Missionshuset, Nørre Voldgade 18, Fredericia

Når man som fredericianer eller besøgende i byen går tur på volden tæt ved Vand-
tårnet, falder blikket på en stor, smuk og karakteristisk bygning i røde mursten. Det er Fredericia Missionshus beliggende i Nørre Voldgade.
Jeg har altid nydt synet og har derfor gravet lidt i bygningens historie ved at søge i litteraturen og i Fredericia Lokalhistoriske Arkivs arkivalier.
I Indre Missions Tidende nr. 13 fra 1889 kan man læse, at en række personer fra Fredericia og omegn har taget initiativ til en indsamling med henblik på at få opført et missionshus.
Grundstenen til bygningen blev nedlagt den 1. juli 1901 af Indre Missions landsformand, Vilhelm Beck. Indvielsen blev fejret den 29. december samme år ved sognepræsten ved Michaelis Kirke, Carl Viggo Gøtzche. I slutningen af 1800 tallet havde Michaelis Kirke nemlig flere sognepræster, der var tilsluttet Indre Mission.
Missionshuset fejrede 100 års jubilæum i 1991, og i de hundrede år har der været en lang række aktiviteter i huset. Bedemøder, møder, hvor missionærer talte, børnegudstjenester m.m. I et program fra maj 1912 er der ikke mindre end 22 aktiviteter. Læser man i et nyere program fra 1978, kan man se at der også er kommet musikunderholdning og trylleri på programmet. Og i  jubilæumsprogrammet fra 1991: en teen-klub, en mor/barn klub m.m.
Det religiøse har selvfølgelig hele tiden været integreret i de forskellige aktiviteter, og huset er stadig et aktivt sted, hvor der holdes bibelkredse og møder.
Hvem der er arkitekt fremgår ikke umiddelbart af arkivalierne eller af Fredericia Missions-hus´ hjemmeside. Dog kan af tegninger i lokalhistorisk arkiv se, at en tilbygning med toi-letter i 1937 er foretaget af en arkitekt Bodulf Billund.
På www.kristendom.dk kan man læse, at Indre Mission blev stiftet den 13. september 1861 og er Danmarks største kirkelige missionsbevægelse. Der findes i dag  398 af-delinger af Indre Mission i Danmark.

Jeanne d´Arc på bålet. Litografi af Paul de Sémant.

Ordet Inkvisition stammer fra det latinske inquisitio, som betyder efterforskning eller forhør. I 1230´erne oprettede paven sin egen domstol kaldet Inkvisitionen. Baggrunden var at der dukkede flere og flere kættere op, vantro, der ikke havde den rette tro efter kirkens opfat-telse. Kirken forsøgte at tale afvigerne til fornuft, men lykkedes det ikke kunne de blive fængslet, udsat for tortur og måske også henrettet.
Den mest berygtede er den såkaldt spanske inkvisition, oprettet ca. 1480 og først endelig nedlagt omkring1820. Her var kongehuset også impliceret i udnævnelsen af inkvisitorer, og jøder og muslimer, som udgjorde en stor gruppe i Spanien, var ofte udsat for forfølgelse.
Flere videnskabsmænd og andre fremskridtsvenlige personer blev også udsat for hetz. I år 1600 blev den italienske filosof og humanist Giordano Bruno brændt, fordi han nægtede at tage afstand fra Kopernicus´ verdensbillede, altså at det er jorden, der drejer rundt om solen og ikke omvendt. Også videnskabsmanden Galileo blev tvunget til at tage afstand fra samme opfattelse.
I den protestantiske del af Europa, herunder Danmark, var der også forfølgelse i form af hekse- og trolddomsprocesser.

Ovennævnte er en meget kort og ikke fyldestgørende beskrivelse af Inkvisitionen, men der kan læses meget mere her:

Bøger:
Andersen, Ernst:
Kætterprocessen mod lægen Michael Servet: kildekritiske studier
C.A. Reitzel, 1990.
Om kættersagen mod Michael Servetus (1511-1553), der blev dødsdømt af inkvisitionen i Geneve.

Burman, Edward:
The hammer of heresy
The Aquarian Press, 1984.

