undgår alle på vejen. Der er ingeniøren som lufter hund på sære tidspunkter, og holder øje med nattelivet i de forskellige huse.
Hvis du er til Helle Helle eller Simon Fruelund, skal du også læse denne bog. Den er sjov, og spider borgerligheden på en nutidig måde. Den er også medfølende for ikke alle personer har det lige godt – men frem for alt er det godt fortalt.
Se om bogen er hjemme på biblioteket
Fællesarealer : roman / Mette Rosenkrantz Holst. – [Kbh.] : Tiderne Skifter, 2007. – 207 sider
Nye kommentarer