Nordisk Råds litteraturpris gik i år til norske Per Petterson, som forlaget Batzer udgiver i Danmark. Samme forlag har for nyligt udgivet denne roman som Island indstillede for et par år siden. Den kunne have fortjent prisen. Anmelderne har rost den til skyerne. Ligesom hos Kristín Marja Baldursdóttir får vi en skildring af tilværelsen i en [...]]]>

Nordisk Råds litteraturpris gik i år til norske Per Petterson, som forlaget Batzer udgiver i Danmark. Samme forlag har for nyligt udgivet denne roman som Island indstillede for et par år siden. Den kunne have fortjent prisen. Anmelderne har rost den til skyerne.
Ligesom hos Kristín Marja Baldursdóttir får vi en skildring af tilværelsen i en lille islandsk by, men de to forfattere griber det an på helt forskellige måder. Kristín Marja Baldursdóttir fortæller en fremadskridende handling ukompliceret og ligefremt. Jón Kalman Stefánsson giver os brudstykker af en række af beboernes liv blandet mellem hinanden. De lever deres tilsyneladende trivielle hverdagsliv. Der sker ikke så meget i den lille by – og slet ikke ude på de ensomme gårde i oplandet – og så alligevel. Pludselig opstår den hændelse, der kuldkaster alt og giver deres liv en helt anden retning. Det er, som var de glasstykker i et kalejdoskop, der bliver rystet og falder på plads i nye mønstre. Forfatteren ophøjer i et smukt, poetisk sprog hverdagsskildringerne til et koncentrat af den menneskelige tilværelse. Et sted midt i bogen formulerer han selv meget fint, hvad hans bestræbelser går ud på: “Vi taler, vi skriver, vi fortæller om stort og småt for at prøve at forstå, prøve at indfange noget, måske endda selve kernen, der dog konstant undviger ligesom regnbuen. Gamle sagn fortæller at mennesket ikke kan bære synet af Gud, at det syn ville forvolde dets død, noget lignende gør sig uden tvivl gældende for det vi søger – selve vores søgen er formålet, som et endegyldigt resultat ville berøve os. Og det er sikkert denne søgen som lærer os de ord der beskriver stjernernes skær, fiskenes tavshed, smilet og bedrøvelsen, verdens undergang og sommerlys.”

Jón Kalman Stefánsson 
Sommerlys og så kommer natten / Jón Kalman Stefánsson ; oversat af Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir. - Roskilde : Batzer & Co, 2009. – 267 sider

Læs mere på Litteratursiden eller på forlaget Batzers hjemmeside

Du kan reservere bogen her:

Kristín Marja Baldursdóttirs romaner om Karitas er efterspurgte, men har hun skrevet mere, der kan måle sig med dem? Der findes en enkelt tidligere udgivelse på dansk, nemlig  “Mågelatter”. Ligesom bøgerne om Karitas er den letlæst og underholdende. I tilgift er den fuld af en underfundig humor, der mangler i Karitasbøgerne. Vi befinder os i en islandsk [...]]]>

Kristín Marja Baldursdóttirs romaner om Karitas er efterspurgte, men har hun skrevet mere, der kan måle sig med dem? Der findes en enkelt tidligere udgivelse på dansk, nemlig  “Mågelatter”. Ligesom bøgerne om Karitas er den letlæst og underholdende. I tilgift er den fuld af en underfundig humor, der mangler i Karitasbøgerne.
Vi befinder os i en islandsk fiskerby i 1950´erne i et hus fyldt med kvinder. Kun af og til kommer der en mandsperson midlertidigt til stede, når han er hjemme fra fiskeri. En dag bliver flokken af kvinder udvidet med en flot dame ved navn Freyja. Hun kommer uventet anstigende med en beautyboks. Da hun har fået husly dukker der også syv kufferter med smart tøj op. Hun forlod byen efter krigen med en amerikansk soldat. Nu er hun pludselig blevet enke og er derfor vendt tilbage fra Amerika. Hun sætter huset på den anden ende og herefter hele byen, for hun formår at fordreje hovederne på alle mænd. Hun kan vælge, hvem hun vil – og vælger selvfølgelig den mest velhavende. Vi får fortalt begivenhederne set gennem den 12-årige Aggas øjne. Hun er en meget opmærksom iagttager, der nødigt går glip af noget. Agga bryder sig ikke om Freyjas kolde øjne. Da to mænd omkommer ved dramatiske ulykker på meget belejlige tidspunkter, fortæller Agga Magnus Betjent hvordan tingene hænger sammen. Han er dog også betaget af Freyja og vil ikke høre på Agga.

Kristín Marja Baldursdóttir
Mågelatter / Kristín Marja Baldursdóttir ; oversat af Áslaug
Rögnvaldsdóttir.  – [Kbh.] : PP Forlag, 2003. – 288 sider

Du kan reservere bogen her:

Læs om “Mågelatter” på Litteratursiden

“Universets engle” var Einar Már Guðmundssons gennembrudsroman og den står stadig som hans hovedværk. Romanen fik Nordisk Råds litteraturpris i 1995 og er blevet oversat til 15 sprog. Einar Már Guðmundsson har skrevet om sin bror Páll (Paul), der havde skizofreni og begik selvmord. Einar Már sætter sig i broderens sted. Han kan genkende [...]]]>

