Ved et tilfælde opdagede jeg, at siden Videnskab.dk også har forsøgt at aflive rygtet om middelalderen som en mørk og tilbagestående tid.

I temaet Ti myter om den mørke middelalder gør historikeren Brian Patrick McGuire op med de mest sejlivede myter.

Mange tror at middelalderen var en tid hvor alt gik i stå og ingen nye ting blev opfundet. Men intet kunne være mere forkert. Faktisk blev der i middelalderen opfundet mange nye ting  som  f.eks stigbøjlen.

Det var også mere sikkert at være kvinde i middelalderen end under Renæssancen. Man brændte nemlig ikke hekse i middelalderen.

I middelalderen var samfundet meget hierarkisk opbygget. Kongen sad i toppen og bønderne i bunden. Sønner arvede deres faders beskæftigelse og man døde i den samfundsklasse, hvor man blev født.  Men det er også en sandhed med undtagelser. En del biskopper og kardinaler var faktisk født som bønder.  Ved at træde ind i kirken fik de mulighed for at arbejdede sig helt til tops i samfundet.

Man kan ikke sige middelalder uden at sige afladsbreve. Kirken var grisk og grådig og solgte frelsen for klingene mønt. En af de mere berømte vers om afladsbreve lyder: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer” Handlen med afladsbreve var en af grundene til Martin Luther brød med den katolske kirke.
Men ifølge Brian Patrick McGuire blev handlen med afladsbrev først udbredt i de sidste årtier af middelalderen.

Så alt i alt viser Ti myter om den mørke middelalder at vores syn på perioden måske ikke er helt korekt. Middelalderen var utvivltsomt en hård tid. Men den var bestemt ikke så mørk og håbløs som mange forestiller sig.

I bogen: Middelalderens sygdomme og behandlingsformer i Danmark – omtales Henriks Harpestrengs urtebog.  Henrik Harpestreng (død i 1244) var Erik Plovpennings læge og kannik i Roskilde. Han formodes at have studeret i udlandet og formentlig i klostre erhvervet sig viden om urternes helbredende virkninger.
Klostermedicinens udgangspunkt var legemevæskernes indbyrdes forhold og balance. Sygdomme blev behandlet med dens modsætning.
Diagnoserne stilledes bl.a. ud fra urinens udseende, smag (!) og bundfald. Nogle læger havde et helt farvediagram med 20 forskellige farver for urinen.

Nogle af de mere kuriøse virkninger af Henrik Harpenstrengs planter:
Enebær: Den uddriver vinde (…) og bryder sten …
Jernurt: …. virker på udvækster i øret.
Kamille: knuser blæresten, uddriver dødt foster, virker på al hoste.
Kvan: virker mod gift i mad og drikke samt mod gal hunds bid.
Merian: Virker mod syg drøbel, lårværk, og stumhed.
Mynte: fremskynder fødsler, virker mod syge testikler, stiller al begær og modvirker beruselse.
Persille: gavner alle spedalske,
Rude: fordriver øjnenes mørke og tåge, formindsker kødets lyst hos mænd, men forøger kvindens.
Vejbred: Læger alt hvad der er stødt eller knust i mennesket.

Til Blomsholm knytter der sig desuden en spændende historisk begivenhed. Under Karl d. XII’s krig mod Norge i 1718 var Blomsholm omdannet til lazaret. Det lå nemlig ved “Galejvejen”, en transportvej, som kongen samt 800 soldater brugte til at fragte 12 galejer over land via søerne Strömsvattnet og Färingen til Idefjorden ved Svinesund (fjorden hedder i Norge Iddefjorden og Ringdalsfjorden), hvor de skulle indgå i en samlet flåde. Her kom svenskerne i søkrig mod nordmændene, og den norske Iddefjordsflåde blev sænket 16. november 1718. Nu havde svenskerne igen herredømmet over den strategisk vigtige fjord og kunne deltage i belejringen af fæstningen Frederiksstad. Det siges at nogle af de soldater, der døde under krigen er begravet i skibssætningen.