Fribytteren : roman om Jørgen Jürgensen liv / forfatter: Kurt L. Frederiksen. – Borgen, 2009. – 429 sider

Kurt L. Frederiksen har valgt at gøre beretningen levende ved at krydre den med fiktive detaljer. Bogen har dermed fået betegnelsen “historisk roman”. I bibliotekssystemet er den dermed flyttet fra området med biografier (99.4) til skønlitteraturen. Oven i den farverige livshistorie får man et godt tidsbillede. Kurt L. Frederiksen er meget grundig og måske også for omstændelig. Hans sprog bærer desværre præg af,  at han er mere fagbogsforfatter end romanforfatter. En “rigtig” romanforfatter ville kune få en bestseller ud af  Jørgen Jørgensens livshistorie, der er mere utrolig end en forfatter ville kunne finde på.

Se om bogen er hjemme her

Vi, Jörgen Jörgensen : en biografi / forfatter: Claus Ib Olsen . – Lindhardt og Ringhof, 2009. – 290 sider.
Placering på biblioteket: 99.4 Jürgensen, Jørgen

 Claus Ib Olsens bog er en regulær biografi, der holder sig nøgternt refererende til de oplysninger, der findes om Jørgen Jørgensens liv og gerninger. Den kan især anbefales til de historisk interesserede læsere.

Se om bogen er hjemme her

Hør en udsendelse fra DR P1 i udsendelssrækken Alle tiders historie, hvor Claus Ib Olsen fortæller om Jørgen Jørgensen her

Brudstykker af en selvbiografi : en eventyrers og straffefanges erindringer fra København, London, Island og Tasmanien med refleksioner over ret, straf, fængsler, deportation og kolonisering / Jørgen Jürgensen ; med bidrag af Søren Mentz . - Museum Tusculanum, 2006. – 253 sider
Placering på biblioteket: 99.4 Jürgensen, Jørgen

Når man kender så meget til Jørgen Jørgensens liv, skyldes det især, at han selv var en flittig forfatter. I denne bog er der mulighed for at se de andre forfattere i kortene ved at gå direkte til kilden – nemlig hans egen selvbiografi.

Se om bogen er hjemme her

Else Marie Pade blev født i Århus den 2. december 1924. Det er i anledning af hendes 85 års fødselsdag, at de seneste to bøger om hende er udgivet.
Som teenager gik hun til klaverundervisning. Igennem hendes klaverlærer Karen Brieg fik hun kontakt til modstandsbevægelsen i 1943, hvor hun blev medlem af en gruppe, der kun bestod af kvinder. Det følgende år gik det galt og hun blev arresteret af Gestapo. Herefter blev hun sendt til Frøslevlejren, hvor hun var i otte måneder. Else Marie Pade blev uddannet som pianist på konservatoriet i København.  I 1952 hørte hun i radioen om den franske komponist Pierre Schaeffer, der komponerede musik ved at sammensætte optagelser af lyde i omgivelserne. Else Marie Pade blev optaget af denne tankegang. Else Marie Pade blev producer på Danmarks Radio og fik lejlighed til at benytte radioens udstyr til at fremstille de første elektroniske musikstykker i Danmark. Hverken publikum eller kritikere begreb imidlertid, hvad hun ville med de mærkelige lyde. Efter en årrække fik hun stillet diagnosen KZ-syndrom. Hun måtte opgive sit arbejde og kompositionsvirksomheden blev også næsten indstillet. Hun levede stille og ubemærket indtil der i 80´erne pludselig skete en hel masse. På dette tidspunkt var der opstået en scene med elektronisk musik indenfor den rytmiske musiklejr – electronica, techno og lignende. Nogle af de toneangivende personer opdagede tilfældigvis, at de havde en forgænger, der havde lavet beslægtet musik tilbage i 50´erne. De fandt værket “Syv cirkler” fra 1958 og lavede remix af det. De blev udgivet på cd i 2002. Året efter modtager Else Marie Pade og udgiverne Steppeulv-prisen fra de danske musikkritikere. Der udkommer en række cd’er med hendes vigtigste værker. Else Marie Pade får desuden tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse for hendes pionerindsats. Hun fryder sig over, at hun endelig på sine gamle dage kan tale med ligesindede, der kan forstå og værdsætte hendes musik og at hun til sidst opnår anerkendelse af hendes livsopgave.

Bøgerne om Else Marie Pade

Andrea Bak: Else Marie Pade : en biografi
Journalist Andrea Bak havde interviewet Else Marie Pade til “Ud&Se”. Hun så tilfreds med resultatet, at hun bad Andrea Bak om at skrive hendes biografi. Andrea Bak lader Else Marie Pade selv komme til orde, så den virker som en selvbiografi. På den måde er det en mere udbygget udgave af det selvbiografiske afsnit af bogen “EMP: livet i et glasperlespil”

Else Marie Pade : en biografi / forfatter: Andrea Bak. – Gyldendal, 2009. – 205 sider.

Se om bogen er hjemme på biblioteket via dette link

Troels Donnerborg: Klangen af en stjerne
Troels Donnerborg har naturligvis også talt med Else Marie Pade som baggrund for hans version af hendes livshistorie, men hendes egen stemme forsvinder bag ved forfatterens tolkning. Troels Donnerborg koncentrerer sig om de mest begivenhedsrige perioder, som han yderligere dramatiserer med dialoger og ordrige beskrivelser. På den måde får bogen nærmest karakter af en roman. Den henvender sig til folk, der synes, det er interessant at læse om livsskæbner, men som ikke nødvendigvis interesserer sig for musik.

Klangen af en stjerne : historien om vidunderbarnet, Else Marie Pade, der voksede sig stærk i nazisternes fængsel og blev Danmarks første elektroniske komponist / forfatter: Troels Donnerborg. – Byens Forlag, 2009. – 310 sider.

