Historiebloggen » Lisbeth

Årets historiske bog 2013

Lisbeth — Wed, 18 Dec 2013 09:32:16 +0000

Du kan nu og frem til den 31. januar deltage i afstemningen om årets historiske bog. Det er Dansk Historisk Fællesråd og historie-online.dk, der står bag afstemningen.

De nominerede bøger er:

Ulla Kjær: Roskilde Domkirke

Ove Korsgaard: Solskin for det sorte muld. Om slægt og folk

Poul Duedahl, Peter Wodskou Christensen og Gitte Bergendorff Høstbo: Forbrydelsens ansigt

Poul Grinder-Hansen: Frederik 2. – Danmarks renæssancekonge

Mikkel Venborg Pedersen: Luksus. Forbrug og kolonier i Danmark i det 18. århundrede

Du kan læse mere om de 5 nominerede bøger og deltage i afstemningen her

Ferie i 1900-tallet

Lisbeth — Thu, 12 Dec 2013 07:00:41 +0000

Tidligere på året udkom ”Sommerglæder” af Bent Hardervig. Og selv om sommeren nu i den mørke vinter synes langt væk, kan vi sagtens nyde denne dejlige bog, der fortjener at blive læst hele året.

Bogen er en billedkrønike om danskernes første feriedage og en guldgrube af illustrationer i form af fotos og vittighedstegninger, som forfatteren har indsamlet gennem flere år.

Hovedvægten af bogen er lagt på de velhavendes ferier i årtierne lige før og efter 1900, men forfatteren omtaler også behovet for billige, kollektive ferieformer, der opstår efter ferieloven i 1938, hvor de fleste får ret til betalt ferie.
Det kuriøse og det underholdende dominerer bogen, men forfatteren anslår en alvorligere tone i beskrivelsen af de fattige, underernærede københavnske baggårdsbørn, som tilbydes sommerferieophold på bondegårde og i svagbørnskolonier.

Bogen lægger ud med en beskrivelse af det mondæne Skagens Badehotel og det ferieliv, der udfoldede sig her omkring år 1900. Det er fortrinsvis langs Strandvejen og den jyske vestkyst, badehotellerne for borgerskabet skyder op, og flere af dem er nævnt i bogen.

Omgangstonen på badestederne er præget af, at de frekventeres af nogenlunde jævnbyrdige mennesker. Der behøves en stor kurvekuffert for at medbringe alt det tøj, etiketten kræver, og damernes anvendelse af smykker røber, om de tilhører de foragtede nyrige. Kvindernes badetøj er voluminøst og heldækkende, og det er en gåde, hvordan de nogensinde når ud i vandet.

Sproget flyder let og ubesværet, og bogen rummer mange humoristiske indslag. Bent Hardervig bygger blandt andet på mundtlige overleveringer fra meget gamle damer, der har været tjenende ånder på fortidens badehoteller og pensionater, og han supplerer sin tekst med citater fra aviser og ugeblade.
Bent Hardervig er tidligere turistchef i Skagen og har skrevet flere lokalhistoriske bøger.

Du kan læse mere om bogen på Litteratursiden

Nelson Mandela er død

Lisbeth — Fri, 06 Dec 2013 08:08:01 +0000

I anledning af Nelson Mandelas død genudgiver vi dette indlæg:

En mand, der virkelig har betydet noget for Sydafrika og resten af verden, er Nelson Mandela. Han blev født i 1918 som søn af en høvding, voksede op som fostersøn hos sin onkel, kongen, og var fra barnsben udset til at blive rådgiver for tronfølgeren. I stedet uddannede han sig til jurist, og samtidig blev Mandela nøgleperson i ANC (African National Congress). Da han sammen med syv andre politiske modstandere blev idømt livsvarigt fængsel i 1964 var han allerede den ubestridte leder af modstanden mod apartheidregimet.

27½ år tilbragte han bag tremmer i brutale fængsler. De første 18 år på fangeøen Robben Island, dernæst 7 år i det topsikrede Pollsmoor Prison, for til sidst at blive løsladt den 11. februar 1990 efter 16 måneder i Victor Verster Prison.
I 1994 blev han valgt som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident.

Nelson Mandela er en enestående lederskikkelse, kendetegnet med sin særlige blanding af vestlige og afrikanske ledelsesmetoder. Hans historie fortæller om viljen til forandring, og om hvordan man når sine mål, uanset hvor umulige de måtte synes. Mandela er også blevet et internationalt ikon for fred og frihed.

Der findes mange bøger om Nelson Mandela først og fremmest hans selvbiografi Vejen til frihed, som skildrer Mandelas liv frem til indsættelsen som præsident.
En anden bog som jeg vamt kan anbefale er: Mandela. Det autoriserede portræt udgivet af Rosinante i 2006. Gennem fotos og interviews med personer, der har kendt Nelson Mandela fortælles om et helt fantastisk liv. Det er en flot bog med mange dejlige fotos og med forord af Kofi Ammam og indledning af ærkebiskop Desmond Tutu.
Der findes mange andre bøger om Mandela og Sydafrika prøv at spørge på dit bibliotek, hvor du muligvis også kan låne filmen Farvel Bafana om det venskab der gennem årene udvikler sig mellem Mandela og hans fangevogter James Gregory.