Einar Már Guðmundsson

“Universets engle” var Einar Már Guðmundssons gennembrudsroman og den står stadig som hans hovedværk. Romanen fik Nordisk Råds litteraturpris i 1995 og er blevet oversat til 15 sprog.
Einar Már Guðmundsson har skrevet om sin bror Páll (Paul), der havde skizofreni og begik selvmord. Einar Már sætter sig i broderens sted. Han kan genkende sider af sig selv, idet Paul søgte tilflugt i en anden virkelighed i sin sygdom, mens Einar Már gør noget lignende gennem sin digtning. Fortælleren er Paul, der ser tilbage på sit liv efter han har begået selvmord.
En beretning af en svært skizofren person, der synes livet er så svært, at han ikke kan klare det, må nødvendigvis have nogle dystre sider. Der er barske beretninger fra Reykjaviks gader og hospitalet, men de afvejes af de smukke, poetiske afsnit, hvor en anden side af hans sygdom giver indblik i kosmiske dimensioner. Oversætteren af alle hans bøger Erik Skyum-Nielsen karakteriserer det således: “Einar Már skriver en form for eventyrlig prosa, hvor den anden verden hele tiden slår ind i denne verden. Selv om grundkonceptet er realistisk, så holder han hele tiden et vindue åbent til fantasien og til eventyret.”  ”Universets engle” indeholder også mange anekdoter om andre patienters vrangforestillinger og bogstavelig talt vanvittige foretagender. Det er faktisk meget morsomt. Gennem Pauls ekstraordinære følsomhed bliver vi præsenteret for tilværelsens yderpunkter. Bogen formår på den måde at rumme usædvanligt mange aspekter. Den er skrevet ligefremt og usentimentalt i en kort og koncentreret form.  ”Universets engle” gør et stort indtryk på læserne. Det er en roman, der er langtidsholdbar og som man kan vende tilbage til flere gange.
Fridrik Thor Fridriksson har filmatiseret romanen efter Einar Márs eget manuskript. Den har også dannet grundlag for et skuespil.

Universets engle : roman / Einar Már Guðmundsson ; oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen. – Valby : Vindrose, 1995. – 221 sider.

Se om “Universets engle” er hjemme på Fredericia Bibliotek her.

Vi har i Danmark haft mulighed for at følge Einar Már Guðmundssons forfatterskab lige fra den første digtsamling, der blev udgivet i 1981. På det tidspunkt studerede Einar Már Guðmundsson i København, hvor han stiftede bekendtskab med Erik Skyum-Nielsen, der oversatte digtsamlingen. Det er han troligt fortsat med, så når Einar Már Guðmundsson har udgivet [...]]]>

Vi har i Danmark haft mulighed for at følge Einar Már Guðmundssons forfatterskab lige fra den første digtsamling, der blev udgivet i 1981. På det tidspunkt studerede Einar Már Guðmundsson i København, hvor han stiftede bekendtskab med Erik Skyum-Nielsen, der oversatte digtsamlingen. Det er han troligt fortsat med, så når Einar Már Guðmundsson har udgivet en bog er der snart fulgt en dansk udgave efter. Vi kender således hans forfatterskab på samme måde som var det en dansk forfatter – såvel de væsentlige som mindre væsentlige udgivelser. Det er så op til os læsere at vurdere om vi synes den nyeste bog kan leve op til den høje standard han har sat i forfatterskabets højdepunkter.
“Sindets tremmer” udkom på dansk sidste efterår. I stedet for at dække sig ind bag forfatterrollen træder Einar Már Guðmundsson frem som person i bogen og bekender, at han er alkoholiker. Det har været en vanskelig og langvarig proces at nå frem til den erkendelse. I ”Sindets tremmer” sammenligner Einar Már Guðmundsson alkoholafhængigheden med et fængsel ved at spejle sig i sin navnebror Einar Thor. Han er også alkoholiker og desuden narkoman og pusher. Han sidder i fængsel og skriver kærestebreve til sin kone, der også er narkoman. Einar Már Guðmundsson har eksperimenteret med formen med forskellige fortællerstemmer og delvist som brevroman. Konstruktionen har måske taget overhånd, så indholdet ikke virker rigtig vedkommende. I de afsnit Einar Már Guðmundsson skriver om sig selv, nævner han titlerne på de bøger, han har skrevet. Det kunne være anledning til at finde nogle af dem frem for at finde ud af hvorfor de giver en mere umiddelbar læseoplevelse.

Se om “Sindets tremmer” er hjemme på Fredericia Bibliotek her

Læs om ”Sindets tremmer” på Litteratursiden

Læs om Einar Már Guðmundssons forfatterskab på Forfatterweb

Thora er på banen igen i denne nye bog af islandske Yrsa Sigurdardóttir . Advokaten Thora interesserer sig for en sag, der starter som mistanke om spøgeri, men har forbindelse til mordet på en lille pige i 1945

Den islandske forfatter er her godt i gang med at udvide vores kendskab til Island. [...]]]>

Thora er på banen igen i denne nye bog af islandske Yrsa Sigurdardóttir . Advokaten Thora interesserer sig for en sag, der starter som mistanke om spøgeri, men har forbindelse til mordet på en lille pige i 1945

Den islandske forfatter er her godt i gang med at udvide vores kendskab til Island. Denne gang har Thora også travlt med at hjælpe sin søn, den unge teenage-far og hans kæreste, og få tid til sin egen kæreste, samt ikke mindst at løse sagen om spøgeri.

Se om bogen er på hylden

Den der graver en grav : krimi / Yrsa Sigurðardóttir ; oversat af Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir. – 1. udgave. – [Kbh.] : Lindhardt og Ringhof, 2007 [i.e. 2008]. – 411 sider