Dette lille vers er hentet fra Helle Juhls: “Husmødre. Historier fra landets største arbejdsplads”. Bogen beskriver husmødrenes verden fra omkring år 1900 og frem til årtusindskiftet

Helle Juhl tager os med rundt i husmorverdenen, som spænder over historier om bl.a. rengøring, madlavning og håndarbejde, husmorradio, dameblade og østrogenernes indtog på Christiansborg. Vi introduceres for “Kvindens hvem hvad hvor”, hendes husholdningsskoler og kampen for det frivillige moderskab og Forbrugerrådet. Vi går på bacilllejagt med skrubbebørsten og om bord i 60’ernes ryatæppe med Nilfisken. Og vi lærer, at man skal have 12 af hver i sin porcelænssamling, når man serverer sin Richs.

Indimellem er der interviews med de tre husmødre: Grete (landhusmor), Birte (husmor i forstæderne) og Ruth, der er husmor uden fyraften (hjemmesyerske om aftenen). Her fortæller Grete bl. a. at en blodpølse skal simre i cirka en time, hvor imens man ikke må snakke, for ellers revner pølsen - og - at den første rullepølse, en ung pige syr, vil afsløre faconen på hendes fremtidige mand.

Det er virkelig en skøn bog, der hele vejen igennem er spækket med dejlige fotos.

Billedet er fra www.theoi.com

Clio (Kleio) er historiens (og heltedigtningens) muse. De 9 muser er i græsk religion gudinder for inspiration. De er alle døtre af Zeus og Mnemosyne. I litteraturen optræder de som beskyttere af musik og digtning, men i hellenistisk tid bliver deres virkeområde udvidet til at dække kunst og videnskab i almindelighed. I græsk kultur betragtes de oftest som en samlet gruppe; først i romertiden opstår der en fordeling af kunstarterne på de enkelte muser. Her er det, at Clio bliver historieskrivningens muse. Som symbol på dette afbildes hun ofte med en bogrulle.

“Clios døtre gennem hundrede år” (1994)  er titlen på en bog, der blev udgivet i anledning af historikeren Anna Hudes disputats 1893.

Billede fra Det Kongelige Biblioteks billeddatabase

Historikeren Anna Hude var den første kvindelige dr. phil. i Danmark.  Den 24. marts 1893 var første gang en kvinde disputerede for doktorgraden ved Københavns Universitet og begivenheden blev et sandt tilløbsstykke. Ikke alene var der tale om en enestående begivenhed i Universitetets 400-årige historie, der fik de studerende til at møde op – også Dansk Kvindesamfund og andre kvindesagsinteresserede havde en interesse i at markere dagen.

Og måske havde doktorandens fortid tiltrukket endnu en gruppe nysgerrige – hun havde nemlig tidligere været i mediernes søgelys, da hun som ganske ung, den 18. juni 1880,  skød på en ældre læge, som havde været for nærgående.
Flere skillingsviser blev trykt i forbindelse med retssagen mod Anna Hude, blandt andet “Attentatet i Læderstræde” og “Damen, der skød paa Doktoren“.

Anna Hude kom i fængsel for forbrydelsen, men blev løsladt efter forholdsvis kort tid.
Under fængselsopholdet fortsatte hun med at læse til studentereksamen, som hun tog i januar 1882. Samme efterår startede hun på historiestudiet, hvor Kristian Erslev revolutionerede undervisningen og var en stor inspirationskilde for de studerende – ikke mindst for Anna Hude, der forelskede sig i ham. Kærligheden var gengældt, men Erslev var allerede gift, og først i 1910 får de hinanden.
Erslev giver også udtryk for stor respekt for Annas arbejde. I artiklen: “Rigets „bedste Mænd”, Danehof og Rigsraadet” (Historisk Tidsskrift, Bind 7. række, 5 (1904 – 1905)), skriver han:

“Vor Forstaaelse af Udviklingsgangen( i) Danmarks ældre Statsforfatning er i de senere Aar undergaaet en indgribende Ændring, og det skyldes først og sidst Frk. Anna Hudes Skrift om Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforfatning, der fremkom i 1893″

]]> http://bibliotek7000.dk/historie/?feed=rss2&p=828 0 http://bibliotek7000.dk/historie/?p=153 http://bibliotek7000.dk/historie/?p=153#comments Thu, 19 Mar 2009 09:31:02 +0000 Anne http://bibliotek7000.dk/historie/?p=153 Læs resten →]]> Selvom forfatteren Magdalene Thoresen kom til verden i Danmark – i Fredericia – var det i Norge hun håbede på at blive anerkendt. Det skulle dog ikke blive sådan, og i dag er hun også stort set glemt i Danmark.

