Her i eftersommeren har jeg – lidt forsinket – fået læst 1. del af Jan Guillou’s romanserie om de 3 norske brødre Laurits, Oscar og Sverre. Bogen hedder ”Brobyggerne” og starter i Vestnorge i slutningen af 1800-tallet, hvor brødrene vokser op, og hvor de efter faderens alt for tidlige død hjælpes i gang med en uddannelse til jernbaneingeniører af en godgørende forening. Foreningen betinger sig dog, at brødrene efter endt uddannelse skal være med til at færdiggøre byggeriet af Bergensbanen, så løber fra Oslo til Bergen. Det ender dog med, at det kun er den ældste bror, Laurits, der deltager i byggeriet af det vanskeligste stykke, som går hen over Hardangervidda.

Jeg har adskillige gange været på Hardangervidda, både på fjeldtur om sommeren og på skiferie om vinteren. Oplevelsen af de store åbne – og også barske – vidder har hver gang betaget mig. Det var derfor med stor interesse, at jeg læste om Laurits’ oplevelser der. Spændende var det også at læse om det virkeligt hårde og vanskelige arbejde med at etablere banen og bygge broer og tunnelser i det ugæstfrie landskab.

Bergensbanen er af mange udnævnt til verdens smukkeste togtur. I hvert fald er det den højest beliggende togstrækning i Europa, med det højeste punkt i Finse. Den totale rejsetid er i dag på ca. 7 timer.

Byggeriet af jernbanelinjen begyndte i 1875 og tog 34 år at gennemføre, og i den tid var der i alt beskæftiget ca. 15.000 arbejdere. Der er 182 tunneller, som alle er udgravet manuelt.

I 2009 havde Bergensbanen 100 års jubilæum.

Vil du læse mere om Bergensbanen og baggrunden for byggeriet, så kan du se Wikipedias artikel her

Men der er dog en undtagelse fra mit glødende had. BBC har lavet de mest fantastiske serier med 2 historikere og en historiske konsulent, der i et år lever som på deres forfædres tid. Jeg har foreløbigt set Victorian farm og Edwardian farm og det er fantastisk underholdning.

De tre medvirkende Alex Langlands, Peter Ginn  og Ruth Goodman lever sig ind i projektet med liv og sjæl. Her er ingen hulkende sammenbrud over ikke at kunne komme i bad eller det uretfærdige i at arbejdet er hårdt.

I stedet ser du nogle mennesker, der synes projektet er en fantastisk mulighed for at kombinere deres professionelle og teoretiske viden med en praktisk dagligdag. De viser hverdagslivet og formidler datidens samfund og livssyn, så man ikke kan undgå at blive grebet.

De benytter datidens aviser, håndbøger og diverse eksperter til at sikre, deres produkter bliver så realistiske som muligt. I serien Victorian farm gik det op for mig, hvor stort at arbejde det var for datidens kvinder at lave kjoler. Selvom den begyndende industrialisering betød at de ikke længere selv skulle væve, var det stadigt en kæmpe opgave.  Det var både sjovt og ærefrygtindgydende at se Ruth Goodmann kaste sig over kjolefremstilling med krum hals.

Ruth Goodmann har også våget sig ud i at formidle viktoriatidens sundhedssyn. Det gør hun på fremragende vis i serien victorian pharmecy, hvor hun har allieret sig med Professor i medicin Nick Barber and PhD studerende Tom Quick. Hvert afsnit tager fat i et par årtier og viser hvilke kolonorme fremskridt der skete på sundhedsområdet på bare 50 år.
Jeg morede mig over det faktum at kvinder i England godt kunne blive apotekere, fordi de mandlige lovgivere havde glemt at skrive et forbud mod kvinder ind i loven.  Ruths eventyr ud i kondomfremstillingens svære kunst var heller ikke uden humor.

Jeg ”tvangsindlagde” mine forældre til at se Edwardian farm og de blev straks store fans. Så det ærgre mig jeg ikke kan købe serierne med dansk tekst. Det ville ellers være en fremragende jule- eller fødselsdagsgave.

Vinterens bedste nyhed var, at viasat history begyndte at sende den helt nye serie fra de tre historikeres hånd: Wartime farm. Jeg har valgt at optage den og har aftalt med mine forældre, at vi skal se den sammen, når de kommer på besøg næste gang.  Jeg glæder mig som et lille barn og kan kun varmt anbefale DR eller TV2 at investere i serierne.

