Så kort omtaler nutidige fredericiahistorikere fæstningspigen Magdalene Thoresen. Som jeg har prøvet at skildre i mit tidligere indlæg om Magdalene, er dette lidt af en undervurdering.  Man aner, at det kun er på grund af den lille mindeplade på huset i Sundegade, at hun overhovedet findes værdig til omtale i bogen.

Selv skriver hun om opvæksten i Fredericia:

“Jeg var fra Lille af altfor stor for min Omgivelse…” (M&B s. 17)

Hun indrømmer, at hun nok var noget af en plage for familien – frihedselskende, fantasifuld og fordringsfuld, som hun var. Først for sent indser hun, at der er grænser for drømmenes og fantasteriernes opfyldelse. Bricka skriver om hende i Dansk Biografisk Lexikon:

“Hun var det næstældste af 5 meget smukke Børn. Hendes
Forældre vare fattige, men Hjemmet var ædelt. Faderen var en
interessant, poetisk, stolt Natur. Sammen med Byens Piger og Drenge
gik Magdalene i Borgerskolen og gjorde der – som alle Vegne –
Opsigt ved sit interessante Ydre og sit vilde, fantastiske Væsen.”

Imidlertid er det ikke positivt for Magdalene at vække opsigt, Hun føler sig tværtimod svigtet og misforstået:

“Nej, Sagen er, at, træffer jeg ikke paa Nogen,
som kan forstaa og ærligt modtage min Kærligheds Rigdom,
saa misforstaar man mig komplet,
og dette er virkelig en Ulykke” (M&B, s. 15 )

Om hun har tilbudt sin kærligheds rigdom til den forkerte (for eksempel Prins Frederik, der boede i byen på dette tidspunkt) og er blevet afvist, må stå hen i det uvisse. Pastor Prip afviser blankt at hun skulle have opført sig uanstændigt, men til grin bliver hun og ser sig nødsaget til at forlade fødebyen:

“..forhaanet, foragtet, forskudt af Alt og Alle…” (M&B s. 18)

Kilder:

Brickas biografisk lexikon – Runeberg.org

Fredericia Minder 1964
heri: Forfatterinden Magdalene Thoresen, s. 6-12

Fredericiaminder 1965
heri: Uddrag af pastor L. Prips erindringer fra Fredericia I 1840erne

Memoirer og Breve bd.30: Breve fra Magdalene Thoresen 1855-1901 (M&B)

I 1999 udkom CDen Kjærestebilder med Veslemøy Solberg på det norske pladeselskab NORDICAE. I omtalen står blandt andet: “Magdalene Thoresen fortjener nemlig å bli husket”. Cden bygger på digte af Magdalene og Bjørnstjerne Bjørnson,  som hun var dybt forelsket i, hvilket, tyder meget på, var gengældt, selvom Bjørnson senere omtalte det som et åndeligt fællesskab.
Magdalene er også kendt som Henrik Ibsens svigermor og har kendt mange andre kulturpersonligheder som Georg Brandes, Fru Heiberg, H.C. Andersen og Rasmus Nielsen. Hun var en betydningsfuld kvinde i sin samtid og ikke en dårlig forfatter.
I Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar (1896) af Anton Andersen beskrives Magdalene Thoresen som “de store Lidenskabers, de store Menneskers og den store Naturs særlige Digter”.
Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede (1907) af Vilhelm Østergaard beskriver hende som “ærlig og sandhedssøgende som meget faa andre, Mænd og Kvinder, utvivlsomt dog langt stærkere i Kjærlighed og Sympati end i Uvilje og Antipati; thi hun havde det rigt udrustede Menneskes Evne til at forstaa alt og dømme mildt..”

Så hvorfor er hun blevet glemt?

Måske kan forklaringen være denne, som beskrevet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
“Hendes dobbelte nationalitet, dansk og norsk, dobbelte klassetilhørsforhold, almuebarn og forfatter, og ikke mindst hendes dobbelttydige kvindelighed, den grænseløse, begærlige naturlighed under periodens stramme kønsrolle, gjorde hende til en kontroversiel person og hindrede hende i at indtage den position, som hendes talent, flid og indsats over en genremæssig bred front ellers berettigede”