Horserødlejren blev opført i 1917 til russiske krigsfanger. Derefter blev den brugt til feriekoloni frem til 1940, hvor den blev omdannet til koncentrationslejr for tyske emigranter. I sommeren 1941 blev emigranterne deporteret til Tyskland og emigrantlejren blev nedlagt. I stedet startede kommunistlejren i Horserød. Den eksisterede i 2 år 1941-43.

Den 28. august 1943 brød samarbejdspolitikken sammen og i løbet af natten til d. 29. blev den danske hær interneret og tyskerne fik enestyre. De kommunister, der ikke nåede at flygte, blev senere deporteret til Stutthof i Tyskland.

I Horserød blev endnu en lejr oprettet ved siden af kommunistlejren. Den skulle rumme ca. 100 gidsler. Gidslerne var håndplukkede, kendte borgere – heriblandt Sam Besekow.

Bo Bramsens bog “Blandt 100 gidsler i Horserød 1943″ beskriver gidslernes liv i de 2 måneder “gidsellejren” eksisterede. I bogen er der et tilsyneladende komplet register over gidslerne. Desværre finder man ikke navnet på lånerens morfar, så det var nok ikke her, han blev fortograferet sammen med Besekow.

Sam Besekow bliver frigivet fra Horserød d. 15. oktober 1943 og allerede d. 19. oktober er han nået sikkert til Sverige.
Der er nu kun ganske få gidsler tilbage i lejren.
Nabolejren bliver rømmet for kommunister, og fyldes i stedet med jøder.

Den 2. oktober indleder tyskerne jagten på de danske jøder. Det drejer sig om ca. 7000 personer. For langt de fleste lykkes flugten til Sverige.
Allerede samme dag bliver de første jøder sendt af sted med det tyske skib, der også medbringer de 145 kommunister fra Horserød. Kommunisterne kommer til Stutthof.
Horserød-Stutthof Foreningen har lavet en med billeder af og informationer om de deporterede kommunister.

Jøderne bliver sendt til Theresienstadt. Her får de danske jøder en nogenlunde ordentlig behandling, og de undgår at blive sendt videre til Auschwitz.