En vintergæk en sommernar, en fugl foruden vinger…

Lisbeth — Fri, 05 Mar 2010 09:21:24 +0000

Vintergækken er den første forårbebuder, og helt tilbage i 1600-tallet har man gækket med sommergækken, som vintergækken kaldtes tidligere:
A plukker en vintergæk og skjuler den i hånden, når han møder B som han vil gække, får A så B til at række sin hånd frem, og A anbringer sin vintergæk i B´s åbne hånd, idet A siger: “Sommergæk” eller “Du er min gæk” eller “Min gæk, min vintergæk”
Hvis B var en pige, skrev A måske et brev til hende, og i brevet der skulle være på vers, lagde A så en eller flere vintergækker. Sådanne gækkebreve har været kendt siden 1700-tallet.
De ældste gækkebreve er ofte underskrevet af afsenderen, det er nemlig først og fremmest gække-breve, hvor man gækker med den indlagte vintergæk. I løbet af 1800-tallet bliver det mere og mere almindeligt, at gække-breve bliver til gætte-breve, afsenderen skriver sit navn med prikker, og modtageren skal så gætte det:

Bag busken fandt jeg en gæk så sød
jeg troede den var af kulde død
nu sender jeg den til dig, min ven
tæl prikkerne små og gæt fra hvem
…….

Skillingsviseforfatteren Julius Strandberg fortæller hvordan skikken praktiseres: Ifølge gammel skik for gække-korrespondance skal modtageren af gækkebrevet inden førstkommende påske udfinde og påpege brevets afsender, da han ellers 1. påskedag skal give afsenderen et påskeæg eller en billet til teatret. Gætter modtageren derimod fra hvem brevet kom, da er afsenderen pligtig til at betale ægget eller billetten. Er afsenderen af kvindekøn, da kan modtageren vælge mellem æg eller et kys!

Skikken med at klippe og skrive gækkebreve trives den dag i dag. Så hvad med at være med til at bevare den søde skik og sende et par stykker lige nu, hvor vintergækkerne står i fuldt flor.
Savner du inspiration til gækkevers, kan du f.eks. kigge lidt i: Gækkebogen: gækkebreve og gækkevers af Ulla Mosegaard; Vintergækken vågner – en familiebog om gækkebreve af Ervin Bork eller Vintergæk og sommernar: Gækkeri for 100 år siden af Margit Brandt.
I Jørn Piøs Det festlige år kan du blandt andet læse om påsken og dens traditioner. I Bogen om påsken af George Nellemann får du en helt lille håndbog om påsken og påskeskikkene.
Du kan også finde forslag til gækkevers på siden Rim og remser.dk og orker du ikke selv at lave dit brev og sende med snail-mail, kan du sende et elektronisk gækkebrev her, men det synes jeg nu ikke, er helt det samme!

I sneen stod den kæk
den første lille vintergæk,
den, der fandt den, det var mig,
den, der fik den, det var dig.
Prøv, om du kan gætte,
hvem der sendte dette.

Påskeæg

Lone — Tue, 07 Apr 2009 12:16:56 +0000

Butikkerne bugner i disse dage med et bredt udvalg af påskeæg. Men hvornår begyndte man egentligt at give hinanden påskeæg?

Skikken er faktisk rigtigt gammel. Allerede i middelalderen gav finere folk man hinanden malede æg.

I bondesamfundet var æg en delikatesse og på mange gårde forærede man Karleneog pigeren æg. De kunne så selv vælge, om de ville spise dem eller forære dem væk. Flere steder gik børn også fra gård til gård og sang for æg.

En berømt modtager af påskeæg er Leonora Christine. I værket Jammersminde kan man læse, at hun og en medfange gav hinanden dekorerede æg i 1667.

I løbet af 1800 tallet begyndte man så småt at bruge sukkeræg. Chokoladeægget så i Danmark første gang dagens lys i 1917, hvor Galle og Jessen lancerede et påskeæg. Men det kom først rigtigt frem i 1920′erneog 30′erneChokoladeæggene fik deres helt store gennembrud sker efter 2 verdenskrig.

Ægget her er fundet på Wikimedia og det er skabt med et tandlægebor!

Læs mere om påsken og den skikke på Historie-online.dk

Historiebloggen » påske

En vintergæk en sommernar, en fugl foruden vinger…

Påskeæg