Henningsen, Gustav:
Heksenes advokat: historiens største hekseproces
Delta, 1981.
Om historiens største hekseproces, der fandt sted i begyndelsen af 1600 tallet i Baskerlandet, belyst ud fra inkvisitoren Salazars rapporter og forhørsreferater.

Afsnit i bøger:

Harris, Sam:
Troens fallit. Religion, terro og fornuftens fremtid.
Akademisk Forlag, 2007.
(Kapitel 3: I Guds skygge, s. 75 – 84)

Innes Brian:
Torturens historie
Billesø & Baltzer, 2002.
(heri afsnit om Den spanske inkvisition og Den europæiske hekseforfølgelse)

Kallestrup, Louise N.:
I pagt med djævelen: trolddomsforestillinger og trolddomsforfølgelse i Italien og Danmark efter reformationen.
Anis, 2009.

Politikens Verdenshistorie, bd. 9
Politikens Forlag, 1984. Side 117-122

Wiesenthal, Simon:
Christoffer Columbus: inkvisition og jødedom
Branner og Korch, 1973.

Artikler i tidsskrifter og på nettet:

Christensen, Else:
Inkvisitionen blev Spaniens hemmelige politi
I: Historie: illustreret videnskab, 2009, nr. 1

Wibeck, Søren:
Tortur og terror i Guds navn
I: Alt om historie, 2009, nr. 5.

http://www.kristendom.dk/artikel/458814:Indfoering–Inkvisitionen–var–kirkens-og-kongens-task-force´

Istoft, Britt: Katharerne og inkvisitionen : middelalderens reaktion på religiøs afvigelse
I: Kritisk forum for praktisk teologi, Nr. 94 (2003)
http://www.anis.dk/kritiskforum/pdf/Kritisk%20Forum%2094.pdf

http://www.middelalderinfo.dk/inkvisition.php

Foto: Ulla Skovgaard Andersen

Tamkvæg er kendt langt tilbage i historien. Kvæget blev slagtet og kødet kunne spises, og  især studene er også blevet brugt som trækkraft. Senere er mælk og mælkeprodukter også kommet til at spille en stor rolle.
Gennem tiderne er det forskellige racer, der har været fremherskende. Der er blevet avlet og krydset for at styrke de sider, som bønderne har fundet vigtige: kødproduktion, mælke-ydelse m.m.
Fra ca. år 1500 til op i 1800 tallet var studehandel en meget vigtig indtægtskilde for Dan-mark, den var nemlig belagt med told. Ja, helt tilbage til 1200 tallet er der blevet handlet med danske stude uden for landets grænser, bl.a. i Holland.
Studene blev drevet sydpå gennem Jylland ad den gamle hærvej, der nogen steder også kaldes oksevejen.
En stud er en kastreret tyr. De blev fedet op og slagtet, men studene var stærke og tål-modige og blev også nogen steder brugt i marken i stedet for heste. De blev bl.a. brugt af de fattige hedebønder, der omdannede hede til ny landbrugsjord.
I dag bruges udtrykket studehandel mest i politisk sammenhæng. Her dækker det over en uformel aftale, hvor to parter giver køb på deres overordnede ideologiske principper for hver især at opnå kortsigtede fordele, jvf. Den danske ordbog, bd. 5, udgivet af Det danske Sprog- og Litteraturselskab.
Men tilbage til kvæget: Da jeg var barn i halvtredserne og begyndelsen af tresserne, var det rød dansk malkerace, jersey og sortbroget kvæg, der var flest af.
I dag er der også kommet flere kødkvægsracer til: hereford, limousine, skotsk høj-landskvæg m.m. Køer der går på marken og græsser er efter min mening et dejligt
syn uanset race. I store dele af Danmark er desværre ikke meget kvæg tilbage.

