Karin Mørch: Gabriels gæstebud

Karin Mørch: Gabriels gæstebud

Forfatteren tegner et portræt af sin far, Gabriel Axel, der først starter karriere som skuespiller og siden som instruktør på teater, tv og film, som 70-årig fejrede sin og dansk films hidtil største triumf som Oscar-modtager for instruktionen af Babettes gæstebud. Har også budt på opgaver i sit “andet fædreland”, Frankrig.

Det er et kærligt og hengivent portræt der her tegnes af en lidt eksotisk fugl i dansk film. Et dejligt portræt af en vittig og generøs mand i dansk film.

Se om bogen er hjemme her

Gabriels gæstebud : portræt af en filmmager / Karin Mørch. – Kbh. : Gyldendal, 2008. – 479 sider : ill. (nogle i farver)

James Rollins: Judasstammen

James Rollins: Judasstammen

En ældgammel, uhyre dødelig virus er dukket op. Organisationen Sigma kæper for at uskadeliggøre den, men Logen ønsker magt over den til terrorvirksomhed. Gray Pierce fra Sigma må rejse jorden rundt for at nå målet, inden det er for sent.

Her får vi så en af de mest solgte romaner i USA i 2007. Hvis du er til hemmelige koder og gamle broderskaber, så er der en ny god læseoplevelse for dig.

Se om bogen er hjemme her

Judasstammen / James Rollins ; på dansk ved Louise Ardenfelt Ravnild. – 1. udgave. – Kbh. : Schultz, 2008. – 495 sider

Lally Hoffmann: Damaskus affæren

Lally Hoffmann: Damaskus affæren

Hanna Blok er tv-journalist og kæreste med diplomaten Sami, der kidnappes i forbindelse med en terroraktion. I sin eftersøgning ender Hanna i Damaskus, hvor hun involveres i et dramatisk dobbeltspil.En medrivende fortælling om frygt og fjendebilleder, men også om kærlighed.
Se om bogen er hjemme her

Damaskus-affæren : roman / Lally Hoffmann. – 1. udgave. – [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2008. – 254 sider

Helle Helle: Ned til hundene

Helle Helle: Ned til hundeneHelle Helle er tilbage med en forrygende fortælling om Putte, John, Bente og deres liv i en uge under en snestorm.

Bente står en dag af bussen og samles op af John da den næste bus ikke kører før næste dag.
Hjemme hos John og Putte installeres Bente på sofaen, og indlemmes straks i de tos liv. Med naboen Elly der har rygerlunger og er meget interesseret i sine lottokuponer. Om bror Ibber, om onklens hunde der skal fodres og luftes hver dag.

Og om et stille liv uden de store armbevægelser, men med et rigtigt flot sprog. Der bruges ikke unødige ord til at fortælle denne underfundigt sjove historie. hvis du kunne lide forfatterens sidste roman “Rødby-Puttgarten” kan du helt sikkert også lide denne her.

Se om bogen er hjemme her

Ned til hundene : roman / Helle Helle. – 1. udgave. – Kbh. : Samleren, 2008. – 157 sider

Terry Pratchett: De små blå mænd

Terry Pratchett: De små blå mænd

Da Tiffany skal redde sin lillebror, der er blevet kidnappet til “Dronningens rige”, opdager hun efterhånden hvilke magiske evner hun har. I starten ser det ellers sort ud, men hun har heldigvis taget sin bedstemors stegepande og bogen om fårets sygdomme med. Og så får hun hjælp af de små blå mænd!