I 1999 udkom CDen Kjærestebilder med Veslemøy Solberg på det norske pladeselskab NORDICAE. I omtalen står blandt andet: “Magdalene Thoresen fortjener nemlig å bli husket”. Cden bygger på digte af Magdalene og Bjørnstjerne Bjørnson,  som hun var dybt forelsket i, hvilket, tyder meget på, var gengældt, selvom Bjørnson senere omtalte det som et åndeligt fællesskab.
Magdalene er også kendt som Henrik Ibsens svigermor og har kendt mange andre kulturpersonligheder som Georg Brandes, Fru Heiberg, H.C. Andersen og Rasmus Nielsen. Hun var en betydningsfuld kvinde i sin samtid og ikke en dårlig forfatter.
I Danske Forfatterinder i det nittende Hundredaar (1896) af Anton Andersen beskrives Magdalene Thoresen som “de store Lidenskabers, de store Menneskers og den store Naturs særlige Digter”.
Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede (1907) af Vilhelm Østergaard beskriver hende som “ærlig og sandhedssøgende som meget faa andre, Mænd og Kvinder, utvivlsomt dog langt stærkere i Kjærlighed og Sympati end i Uvilje og Antipati; thi hun havde det rigt udrustede Menneskes Evne til at forstaa alt og dømme mildt..”

Så hvorfor er hun blevet glemt?

Måske kan forklaringen være denne, som beskrevet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon:
“Hendes dobbelte nationalitet, dansk og norsk, dobbelte klassetilhørsforhold, almuebarn og forfatter, og ikke mindst hendes dobbelttydige kvindelighed, den grænseløse, begærlige naturlighed under periodens stramme kønsrolle, gjorde hende til en kontroversiel person og hindrede hende i at indtage den position, som hendes talent, flid og indsats over en genremæssig bred front ellers berettigede”

Der blev i aviserne bejlet til de kvindelige vælgere bl.a. var der i både Frederica Dagblad og i Fredericia Avis indrykket en annonce af flere fremtrædende kvinder i byen. Her skrev de, at valgret er valgpligt og forklarer hvorfor det er så vigtigt at kvinder stemmer.

Dels fordi kvinderne har samme interesse som mændende i at byen styres godt og dels fordi bystyret vil få gavn af de kvindelige stemmer. Dermed vil kvinderne selv få “Gavn og glæde deraf”
Kvinderene anbefaler i samme annonce, at man sætter sit kryds ved Liste B, som var den borgerlige liste. De mente nemlig, at denne liste tog hensyn til alle interesser og det var vigtigt i et bystyre.

I modsætningen til anoncen som var underskrevet, var der også et anonymt indlæg i aviserne, som forsøgte at kapre de kvindelige stemmer.

Det kunne læses i Fredericia Dagblad 11. Marts. Artiklen gør opmærksom på at med valgretten følger også valgbarhed og kvindernes indflydelse ikke kun handlede omat sætte et kryds. Det var også vigtigt, at der kom kvinder i byrådet.

Forfatteren sammenligner de to lister. Den socialdemokratiske liste har to kvinder opstillet. Men de er sat nederst på listen, hvor chancerne for at blive valgt er minimal. Den borgerlige liste har kun 1 kvinde, men hun er tilgengæld placeret som nummer to på listen.

Det får forfatterne til at konkludere, at socialdemokraterne som ellers støtter kvindernes rettigheder, faktisk ikke er intersseret i at få kvinder ind. Men den borgerlige liste viser, at det ikke er tomme løfter, når man siger man vil kvindernes indflydelse. Indlægget slutter med at anbefale, at kvinderne stemmer på de borgerlige og underskriver sig med En Kvinde.

Byrådet fik en kvinde ind. Det var Martine Christoffersen. Hende kan du se på billedet,

Som en sidste sjov ting kan jeg nævne, at ingen af kvinderne stod under eget navn. De var opført som Fru vinhandler Christoffersen, Arbejdsmand S. Sørensens hustru og Postbud C. Carlsens hustru. Den var nok ikke gået i dag!

Men den indstilling ændrede hans kone Matilde Bajer. Hun overbeviste ham om sagens vigtigthed og ændrede hans syn på kvindernes plads i samfundet. Men Matilde Bajer overlod ikke kampscenen til sin mand. Hun arbejdede selv megetaktivt både for fred og for kvindernes rettigheder.

I 1871 var hun medstifter af Dansk Kvindersamfund. Her var hun en kort overgang formand. Men hun gik hurtigt af. Dels fordi hun blev gravid og dels fordi hun ikke brød sig om at foreningen blev fordansket. Hun var selv internationalt orienteret og mente, at kvindesagen skulle holde forbindelsen med omverden.

Dansk Kvindesamfund var forsigtige i deres fremgangsmåde og Matilde Bajer var utilfreds med den forsigtige linje. Derfor stiftede hun i 1885 Kvindelig Fremskridtsforening. Det var en socialpolisk forening som  bredere og mere aktivt kunne kæmpe for kvindernes valgret.  Da foreningen blev opløst i 1904 blev Matilde Bajer igen aktiv i Dansk Kvindesamfund.

Samtidig med sin kamp for kvinders ligestilling arbejdede Matilde også aktivt for  fredssagen  bla. i Dansk Fredsforening. Sammen med sin mand deltog hun i flere fredskongresser i udlandet og hun var i mange år den kvindesagskvinde og pacifist som havde størst international berøringsflade.

I 1931 modtog hun Fortjenstmedaljen i guld

Du kan læse mere om Matilde Bajer på Dansk Kvindebiografisk leksikon og på Wikipedia