Læs mere om kvægets historie i:
Jørgen Liljensøe: De danske husdyrs historie
Borgen, 2004.
For mere nutidig information se også: https://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/Sider/Startside.aspx

Peter Hansen:
Legende børn
(Faaborg Museum)

Jeg er vokset op i halvtredserne og starten af tresserne – i en lille landsby i Vestsjælland.
Når foråret og de lyse aftener meldte deres ankomst, var vi børn altid ude at lege. Som oftest mødtes vi på gadekæret efter spisetid. Andre gange var det i stakkehaven, vi legede. Stakkehaven var det sted hvor halmstakkene stod efter høst, når der ikke var plads i laden. Her var det godt at lege Spark til dåsen eller Kroneskjul for der var gode gemmesteder. På gadekæret legede vi ofte boldlegen Stop eller lavede hinkeruder på vejen, biler kom der nemlig ikke mange af. De voksne så vi sjældent noget til. Selv om vi også kunne blive uvenner, havde vi det stort set ret sjovt.
Det at lege ude, forudsætter selvfølgelig der er plads og helst græsplæner, krat, gamle bygninger m.m., men ellers er det stadig gode lege, der kan leges af vor tids børn.

Beskrivelse af de nævnte lege og mange andre kan bl.a. findes i:
Tolbod, Ida:
Politikens store legebog
Politikens Forlag, 2006.

Interessant at læse er også:
Svennevig, Birgitte
Børneliv i hundrede år
Harald, 2011.

Dahl, Ove
Tilbage til 50′erne : alle de ting, du har glemt, du kan huske
Gyldendal, 2010.

Versaillestraktaten

Versaillestraktaten 1919

Der blev dræbt næsten 9 millioner soldater i den 1. verdenskrig. De fleste af dem
var unge mænd helt ned til 17 års alderen. Ud over de mange, der mistede livet,
var der mere end dobbelt så mange krigsinvalider og handicappede med krigs-
skader og psykiske mén efter kampene.
Som bekendt var det Tyskland, Østrig-Ungarn og deres støtter, også kaldet Central-
magterne, der tabte.
Der blev indgået våbenhvile den 11. november 1918, og fredskonferencen begyndte
i Paris januar 1919.
Den 28. juni 1919 blev der indgået en fredsaftale mellem Tyskland og de allierede,
den såkaldte Versaillestraktat. Tyskland blev pålagt at betale store erstatninger, og
måtte afstå større og mindre andre landområder, bl.a. Alsace-Lorraine til Frankrig.
Det var også i den forbindelse, efter folkeafstemningen i 1920, at Sønderjylland kom
tilbage til Danmark.
I traktaten blev der også sat begrænsninger for, hvor stort det tyske militær måtte være.
Et andet resultat af fredsforhandlingerne var oprettelsen af Folkeforbundet, forløberen
for FN.
Der blev efterfølgende også indgået fredsaftaler med de andre lande (Østrig, Ungarn,
Bulgarien og Tyrkiet).
Ved fredskonferencen var det “De fire store”: England, USA, Frankrig og Italien, der hav-
de det afgørende ord.
Tyskland var ikke tilfreds med aftalen, og der har siden været debat om fredsbetingel-
serne var for hårde over for Tyskland. En af kritikerne var den kendte engelske
økonom John Maynard Keynes, som mente at Tyskland skulle have haft hjælp til
at komme økonomisk på fode igen.
Krigen og fredsslutningen betød at verdensøkonomien blev destabiliseret, hvilket
var medvirkende til nazismens fremvækst og 2. verdenskrig.
Der kan læses meget mere om Versailles-traktaten og afslutningen på 1. verdens-
krig i de nedennævnte bøger:

Litteratur:
Elcock, Howard
Portrait of a decision : the Council of Four and the Treaty of Versailles
Eyre Methuen, 1972.

Grant, Reg:
Den ustabile fred
Flachs, 2000.

Keynes, John Maynard
Freden og dens økonomiske Følger
Hasselbalch, 1920.

Sharp, Alan
Consequences of Peace : The Versailles Settlement: Aftermath and Legacy 1919-2010
London, Haus Histories, 2010.

Sørensen, Nils Arne:
Den store krig. Europæernes første verdenskrig.
Gads Forlag, 2005.

Tekster og tal til belysning af verdenshistorien.
Bd. 1 O.1900 – o.1938
Ved Paul og Michael Holt.
11. udg., Gads Foralg, 1976.