Robben Island er i dag blevet et symbol på modstanden mod racismen, og fængslet er i dag et museum, et attraktivt turistmål hvortil også sydafrikanske skoleelever valfarter for at lære et af de sorteste kapitler i landets historie at kende. Du kan læse mere om Robben Island her

Breve og postkort

Lisbeth — Thu, 03 Oct 2013 07:24:30 +0000

Her kommer da min Brevdue
og fortæller Dem Lidt om mig.
Jeg vil begynde mit Brev her.
(H.C. Andersen: Breve. Bd. I. 1878)

I oktober har vi i Fredericia Bibliotek fokus på brevskrivning med forskellige aktiviteter og udstillinger. Men hvad er et brev egentlig og hvor langt tilbage har vi skrevet breve?
Iflg. “Ordbog over det danske sprog” har det to betydninger: 1) skriftlig udfærdigelse hvorved noget forkyndes, bevilges eller bekræftes 2) skriftlig meddelse, især til en fraværende, ofte om meddelelse som sendes i en lukket konvolut.

I vore dage sendes de fleste breve elektronisk, men brevskrivning går helt tilbage til antikken og herfra kan vi følge denne særlige kommunikationsform op gennem renæssancen og videre til antikken.
Selv om sprogene ændrer sig fra oldgræsk til latin og siden til de nationale sprog gennem perioderne overlever brev-formen.

Ofte bliver brevene til små essays, hvor brevskriveren reflekterer over livet, døden og kunsten. Der er mange berømte brevskrivere bl.a.: Seneca, Voltaire, Rousseau, Holberg, H.c. Andersen, Brandes og Kierkegaard.

Professor Marianne Pade på Århus Universitet forsker i brevskrivning, du kan læse mere om hendes forskning her

Billedhilsener, brevkort og postkort er en nyere forteelse. Postkortet vandt for alvor indpas i Danmark omkring år 1900 godt hjulpet på vej af de trykketekniske fremskridt. Ofte har de været små kunstværker. Du kan læse mere om postkortets historie i den flotte og rigt illustrerede bog “Fra billedhilsen til postkort” (Bruun Rasmussen, 2007)

Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849

Lisbeth — Mon, 01 Jul 2013 09:23:10 +0000

Natten til den 6. juli 1849 var en stille, skøn sommernat. Fuldmånen stod højt på himlen, en let tåge lå på enge og marker. Alt åndede fred …

Inde bag Fredericias volde var civilbefolkningen evakueret og erstattet af en hær på 24.000 mand. Overalt i byens gader var der strøet halm for at dæmpe lyden af de mange soldater.

Kl. 01:00 lød general Bülows ordre. Man rykkede ud af fæstningen 3 steder. De Mezas 6. brigade på 5.200 mand dannede fortroppen og rykkede som de første ud af Kongens Port samt poternen (det nuværende Nørreport) og satte straks kurs mod Egum og Stallerup. Kort tid efter forlod Ryes 5. brigade, ligeledes på 5.200 mand, fæstningen gennem Kongens Port. Rye rykkede frem langs Østerstrand, dels langs vandkanten dels på klinten ovenover. Målet var Kirstinebjerg, Trelde og Egeskov. Disse 2 brigader udgjorde første angrebsstyrke sammen med en kavaleriafdeling på 400 mand. Ved 2-tiden rykkede general Molktes 4. brigade på 3.700 mand og generalmajor F. A. Schleppelgrels 3. brigade på 4.700 mand ud af fæstningen. I alt deltog 19.400 mand med 48 kanoner i selve udfaldet medens de resterende ca. 4.600 bemandede fæstningen.

Tidligt om morgenen var kampen forbi. De sejrende danske soldater vendte tilbage til fæstningen Fredericia. Man svang bøgegrene som et sejrstegn ved tilbagekomsten. Iblandet sorgen over de døde var der stor glæde over sejren. De faldne blev begravet den 8. juli

Det blev Treårskrigens største danske sejr.

Treårskrigen og udfaldet fra Fredericia er beskrevet i mange bøger, her har jeg udvalgt nogle få titler:

Housted, Erik: Fredericias belejring i 1849. – 1974

Hemmingsen, A.: Fredericias belejring og befrielse. – 1974

6. juli 1849-1889. Festskrift i Anledning af Fredericia-slagets Halvtredsaarsdag. – 1899

Nielsen, Johs.: Treårskrigen 1848-1851. – Tøjhusmuseet, 1993

Også på nettet bl.a. i artikler samlet af Erik F. Rønnebech

I 1850 på årsdagen for slaget mindes man de faldne med blomster, og 6. juli blev fra nu af den store mindedag, hvor de ca. 500 faldnes minde hædredes i taknemlighed over den store sejr. Langsomt får 6. juli-festen den form vi kender i dag. Helt op i 1920´erne deltog der veteraner i festligheden, de seneste år blev de båret rundt i optoget.

Du kan læse mere om 6. juli-festerne i Anders Engelbrechts bog: 6 juli-fester i Fredericia 1849-1999. Bogen er udgivet af Lokalhistorisk Forlag i 1999

6. juli 1853 afsløredes H. V. Bissens monument ”Soldater, der begrave deres faldne kammerat” ved Kæmpegraven (nu Krigergraven) på Trinitatis kirkegård.

Og den 6. juli 1858 afsløredes Bissens ”Den tapre Landsoldat” – verdens første monument for den ukendte soldat.

Man kan læse mere om Landsoldaten i Ulla Qvortrup og Anders Engelbrechts bog: Den tapre Landsoldat Fredericia 1858-2008 udgivet af Lokalhistorisk Forlag i 2008