Det er derfor jeg ALDRIG ser gysere og kun sjældent læser dem. Jeg skræmmer simpelthen livet af mig selv bagefter. Faktisk er det så slemt, at da Dr engang sendte en tv-serie for børn der hed: “Er du bange for mørke?”  Så kunne jeg med stor sikkerhed svare JA. Den var nemlig for uhyggelig for mig.

Døden og det hensiddes har altid vagt folks nysgerrighed. Folk med nærdøds-oplevelser beretter om en tunnel og et skindende hvidt lys. Hvis det betyder, at der findes et liv efter døden, så er tanken om spøgelser jo ikke så usandsynlig endda.

Det er ikke svært at forstå hvorfor helvedshunde  og elverpinger havde solidt tag i folk i gamle dage.  De utætte huse og skyggerne fra trællelyset skær nærmest indbyder til troen på gengangere.
Man skulle så tro at troen på spøgelser forsvandt med det elektriske lys og den mere tætte isolering, som har sørget for at mystisk træk ikke længere er almindelig i parcelhuset.

Men fascinationen af spøgelser er ikke forsvundet. Der findes talløse film om emnet. Nogle film fremstiller spøgelser er ondskaben selv som klassikeren “Poltergeist“.  Andre f.eks megahittet ”Ghost“ fremstiller spøgelserne som ånder, der har uafsluttede ting, der skal nås inden de fortsætter til det hensiddes. .

Det er ikke kun på det store lærred at spøgelserne har holdt deres indtog. Tv er godt med. Der er et hav af mere eller mindre gode tv-serier med afsæt i det okkulte.

Her kommer min skræk for gysere på en hård prøve, for jeg elsker de serier. Nogle af de serier, jeg  synes fungere bedst, tager fat i gamle myter og vandrehistorier og tvister dem ind i en ”normal” dagligdag. Jeg skræmmer mig selv med: Supernatural (alt for uhyggelig) og Medium (af og til for uhyggelig) samt Ghost Whisperer (også nogle gange for uhyggelig)

Der skrives også stadigt solide gysere, hvor en snigende uhygge bringer spøgelser helt ind i din stue. Her er ikke tale om gotiske romaner med gamle borge, men derimod en snigende uhygge i et nutidigt miljø. Nogle af mine favoritter er: “Spøgelsestoget” af Stephen Laws og novellen “Somme tider vender de tilbage” af Stephen King som er i samlingen “Natteholdet”. De fik hårene til at rejse sig på hovedet af mig og er medskyld i, at jeg ikke længere låner gysere med hjem!

Spøgelserne er altså stadigt en del af den litterære og filmiske tradition. Men hvad med dagliglivet? Har elektrisk lys og de moderne medier taget livet af dem? (ja, jeg kan godt selv se ironien i brugen af det udtryk)
Nej tvært imod. Gengangere er i høj grad del af daglig livet i den moderne verden. Hvor de før hjemsøgt uhyggelige kældre og herregårde, så er spøgelserne i dag flyttet ind i de almindelige hjem.

Der findes talrige beretninger om tv som skifter kanaler og mystiske lyde på mobilen. Antropologen Kirsten Marie Raahauge undersøger fænomenerne. Så hvis du vil vide mere om, det moderne spøgelse med hang til fladskærme og i-pods, kan du læse den spændende artikel på videnskab.dk.
Artiklen er et del af Videnskab.dks overordnede tema spøgelser, hvor du kan læse meget mere om forskning i vores forhold til besøg fra det hensides.

Hvis du er mere til det traditionelle spøgelse, som knytter sig et de gamle sagn og historier, kan du prøve at dykke ned i bogen: Det mystiske Danmark af Lars Thomas. Det er en rejseguid til Danmarks spøgelser og uhyre. Her kan du f.eks. læse om den forbandede seng på Engelsholm, hvor en spøgelseshund hver nat våger over slottet.

Det samme koncept går igen i Guide til det okkulte Danmark: vejviser til overnaturlige væsener og mystiske fænomener af Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff.  De to guides giver mulighed for at planlægge en lidt anderledes ferie i det danske land.

God læselyst og lad nu være med at blive alt for bange, når gulvet på mystisk vis knirker om natten selvom du er HELT alene hjemme.