Se om bogen er hjemme på hylden her

1. del af serien, hvor bind 2 også er udkommet “En hat fuld af himmel”

De små blå mænd : en fortælling fra diskverden / Terry Pratchett ; på dansk ved Svend Ranild. – 1. udgave. – Valby : Borgen, 2008. – 302 sider

Linda Buckley-Archer: Lommetyven Gideon

Linda Buckley-Archer: Lommetyven & Gideon

Da Peter og Kate prøver en antityngdekraftmaskine går det galt, og de sendes tilbage til 1763. Sammen med Gideon, lommetyv og gentleman, oplever de røveri, henrettelser og alt hvad der hører 1700-tallets England til, imens de forsøger at komme tilbage til deres familier.Dette er en herlig fortælling om to modige børn som oplever mange spændende ting i en for dem, ukendt verden. Kan også sagtens læses af voksne.

Se om bogen er hjemme eller reserver den her

Lommetyven Gideon / Linda Buckley-Archer ; på dansk ved Henrik Enemark Sørensen. – 1. udgave. – Kbh. : Høst, 2008. – 365 sider. – (Tidsrejsen ; 1)

Iselin C. Hermann: Domino

Iselin C. Hermann: Domino

Ægteskaber og besværlige forelskelser på kryds og tværs blandt mennesker i Montmartre-kvarteret i Paris er i en skrøbelig balance, og hvis én hemmelighed slipper ud tager den flere med sig.

Iselin C. Hermann er tilbage med en forrygende roman som bare skal læses.

Se om bogen er hjemme her

Domino : roman / Iselin C. Hermann. – 1. udgave. – [Kbh.] : Lindhardt & Ringhof, 2008. – 308 sider

Hans Otto Jørgensen: Ida og Axel-trilogien

Hans Otto Jørgensen: Ida og Axel-trilogien

En fortælling fra 1930′erne og op til i dag, om en familie på landet. Om landbrugets forandring og hvordan man bliver kunstner.

Ida er daglejerdatter og bliver gift med bondesønnen Ejnar lige efter 2. verdenskrig. Og så følger vi ellers familiens liv, med hårdt arbejde men også med mange glæder som børnene, og de bedre tider. En dag overtager sønnen Rune gården, mens hans bror Axel, flygter til København og et liv som kunstner.

En pragtfuld slægtsfortælling om Danmark i det forrige århundrede. Hvor der er sket store ting i hele samfundet og det følges fint i denne roman fra landet.

Se om bogen er hjemme her

Dette er en samlet udgave af “Helt og heltinde” ; “Den fotograferede dreng” ; “Med plads til hundrede køer”.

Ida og Axel trilogien / Hans Otto Jørgensen. – [Kbh.] : Gyldendal, 2008. – 482 sider : ill.

Albert Sánchez Piñol: Kold hud

albert sanchez pinol: kold hud

Fortælleren, en ung irlænder, får arbejde på en ø i Antarktis. Allerede første nat angribes han sammen med øens eneste og vanvittige beboer af menneskelignende monstre fra havet. Hvordan takler man nærmest alene så uhyrlige fjender?

Bogen har gået sin sejrsgang verden over og sammenlignes med bøger af forfattere som Franz Kafka og Joseph Conrad.

Se om bogen er klar til du kan låne den her

Kold hud : roman / Albert Sánchez Piñol ; oversat af Ane-Grethe Østergaard. – 1. udgave. – [Kbh.] : Samleren, 2008. – 234 sider

Bogmagasinet er på hylderne

Bogmagasinet

Nyeste nummer af bladet “Bogmagasinet” er nu at finde på bibliotekets hylder. Dvs. du kan ganske gratis tage bladet med hjem og læse de mange anmeldelser og artikler i ro og mag. Og måske hoppe ind på bibliotekets hjemmeside og bestille et par nye titler som har fanget din interesse.

I dette nummer er bla. en artikel om krimiforfatteren Sara Blædel og politiinspektør Per Larsen, der fortæller hvordan de to arbejder sammen når Sara er i gang med at skrive en ny bog. Desuden er der interview med Per Pettersson, Iselin C. Hermann, Ken Follet. Introduktion til havesæsonen, Danmarks nye litteraturfestival CPH.LITT.08 og meget andet.
Det et blad fyldt med gode læseoplevelser til de næste par måneder.