Dette lille vers er hentet fra Helle Juhls: “Husmødre. Historier fra landets største arbejdsplads”. Bogen beskriver husmødrenes verden fra omkring år 1900 og frem til årtusindskiftet

Helle Juhl tager os med rundt i husmorverdenen, som spænder over historier om bl.a. rengøring, madlavning og håndarbejde, husmorradio, dameblade og østrogenernes indtog på Christiansborg. Vi introduceres for “Kvindens hvem hvad hvor”, hendes husholdningsskoler og kampen for det frivillige moderskab og Forbrugerrådet. Vi går på bacilllejagt med skrubbebørsten og om bord i 60’ernes ryatæppe med Nilfisken. Og vi lærer, at man skal have 12 af hver i sin porcelænssamling, når man serverer sin Richs.

Indimellem er der interviews med de tre husmødre: Grete (landhusmor), Birte (husmor i forstæderne) og Ruth, der er husmor uden fyraften (hjemmesyerske om aftenen). Her fortæller Grete bl. a. at en blodpølse skal simre i cirka en time, hvor imens man ikke må snakke, for ellers revner pølsen - og - at den første rullepølse, en ung pige syr, vil afsløre faconen på hendes fremtidige mand.

Det er virkelig en skøn bog, der hele vejen igennem er spækket med dejlige fotos.

I år fejres 100 års jubilæet for Kvindernes internationale kampdag

Kvindernes internationale kampdag startede som en idé i Danmark i august 1910 ved den første internationale socialistiske kvindekongres i København. Mødet blev i øvrigt afholdt i Arbeidernes Forsamlingsbygning, som den gang havde adressen Jagtvej 69, altså det senere ungdomshus, på Nørrebro.

Året efter kongressen, 19. marts 1911, holdt man den første officielle kampdag i Danmark, Østrig, Tyskland og Schweiz. Formålet var at sætte fokus på at kvinder skulle have valgret. I dag virker tanken om at det kun er mænd som kan stemme fuldstændig absurd, men i 1910 var mentaliteten en helt anden.

Blandt de mere morsomme kommentarer fra dengang er en gårdejer Bramsen fra Vonsild, som udtalte ”Men der bliver dog ikke saa lidt mere Ulejlighed, naar man for at gøre sin stemme gældende altid skal slæbe sin Kone med” (Kvinderne og valgretten, Ellen Strange Petersen, 1965, s. 101)

Senere er kampdagen blevet et verdensomspændende fænomen, og datoen er flyttet til den 8. marts.

Det globale tema for årets kampdag er ”lige adgang til uddannelse som en vej til ordentligt arbejde for kvinder”.

Er man interesseret i mere baggrund om 8. marts kan man besøge historie-online.

Vil man vide mere om dansk kvindehistorie er Kvinfo et besøg værd.