Der blev i aviserne bejlet til de kvindelige vælgere bl.a. var der i både Frederica Dagblad og i Fredericia Avis indrykket en annonce af flere fremtrædende kvinder i byen. Her skrev de, at valgret er valgpligt og forklarer hvorfor det er så vigtigt at kvinder stemmer.

Dels fordi kvinderne har samme interesse som mændende i at byen styres godt og dels fordi bystyret vil få gavn af de kvindelige stemmer. Dermed vil kvinderne selv få “Gavn og glæde deraf”
Kvinderene anbefaler i samme annonce, at man sætter sit kryds ved Liste B, som var den borgerlige liste. De mente nemlig, at denne liste tog hensyn til alle interesser og det var vigtigt i et bystyre.

I modsætningen til anoncen som var underskrevet, var der også et anonymt indlæg i aviserne, som forsøgte at kapre de kvindelige stemmer.

Det kunne læses i Fredericia Dagblad 11. Marts. Artiklen gør opmærksom på at med valgretten følger også valgbarhed og kvindernes indflydelse ikke kun handlede omat sætte et kryds. Det var også vigtigt, at der kom kvinder i byrådet.

Forfatteren sammenligner de to lister. Den socialdemokratiske liste har to kvinder opstillet. Men de er sat nederst på listen, hvor chancerne for at blive valgt er minimal. Den borgerlige liste har kun 1 kvinde, men hun er tilgengæld placeret som nummer to på listen.

Det får forfatterne til at konkludere, at socialdemokraterne som ellers støtter kvindernes rettigheder, faktisk ikke er intersseret i at få kvinder ind. Men den borgerlige liste viser, at det ikke er tomme løfter, når man siger man vil kvindernes indflydelse. Indlægget slutter med at anbefale, at kvinderne stemmer på de borgerlige og underskriver sig med En Kvinde.

Byrådet fik en kvinde ind. Det var Martine Christoffersen. Hende kan du se på billedet,

Som en sidste sjov ting kan jeg nævne, at ingen af kvinderne stod under eget navn. De var opført som Fru vinhandler Christoffersen, Arbejdsmand S. Sørensens hustru og Postbud C. Carlsens hustru. Den var nok ikke gået i dag!

Men den indstilling ændrede hans kone Matilde Bajer. Hun overbeviste ham om sagens vigtigthed og ændrede hans syn på kvindernes plads i samfundet. Men Matilde Bajer overlod ikke kampscenen til sin mand. Hun arbejdede selv megetaktivt både for fred og for kvindernes rettigheder.

I 1871 var hun medstifter af Dansk Kvindersamfund. Her var hun en kort overgang formand. Men hun gik hurtigt af. Dels fordi hun blev gravid og dels fordi hun ikke brød sig om at foreningen blev fordansket. Hun var selv internationalt orienteret og mente, at kvindesagen skulle holde forbindelsen med omverden.

Dansk Kvindesamfund var forsigtige i deres fremgangsmåde og Matilde Bajer var utilfreds med den forsigtige linje. Derfor stiftede hun i 1885 Kvindelig Fremskridtsforening. Det var en socialpolisk forening som  bredere og mere aktivt kunne kæmpe for kvindernes valgret.  Da foreningen blev opløst i 1904 blev Matilde Bajer igen aktiv i Dansk Kvindesamfund.

Samtidig med sin kamp for kvinders ligestilling arbejdede Matilde også aktivt for  fredssagen  bla. i Dansk Fredsforening. Sammen med sin mand deltog hun i flere fredskongresser i udlandet og hun var i mange år den kvindesagskvinde og pacifist som havde størst international berøringsflade.

I 1931 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld

Du kan læse mere om Matilde Bajer på Dansk Kvindebiografisk leksikon og på Wikipedia

Men hvem var denne Bajer, der så aktivt kæmpede kvindernes sag?

Frederik Bajer var bestemt ikke nogen almindelige mand. Han uddannede sig til officer og deltog aktivt i krigen i 1864.
Men i 1865  forlod han hæren og deltog i stedet i fredsarbejdet. Han modtog i 1908 Nobels Fredspris og benyttede lejligheden til, at kritisere fredsbevægelsen for manglende organisation.

Men som sagt kæmpede Frederik Bajer ikke kun for fred. Han arbejde også meget aktivt for sin anden mærkesag: Ligestillingen.

Allerede i 1871 stiftede han sammen med sin kone Matilde Bajer Dansk Kvindesamfund og da han i 1872 kom i landstinget, fortsatte han sin aktive kamp for kvinders ligestilling.
Han fremsatte gang på gang forslaget om kvinders valgret. Men også på andre områder arbejde han for kvindernes ligestilling. I 1880 fik han gennemført en lov, der gav gifte kvinder ret til selv at bestemme over deres indtægt.

I 1908 lykkes det, at få vedtaget loven om kvindes valgret til kommunevalg. Men Frederik Bajer forsatte sin kamp. Han ønskede, at kvinder også fik valgret til landstinget og derfor stiftede han i 1913 sammen med flere andre prominente mænd Mandsliga til fremme af kvinders stemmeret.

Frederik Bajer døde i 1922.
Læs mere om Bajer og hans kamp for ligestilling og fred på Wikipedia og Gravsted.dk samt på Kvinfo.dk

Allerede i 1888 startede kampen, der bliver Line Luplauen, en præstekone fra Varde landskendt. Hun starter nemlig en underskriftsindsamling for at støtte for Fredrik Bajer, som fremsatte sit andet lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder.
Det lykkes hende at få samlet hele 1700 underskrifter fra Varde-egnen. Den bedrift fik rigdagsmændendes opmærksomhed. At kvinders stemmret havde så mange støtter, i et af landes yderområder, kom bag på dem. Men foreslaget blev alligevel ikke vedtaget.

Det stoppede dog ikke Line. Hun var overbevist om, at hvis kvinder skulle have valgret. Så måtte de aktivt kæmpe for det. Derfor oprettede hun i 1889 den første  kvindevalgretsforening som kun havde kvinders valgret på programmet. Hun var formand fra 1889-1891.

Billedet er fundet på Kvindfo.dk og har oprindeligt været trykt i “Kvindestemmeretsbladet” Der blev udgivet af Kvindevalgretsklubben og udkom i perionden 1907-1913
Kvindevalgretsforeningen fokuserede på kvinders valgret og mente, at det ville løse andre politiske spørgsmål. Med valgretten kunne kvinder få indflydelse på  lovgivningen og dermed forbedre deres vilkår.
Foreneningen forsøgte, at samle kvinder i de forskellige dele af kvindebevægelsen om målet for valgret. Desunden arrangerede den møder, debatter og forsøgte at påvirke den politiske debat.

Line Luplau blev født i 1823, så da hun startede sin kamp, var hun alledere en ældre dame. Derfor forventede hun ikke, at hendes drøm skulle blive opfyldt i hendes livstid og hun fik ret.
Da hun døde i 1891 var der endnu mange år til at kvinder kunne sætte deres kryds. Men krydset kunne sættes, takke være hende og andre kvinders hårde arbejde. Læs mere om Line Luplau på  Kvindfo.dk