Dokumentarfilmene spænder tidsmæssigt fra 1930’erne til 1989.
De er temamæssigt inddelt i tre grupper:
Besættelsen – før, under og efter
Nye verdensbilleder – kunst og videnskab i 1950’erne og 60’erne
Eksperimenter og oprør – 1965-1980

Det er filminstruktøren Dola Bonfils, som sammen med 3 filmhistorikere har udvalgt filmene. Filmene er udvalgt efter en række kriterier. Enten for deres filmhistoriske betydning og/eller deres værdi som et tidsbillede.

Tanken med initiativet er, at videregive den rigdom af fortællinger om danskerne og Danmark igennem den nyere tid, som det danske filmarkiv rummer. Filmene udgør en mangfoldighed af det samfund og den tid, der er skabt i.

Fra filmen “Det gælder din frihed”

Der er meget guld at finde, når man dykker ned i de mange forskellige film og tidsbilleder. Her er film, som de af os, der selv har været en del af tiden, nostalgisk kan dvæle i. Men også unge, for hvem dette er ren historie, kan her finde spændende og anderledes vinkler til belysning af en tid, som var her lige for et øjeblik siden.

Den undervisningsmæssige værdi er der desuden tænkt på. Der findes beskrivelser og længere forskningsbaserede tekster om filmene og deres historiske kontekst, undervisningsmateriale til gymnasierne samt interviews.

Herfra skal i hvert fald lyde en opfordring til at rive nogle timer ud af kalenderen og hoppe tilbage til en anden tid eller arrangere nostalgisk filmweekend derhjemme i sofaen og klikke ind på: www.sculptingthepast.dk

Læs mere om initiativet i Marianne Krogh Andersens artikel i Weekendavisen 23. august 2013: ”Tilbage til troskyldigheden”.

På Videnskab.dk kan du finde artikler om alt mellem himmel og jord. Der er også en række sjove temaer, som spænder over alt fra computerspil og dans til evolution og meget meget mere.Temaet består af en række artikler som belyser emnet fra flere vinkler.

En del af temaerne har historisk interesse. Du kan f.eks. læse om danskhed (som faktisk er en ret moderne opfindelse). Du kan også kaste dig over temaer omkring overtro eller vanvittige videnskabsmænd. Artiklerne åbner en helt ny og spændende verden af overraskende viden.

Jeg faldt totalt for temaet omkring myter i Danmarkshistorien. En af de myter temaet beskæftigede sig med var myten om den kalkede hvide hest. Det er en fantastisk historie som både trækker lange historiske linjer og viser en menneskelig side af de store verdensbegivenheder.

Myten starter allerede i 1864 da Danmark mistede Sønderjylland til Tyskland. Der udbrød forståeligt nok en sand landesorg. Men den synske Aabenraa-kvinde Jomfru Fanny fik et syn, som skulle trøste mange tunge hjerter. Hun så en konge komme ridende ind i landsdelen på en hvid hest, når Sønderjylland ikke længere var tysk. Det vækkede håbet om at alt ikke var tabt.

Efter 1 Verdenskrig skete så endeligt miraklet. Sønderjylland blev igen dansk og nu skulle Jomfru Fanny’s spådom opfyldes. Kong Christian den 10 skulle ride over den tidligere grænse på en kridhvid hest. Her starter myten så, for historien er, at man ikke kunne finde en hvid hest. Nu var var gode råd dyre.

Enden på balladen blev, at en næsten hvid hest blev kalket så spådommen kunne opfyldes. Kongen red over grænsen og alt var godt. Men da prins Knud, ved et uheld, snittede faderens hest smittede den af på hans bukser! Han fortalte om det og snart spredte historien sig.

Foto: Danmarkshistorien.dk

Men faktisk kalkede man ikke nogen sagesløs hest til den festlige lejlighed. Man havde nemlig en albinohest og hvidere kan heste vel næsten ikke blive. Problemet er bare at albinoheste kan få et lyserødt skær og det passede jo ikke med myten. Så man valgte at smøre den med rensevæske for at fremhæve den hvide farve.

Temaet om myterne har videnskab.dk lavet i samarbejde med Danmarkshistorien.dk. Den er lavet af historikere, arkæologer og andre forskere fra Aarhus Universitet. Her kan du finde et hav af fede artikler om histories perioder og temaer. Der er også et filmarkiv med små dokumentarer og foredrag. Jeg tror, min ynglingsserie bliver Ugebladenes historie.

Som om alle de fantastisk tilbud ikke var nok tilbyder siden også et fedt computerspil: Magtens Segl. Det handler om Bea der ved et uheld bliver sendt tilbage til år 1458. Det er så din opgave at hjælpe hende med at finde Magtens Segl så hun kan komme hjem igen.

Så der er nok at kaste sig over på de dage, hvor der intet er i flimmerkassen og du har tygget dig igennem husets bøger og blade.

Videnskab.dk er et uafhængigt medie, men får en finanslovbevilling på 2,5 mio. kr. gennem Styrelsen for Forskning og Innovation og støttes økonomisk af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Kulturministeriet.

Jeg have lånt bogen “Danskernes egen historie” af Jacob Ludvigsen. Jeg læste flittigt højt, når jeg nåede til skægge eller pudsige historier.  Min mor blev efterhånden interesseret. Særligt fordi hun kunne huske flere af de ting bogen fortalte om.  Vi besluttede derfor at kikke lidt i bogen sammen. Så lørdag aften sad vi dybt koncentreret om de mange fortællinger om og billeder af hverdagsting fra det 20 århunderede.

Min 18 årige niece var på besøg og først synes hun vist, vi var lidt kedelige. Men da min mor begyndte at fortælle, blev hun fanget.

Mor røbede først, at hun ikke kunne lide Beatles og at hun dengang synes at Peter Belli var lidt for hippi-agtig.  Tilgengæld var hun vild med Tommy Steel og synes at Otto Brandenborg var lidt lækker. Nå ja, hun sagde ganske vist ikke lækker. Men jeg er sikker på, det var det, hun mente.

Så kom det. Den chokerende afsløring: Min mor havde anderumpe!!!!!

Jeg troede, at den slags var forbeholdt mandlige rødder. Men nej. Mor gav en grundig indføring i, hvordan man som pige kunne lave sin anderumpe. Det lød ret avanceret og svært at følge. Særligt når ens verdensbillede lige er blevet grundigt forrykket.

Jeg måtte så spørge min far. Men han var ikke anderumpe. Han havde Elvis frisure. Lidt svært at forestille sig, for i dag er han næsten skaldet.

Nå men, heldigvis var der også noget om kloge kvinders hemmelige pulver. Her var der et billede af en budding. Så min mor lavede budding og karamelsovs til mig. MUMS Det fik nerverne i ro.