På Videnskab.dk kan du finde artikler om alt mellem himmel og jord. Der er også en række sjove temaer, som spænder over alt fra computerspil og dans til evolution og meget meget mere.Temaet består af en række artikler som belyser emnet fra flere vinkler.

En del af temaerne har historisk interesse. Du kan f.eks. læse om danskhed (som faktisk er en ret moderne opfindelse). Du kan også kaste dig over temaer omkring overtro eller vanvittige videnskabsmænd. Artiklerne åbner en helt ny og spændende verden af overraskende viden.

Jeg faldt totalt for temaet omkring myter i Danmarkshistorien. En af de myter temaet beskæftigede sig med var myten om den kalkede hvide hest. Det er en fantastisk historie som både trækker lange historiske linjer og viser en menneskelig side af de store verdensbegivenheder.

Myten starter allerede i 1864 da Danmark mistede Sønderjylland til Tyskland. Der udbrød forståeligt nok en sand landesorg. Men den synske Aabenraa-kvinde Jomfru Fanny fik et syn, som skulle trøste mange tunge hjerter. Hun så en konge komme ridende ind i landsdelen på en hvid hest, når Sønderjylland ikke længere var tysk. Det vækkede håbet om at alt ikke var tabt.

Efter 1 Verdenskrig skete så endeligt miraklet. Sønderjylland blev igen dansk og nu skulle Jomfru Fanny’s spådom opfyldes. Kong Christian den 10 skulle ride over den tidligere grænse på en kridhvid hest. Her starter myten så, for historien er, at man ikke kunne finde en hvid hest. Nu var var gode råd dyre.

Enden på balladen blev, at en næsten hvid hest blev kalket så spådommen kunne opfyldes. Kongen red over grænsen og alt var godt. Men da prins Knud, ved et uheld, snittede faderens hest smittede den af på hans bukser! Han fortalte om det og snart spredte historien sig.

Foto: Danmarkshistorien.dk

Men faktisk kalkede man ikke nogen sagesløs hest til den festlige lejlighed. Man havde nemlig en albinohest og hvidere kan heste vel næsten ikke blive. Problemet er bare at albinoheste kan få et lyserødt skær og det passede jo ikke med myten. Så man valgte at smøre den med rensevæske for at fremhæve den hvide farve.

Temaet om myterne har videnskab.dk lavet i samarbejde med Danmarkshistorien.dk. Den er lavet af historikere, arkæologer og andre forskere fra Aarhus Universitet. Her kan du finde et hav af fede artikler om histories perioder og temaer. Der er også et filmarkiv med små dokumentarer og foredrag. Jeg tror, min ynglingsserie bliver Ugebladenes historie.

Som om alle de fantastisk tilbud ikke var nok tilbyder siden også et fedt computerspil: Magtens Segl. Det handler om Bea der ved et uheld bliver sendt tilbage til år 1458. Det er så din opgave at hjælpe hende med at finde Magtens Segl så hun kan komme hjem igen.

Så der er nok at kaste sig over på de dage, hvor der intet er i flimmerkassen og du har tygget dig igennem husets bøger og blade.

Videnskab.dk er et uafhængigt medie, men får en finanslovbevilling på 2,5 mio. kr. gennem Styrelsen for Forskning og Innovation og støttes økonomisk af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Innovation samt Kulturministeriet.

Men faktisk er vores gamle traditionsrige jul slet ikke så gammel endda. Mange gamle juletraditioner er faktisk uddøde. Der holdes ikke længere legegilder, hvor man leger f.eks bro bro brille og drikker tæt. Vi får heller ikke længere besøg af julebukken som skal skræmme og fornærme. I dag er bukken kun et stykke hyggelig pynt lavet af strå.

Til gengæld har vi fået et smukt juletræ og den hyggelig adventskrans. Men selv de er ikke som i de gode gamle dage. En gang pyntede man nemlig træet med frugtbarhedssymboler. Det var æbler og vindruer. Men brugte også lys i alle farver. Så måske lyskæden alligevel skal være mere en en farve næste år?

Du kan læse meget mere om den danske juls historie på Den Gamle Bys hjemmeside
Du kan også besøge byen og selv opleve julen igennem de sidste 350 år. Udstillingen kører frem til den 30 dec. Måske det kan få de langesom dage og endeløse minutter til at gå lidt raskere frem til den 24?