Dokumentarfilmene spænder tidsmæssigt fra 1930’erne til 1989.
De er temamæssigt inddelt i tre grupper:
Besættelsen – før, under og efter
Nye verdensbilleder – kunst og videnskab i 1950’erne og 60’erne
Eksperimenter og oprør – 1965-1980

Det er filminstruktøren Dola Bonfils, som sammen med 3 filmhistorikere har udvalgt filmene. Filmene er udvalgt efter en række kriterier. Enten for deres filmhistoriske betydning og/eller deres værdi som et tidsbillede.

Tanken med initiativet er, at videregive den rigdom af fortællinger om danskerne og Danmark igennem den nyere tid, som det danske filmarkiv rummer. Filmene udgør en mangfoldighed af det samfund og den tid, der er skabt i.

Fra filmen “Det gælder din frihed”

Der er meget guld at finde, når man dykker ned i de mange forskellige film og tidsbilleder. Her er film, som de af os, der selv har været en del af tiden, nostalgisk kan dvæle i. Men også unge, for hvem dette er ren historie, kan her finde spændende og anderledes vinkler til belysning af en tid, som var her lige for et øjeblik siden.

Den undervisningsmæssige værdi er der desuden tænkt på. Der findes beskrivelser og længere forskningsbaserede tekster om filmene og deres historiske kontekst, undervisningsmateriale til gymnasierne samt interviews.

Herfra skal i hvert fald lyde en opfordring til at rive nogle timer ud af kalenderen og hoppe tilbage til en anden tid eller arrangere nostalgisk filmweekend derhjemme i sofaen og klikke ind på: www.sculptingthepast.dk

Læs mere om initiativet i Marianne Krogh Andersens artikel i Weekendavisen 23. august 2013: ”Tilbage til troskyldigheden”.

Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country. My fellow citizens of the world: ask not what America will do for you, but what together we can do for the freedom of man.

Præsident Richard Nixon sagde siden:

I am not a crook

Begge præsidenter er blevet ikoniske skikkelser i den amerikanske verdenshistorie, og for dem begge begyndte rejsen mod evigheden for alvor for 50 år siden, i juli 1960, da de modtog deres partiers nominering og blev direkte konkurrenter som kandidater til det højeste embede, præsident for Amerikas forenede stater.

For Kennedy var rejsen mod nomineringen startet som en senator for staten Massachusetts, som efter et fejlslagent forsøg på at blive vicepræsident i 1956, stod godt til at blive demokraternes præsidentkandidat. Selvom man forsøgte at angribe ham på hans alder og manglende erfaring lykkedes det ham at sikre sig nomineringen 13. juli 1960.

Nixon var i 1960 allerede kronprinsen i det republikanske parti. Han havde været Eisenhowers vicepræsident i 8 år, og dermed var det nærmest hans tur til at forsøge sig med præsidentposten. Han sikrede sig nomineringen på det republikanske konvent 25-28 juli 1960.

Billede fra en af de fire debatter som skulle blive afgørende for valgets udfald

Det skulle blive en meget tæt valgkamp, hvor begge kandidater rejste på kryds og tværs af USA for at sikre sig stemmer. Deres politik var ikke voldsomt forskellig, så det endte med at blive lige så meget et valg af hvilken personlighed man ville have i Det Hvide Hus. I den forbindelse blev tv debatterne afgørende, da folk hjemme i stuerne for alvor fik lejlighed til at vurdere de to kandidater direkte op mod hinanden.

Selve valget vandt Kennedy som bekendt. Resultatet blev at Kennedy fik 303 valgmandsstemmer (56 %) og Nixon fik 219 (41%). Dermed kunne det se ud som om at Kennedy vandt en meget klar sejr, men i virkeligheden var det kun omkring 119.000 stemmer som skilte de to kandidater, hvilket svarer til sølle 0,1 % af samtlige stemmer.

Samlet oversigt over præsidentvalget i 1960

Kennedy nåede imidlertid kun at være præsident i kort tid. 22. november 1963 blev han skudt og dræbt i Dallas, og overlod dermed præsidentposten til sin vicepræsident Lyndon B. Johnson.

Nixon fik dog præsidentposten til sidst. I 1968 slog han Hubert Humprey i endnu en tæt valgkamp, og begyndte en præsidentperiode som skulle vare ca. seks år, og slutte med den famøse Watergate skandale, som tvang ham til, som den første præsident nogensinde, at træde tilbage i vanære 9. august 1974.

Hvis du vil læse mere om disse spændende år i amerikansk politik kan følgende bøger, som også har været grundlaget for denne artikel, anbefales:

Amerikanske præsidenter fra George Washington til Bill Clinton

Give me liberty!. Volume 2 af Eric Foner

Kennedy & Nixon : the rivalry that shaped postwar America af Christopher Matthews

Den overskuelige oversigt over valgresultatet er hentet her.

Når man er født i 76 er 60′erne meget langt væk. Men alligevel så sjovt tæt på, synes jeg. For alle “de gamle” fortæller vidt og bredt om dem. Desuden kan man genkende rigtigt meget.

Nu har Ove Dahl udgivet en fantastisk bog om 60′erne. Ikke en af de gængse historiebøger.

Nej denne bog er om alle de forbrugsting, man begyndte at få i 60′erne. Faktisk er underoverskriften “Alle de ting. Du har glemt. Du kan huske.”

Her er alt fra legetøj over idolplakater og til knallerter og tøj.

Jeg glæder mig allerede til at sidde og fnise af hvor fjollede de så ud dengang.

Samtidig overdøver jeg bestemt den stemme i baghovedet, der hvisker “En dag sidder der nogle og fniser af, hvordan du ser ud lige nu. ” Bestemt nej. Vi har nemlig meget bedre smag i dag ! (eller noget)