Glimt fra Saint Patricks Day i Belfast 2009

Patrick blev født omkring år 385 i Bannavem Taberniae, et sted som historikere siden har diskuteret placeringen af. Det menes dog at være i Cumberland på den engelske vestkyst, tæt på den skotske grænse. Uanset hvor det helt præcist lå, så var det der, at Patrick levede sine første 16 år, indtil han blev fanget af sørøvere, som solgte ham videre som slave i Irland. Her tjente han som hyrde i seks år, en tid hvor han fandt sin religion. Det lykkedes ham dog til sidst at flygte og vende hjem til England, blot for, i en drøm, at blive kaldt tilbage til Irland for at virke som missionær. Han uddanner sig til præst, sandsynligvis under Skt. Germanus af Auxerre. I 432 tog han tilbage til Irland, hvor han blev biskop og efterfølger til Palladius.

Når Patrick senere skulle blive til Skt. Patrick, så skyldes det, at han tilskrives æren for at have udbredt kristendommen i Irland. Modsat sine forgængere talte han Gælisk, hvilket han havde lært i sine år i fangenskab. Derfor var det lettere for Patrick at nå ud til befolkningen. Samtidig er hans kraftfulde prædikener og vedholdenhed legendarisk. Resten af sit liv, frem til sin død i 461, brugte han på at udbrede evangeliet og grundlægge kristne tilholdssteder i form af klostre.

Legenden siger at Skt. Patrick også er manden som fordrev slangerne fra Irland, ved hjælp af sin hellige stav. Hans mest kendte symbol er det irske nationalsymbol, den trebladede hvidkløver, men også slanger, harpe og bispestav er blandt hans symboler. Udover at være skytshelden for Irland er Skt. Patrick også skytshelden for Nigeria, for udstødte mennesker og en beskytter imod slanger.

Anvendt litteratur:

Attwater, Donald (1998) Helgenleksikon

Day, Malcolm (2003) 100 helgener

Jöckle, Clemens (1997) Encyclopdia of Saints

Irlands nationalsymbol, den trebladede hvidkløver, er også Skt. Patricks symbol.

Der findes mange legender om den hellige sankt Martin af Tours. En fortæller, at han vakte døde til live, en anden at han kurerede en spedalsk med sit kys. Den mest berømte er dog historien om, hvordan han gemte sig i en gåsesti for ikke at blive valgt til biskop. Det er dén legende, der forbinder ham med Mortens aften. Han var en meget hellig mand, men også meget ydmyg. Da han hørte, der var en delegation på vej for at overdrage ham embedet, gemte han sig blandt gæssene i en gåsesti. Gæssene skræppede op i forskrækkelse, han blev afsløret og tvunget til at påtage sig hvervet som biskop. Ifølge legenden benyttede han sin nye værdighed til at udsige en straf over alverdens gæs. Han bestemte at hvert år skulle gæs lade deres liv på denne bestemte dato. Og sådan blev det.