Her beskrives teenagernes historie fra de blev et begreb i 50′erne og frem til 90′erne og det er utrolig spændende læsning. Her gøres op med mange myter, som den at alle unge i 60′erne var enormt politiske aktive mens 80′ernes unge var en passiv nå-gereration.

Sproget er let og levende så man suges nærmest ind i bøgerne. Der er smukt krydret med anekdoter fra “virkelige unge” og bøgerne vrimler med flotte billeder der på smuk vis understreger teksten.

Forfatteren er nærværende og kommentere ofte på begivenheder, så man er aldrig i tvivl om, hvor hans sympati ligger. Det er klart en styrke, særligt fordi han er meget bevist om det og ikke forsøger at bortforklare det.

Jeg kan på det varmest anbefale at bladre i serien og komme med et lille hjertesuk til forfatteren. Selvom teenageren som begreb først opstod i 1950′erne var der vel også ungdomskultur før den tid? Personligt mener jeg, at Jens-Emil Nielsen burde komme igang og skrive om tidligere tiders ungdom også. Særligt fordi for hans skrivestil gør det svært at slippe emnet.