Se om bogen er hjemme på biblioteket via dette link

EMP : Else Marie Pade : livet i et glasperlespil
Bogen er opdelt i tre dele: Else Marie Pades egen beretning om hendes liv og værk. Den bliver herefter belyst af dagbogsoptegnelser. Til sidst er der artikler, hvor forskellige musikkyndige personer skriver om hendes værker. Det er denne bog, der tager fleste aspekter med og giver det mest dækkende billede.

EMP : Else Marie Pade : livet i et glasperlespil / redaktør: Hans Sydow. – Resonance.dk, 2005. – 143 sider

Se om bogen er hjemme på biblioteket via dette link

Else Marie Pade og Symphonie magnétophonique
Denne bog er et et fornemt stykke boghåndværk, der ser ud som en kunstbog. Den er i stort format og lærredsindbinding. Når den bliver lukket op, er det også farvestrålende billedkunst, der falder i øjnene. Meningen med billederne er imidlertid at de skal fungere som “lyttepartitur”. Grafisk designer Lisbeth Damgaard har omdannet lydene fra “Symphonie magnétophonique” til et visuelt udtryk, som man kan følge mens man lytter til værket på den medfølgende cd. Man kan også vælge at følge med i Else Marie Pades oprindelige partitur, der er gengivet i faksimile. I stedet for de instrumentnavne, der plejer at stå i et partitur står der f.eks. trin på trappen, mælkeflasker, snork, vækkeur. Else Marie Pade har optaget lyde fra et døgn i København i 1958 og bearbejdet dem elektronisk, så de kunne bruges på samme måde som musikinstrumenter.
Det er denne bog og cd, man skal have fat i, hvis man vil have lidt hjælp til at dykke ned i Else Marie Pades musikunivers.

Else Marie Pade og Symphonie magnétophonique : biografi, interviews, lyttepartitur, partitur, cd / redigeret af Inge Bruland. – Museum Tusculanum, 2006. – 154 sider + 1 cd

Se om bogen er hjemme på biblioteket via dette link

Der er yderligere to bøger, hvor man kan læse om Else Marie Pades deltagelse i modstandsbevægelsen:

Modstandskvinder : kvinder i den danske modstandsbevægelse fortæller / interviewer: Kathrine Læsøe Engberg. – Peoples Press, 2009. – 274 sider.

Ikke noget theselskab : var vi terrorister? : om en gruppe kvinder i modstandskampen / af Hedda Lundh ; med bidrag af Else Marie Pade, Paula Heide og Karen Brieg. – Museum Tusculanum, 2002. – 192 sider.

99.4 Madsen, Svend Åge
Når man mailer / forfatter: Svend Åge Madsen ; redaktør: Flemming Chr. Nielsen. – [Fredensborg] : Bindslev, 2009. – 330 sider.

Se om bogen er hjemme her

Hovedpersonen i “Hvalens øje” har det mærkelige navn Astur. Det er den færøske udtale af “Arthur” i en form for lydskrift. Bogen har betegnelsen roman, men det er åbenbart, at det er forfatterens barndomsminder, han beskriver. Bogen består af ganske korte brudstykker som erindringsglimt, sansninger og løsrevne episoder. Det er jo netop også sådan, at vi mindes hændelser i barndommen. Pludselig forekommer den kronologisk fremadskridende handlingsgang i almindelige erindringsbøger konstrueret og kunstig.

Krasilnikoff, Arthur:
Hvalens øje : en roman i 111 stykker / Arthur Krasilnikoff. – [Kbh.] : Gyldendal, 2004. – 306 sider

Se om bogen er hjemme på Fredericia Bibliotek

Marianna Debes: Der hvor øerne giver slip

Marianna Debes er født i 1947. Hun beskriver sin barndom på Færøerne og kostskoleophold i Danmark indtil hun er omkring 16 år. På bibliotekerne er bogen placeret blandt romanerne, men det forekommer, det havde været mere korrekt at betragte den som en selvbiografi. Marianna Debes holder sig tilsyneladende meget nøje til de hændelser, hun kan huske og tager sig ikke mange friheder med at digte til. Det gør desværre bogen lidt tung og omstændelig. Marianna Debes har selv oversat den fra færøske til et gammeldags dansk. Hun bruger f.eks. ord som “klædningsstykker”. Det kan give indtryk af, at den foregår længere tilbage i tiden.

Debes, Marianna
Der hvor øerne giver slip / Marianna Debes ; oversat af Marianna Debes - [Farum] : Arvids, 2008. – 283 sider

Jóanes Nielsen er født i 1953. Han har et ganske andet format som forfatter end Marianna Debes. Han formår at skildre Torshavn, så man oplever den med alle sanser – f.eks. de lugte, der karakteriserer byen og dens aktiviteter.
Bogen tager sit udgangspunkt i “nonneskolen”, som den katolske Sankt Frans Skole, bliver kaldt. Jóanes Nielsen giver i modsætning til Marianna Debes et levende billede af den autoritative undervisning og den betydning de sociale forskelle havde.
Forfatterens talerør Kåre følger fem klassekammerater i barndommen og i deres tilværelse siden hen – så længe det varer. Den første dør af meningitis allerede som 11-årig. De øvrige følger efter. Den ene efter den anden dør efter vold og ulykker indtil den sidste af dem dør af AIDS som 42-årig. De har alle svært ved at begå sig i det snærende færøske samfund. Det er således langtfra en idyl, Jóanes Nielsen beskriver.
Anmelderne har kaldt Jóanes Nielsen for William Heinesens arvtager og samenlignet hans sprog med Aksel Sandemoses.

Læs mere på om bogen på Litteratursiden