Ved et tilfælde opdagede jeg, at siden Videnskab.dk også har forsøgt at aflive rygtet om middelalderen som en mørk og tilbagestående tid.

I temaet Ti myter om den mørke middelalder gør historikeren Brian Patrick McGuire op med de mest sejlivede myter.

Mange tror at middelalderen var en tid hvor alt gik i stå og ingen nye ting blev opfundet. Men intet kunne være mere forkert. Faktisk blev der i middelalderen opfundet mange nye ting  som  f.eks stigbøjlen.

Det var også mere sikkert at være kvinde i middelalderen end under Renæssancen. Man brændte nemlig ikke hekse i middelalderen.

I middelalderen var samfundet meget hierarkisk opbygget. Kongen sad i toppen og bønderne i bunden. Sønner arvede deres faders beskæftigelse og man døde i den samfundsklasse, hvor man blev født.  Men det er også en sandhed med undtagelser. En del biskopper og kardinaler var faktisk født som bønder.  Ved at træde ind i kirken fik de mulighed for at arbejdede sig helt til tops i samfundet.

Man kan ikke sige middelalder uden at sige afladsbreve. Kirken var grisk og grådig og solgte frelsen for klingene mønt. En af de mere berømte vers om afladsbreve lyder: “Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer” Handlen med afladsbreve var en af grundene til Martin Luther brød med den katolske kirke.
Men ifølge Brian Patrick McGuire blev handlen med afladsbrev først udbredt i de sidste årtier af middelalderen.

Så alt i alt viser Ti myter om den mørke middelalder at vores syn på perioden måske ikke er helt korekt. Middelalderen var utvivltsomt en hård tid. Men den var bestemt ikke så mørk og håbløs som mange forestiller sig.

Margrethe blev allerede som 10-årig gift med den norske konge og hun fødte ham sønnen Oluf.
Ud over at være kronprins i Norge blev han tronfølger i Danmark, da Margrethes far Kong Valdemar døde.

Nu kommer vi så til historien om, hvordan en dansk prinsesse blev dronning af Danmark, uden at arve kronen og uden at være gift med kongen.
Der er kun en forklaring. Margrethe var slet ikke dronning af Danmark.
Så det er faktisk misvisende at vi kalder hende Margrethe den første.

Hun regerede landet for sin mindreårige søn og var hvad man dengang kaldte: Fuldmægtig frue og husbonde og Danmarks riges formynder.

Hov!: tænker du nu: Vi har da aldrig haft en kong Oluf.
Nej det har vi ikke, for Oluf døde nemlig inden han blev myndig. Men det stoppede ikke Margrethe.
Hun blev valgt til regent og fik Erik af Pommern som fostersøn. Han fik arveret til Norge og her blev Margrethe også valgt til regent.

Hun må har gjort et fint stykke arbejde for  Sverige var på det tidspunkt i borgerkrigsagtig tilstand og Margrethe blev valgt til regent over en del af landet. Men ikke nok med det, de stormænd som kontrollerede den del hjalp hende med at få resten.

Da Erik blev voksen blev han hyldet som konge, men Margrethe trak stadig i trådene og det blev hun ved med til sin død den 28 oktober 1412.

Jeg har læst om Margrethe på wikipedia og du kan også læse om den handlekraftige dame i bogen: “Danske konger og dronninger” af Palle Lauring