Den handler om Ahnenerbe, et forskningsinstitut som Himler oprettede i Berlin. Her skulle videnskabsfolk indenfor forskellige studiefelter hjælpe med at underbygge teorien om herrefolket Den ariske race.

Himler og Hitler havde nemlig det problem, at civilisationen ikke var opstået i Nordeuropa. Det ville jo ellers være naturligt, når arierne stammede herfra.

Der var dog en teori om, at herrefolket var udvandret til andre dele af verden og derfor stod bag skriftsprog og storslåede bygningsværker.

Mange videnskabsfolk ledte efter spor efter Arierne over hele kloden og mente de fandt spor i bl.a. sprog, kunstværker og meget mere.

Mange af videnskabsfolkene var rene amatører, men en del var højt respekterede indenfor deres felt. Men fælles for dem var, at de fortolkede deres resultater ud fra raceteori og nazistiske værdier.

Deres resultater var ofte ren ønsketænkning og ofte tager man sig selv i at smile lidt af de temmelig luftige argumenter, der blev brugt for at understøtte “det videnskabeligt arbejde”. Men smilet stivner, når Heather Pringle fortæller, hvordan Himler brugte fortolkningerne til at understøtte ideen om holocaust.

Jeg er endnu ikke færdig med bogen, men indtil videre giver den et fascinerende og skræmmende billede af hvad der sker, når videnskaben spændes for en ideologisk vogn og man glemmer, at være kritisk overfor resultater og teorier.

Ahnenerbes symbol så sådan ud. Jeg fandt det i en artikel om instituttet på Wikipedia. Du kan læse artiklen her.

I bogen “Beredt for Danmark” kan man fra hestens egen mund få en forklaring på, hvorfor mange unge meldte sin ind i Nationalsocialistisk ungdom her i Danmark. Det har rykket på mange af de fordomme jeg havde. Jeg var overbevist om at nationalsocialistisk ungdom hovedsageligt bestod af børn af fanatiske nazister og folk med svære sociale problemer.

Men bogen viser, at der var mange grunde til at blive medlem. Der var selvfølgelig børn af nazister, men faktisk var det ikke en selvfølge at komme med i ungdomsarbejdet, blot fordi forældrne var med i partiet.

En stor gruppe kom fra ikke nazistiske hjem og enkelt betalte en høj pris for medlemsskabet. De mistede kontakten til familien. Nogle melde sig ind pga deres politiske overbevisning. Men rigtigt mange kom med, fordi de havde kammerater som var med eller fordi Nationalsocialistisk Ungdom havde mange sjove og spændende aktiviteter, man ikke kunne finde andre steder. Andre igen meldte sig ind, fordi de synes at ungdomsgruppen havde en flot uniform og kammeratskabet i foreningen tiltrak dem.

Det er grunde jeg kan genkende fra min tid som kristen spejder. Nogle børn var meldt ind pga kristen overbevisning mens andre, som jeg selv, kom med fordi de havde kammerater som var spejdere og en stor gruppe blev tiltrukket af aktiviteterne og uniformen.

Beredt for Danmark er en meget læseværdig bog, som afliver myter og besvare mange spørgsmål. Den åbner også op for spørgsmål som: “Kunne jeg selv være blevet medlem af Nationalsocialistisk Ungdom”?

Den rejser også spørgsmål omkring retsopgøret efter krigen og åbner for spekulationer om hvordan de mange medlemmer kunne blive ved at bevare troen på nationalsocialismen så længe??

Jeg kan kun på det varmeste anbefale bogen til alle som er intersseret i 2. verdenskrig og/eller ungdomshistorie.